Svensk kvinde fik et chok, da hendes tre årig barn pludselig stod overfor en ulv kun få meter fra husets trappeopgang
Tirsdag morgen, den 19. september 2017, fik en svensk kvinde lidt uden for Stokholm en forskrækkelse, som hun sikkert sent vil glemme.
Hendes tre årige søn var allerede gået ud gennem hoveddøren, da hun i følge Svensk Jakt opdagede, at drengen stod ansigt til ansigt med en ulv.
Ulven opholdte sig på græsplænen, mens drengen, som råbte på sin mor, befandt sig på en trappe, som leder mod ejendommens parkeringsplads.
Læs også: Ulv som hønsetyv
Ved synet af ulven begyndte kvinden at løbe frem mod sin søn samtidig med, at hun skreg og kastede en skraldepose efter ulven.
Men ulven virkede upåvirket af situationen og den forskrækkede kvinde. Den blev stående og først efter en tid listede den i følge Svensk Jakt langsomt afsted og forsvandt ned ad en nærliggenede vej. Undevejs standsede den et par gange og kiggede sig tilbage.
Länsstyrelsen blev efterfølgende tilkaldt og myndigheden målte afstanden mellem ulvens fodaftryk på græsplænen og barnet på trappen til syv meter.
Med udgangspunkt i lignende hændelser med nærgående ulve har myndighederne i Stokholm udstedt en reguleringstilladelse på en af ulvene nord for Stockholm. Tilladelsen gælder i ti dage i Norrtälje og Vallentuna kommune.
Myndighederne havde derfor medbragt en special trænet hund. Mens selvom hunden og dens fører kunne følge ulven over en afstand af cirka fem kilometer slap ulven denne gang med livet i behold.



