Ulvedebat er blusset op efter kontroversiel udtalelse fra formanden for Danmarks Jægerforbund
Af Redaktionen
Landbrugsavisen.dk har læst bladet Jæger, som fungerer som medlemsbladet for Danmarks Jægerforbund (DJ)
Og på baggrund af DJ-formand Claus Lind Christensens udtalelser til medlemsbladet, har avisen formuleret følgende overskrift til en artikel i avisen:
“Jægerformand: Ja, jægere skyder ulve”
Overskriften har bragt sindene i kog i det danske jagtmiljø, hvor mange giver udtryk for, at jægerformandens udtalelser må stå for formandens egen regning.
De mener ikke, det er bevist, at danske jægere er årsag til, at der på mystisk vis forsvinder ulve fra Danmark, som forskerne mener kun kan forklares med illegal nedlæggelse eller forgiftning.
De danske forskere har fået deres undersøgelse og konklusioner optaget i et anerkendt internationalt tidsskrift, hvilket bestyrker forskernes tese om, at ulvene nedlægges eller dør pga af forgiftning.
Claus Lind Christensen modtager dog ikke kun modstand for sine holdninger.
Flere hævder i lighed med formanden, at det ikke giver mening at benægte, at der blandt jægerne findes mennesker, som kan kan finde på “de her grove overtrædelser af lovgivningen”
Bemærkes bør det, at der kun er faldet dom i en enkelt sag om ulovlig nedlæggelse af ulv i Danmark. Overtrædelsen er filmet og dokumentret.
Spørgsmålet er dog om den dømte, som skød tæve-ulven, optrådte som jæger eller som landmand, der beskyttede sin ejendom og dele af sit indtægtsgrundlag, da ulven blev nedlagt i et område med en meget tæt bestand af kronvildt og en tilsvarende meget høj værdi af jagten.
Eller sagt med andre ord – er den dømte jæger, jagtudlejer eller landmand?
I den offentlige mening er man jæger i det samme, som man har jagttegn og tager våben i hånd.
Men hvis den hævdede ulovlige forfølgelse af ulve er motiveret af erhvervsinteresser, er da da rimeligt at klantre jægerstanden for de fremlagte ulovligheder?
Dette er og mange flere er nogle af de spørgsmål, som vil blive debateret i det danske jagtmiljø efter den bramfrie udtalelse fra jægerforbundets formand. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)
Herunder:
NYHEDSBREV fra netnatur.dk d. 21. august – her vist i FLIP-udgave