Ulvefrygten har bredt sig i Kolding-området. Fundet af et delvist fortæret rådyr langs hækken i en villahave puster liv i frygten …
Af Redaktionen
Ulvene i Kolding-området jager tæt på bygrænsen. Det viste fundet af tre døde rådyr i forråret 2015.
LÆS OGSÅ: Ulv dræber rådyr tæt ved Kolding Sygehus
“Siden marts har mellem 30 og 40 bekymrede borgere henvendt sig til Kolding Kommune med mistanker om ulveangreb” Det skriver DR.dk
Kommunens biologer regner med, at der opholder sig to hanulve i Koldning-området. Men ikke alle observationer, bliver fulgt op med indsamling af materiale til DNA-analyser. Det oplyser biolog Mette List.
Derfor står det hen i det uvisse, hvad det er der står bag det dræbte rådyr, som Michael Bugge fandt i et villakvarter i Kolding.
“Lige udenfor huset, på den anden side af hækken, lå der resterne af et rådyr. Hovedet, noget af pelsen og det ene forben var tilbage. Resten var spist op”, siger han til DR.dk
Kun hvis kommunen gentagne gange får henvendelser, der er meget tæt på beboelse, tages der af og til DNA-prøver, hævder Mette List, der mener, at man skal være forsigtig med de hurtige konklusioner.
– Fordi man ser et dødt rådyr, er det ikke nødvendigvis en ulv, der er synderen.
– En del af de døde rådyr man ser, der skal man gå ud fra, at det er hund, der har været på spil og ikke ulv, understreger biologen.
LÆS OGSÅ: Kolding: Endnu et rådyr fundet dræbt
LÆS OGSÅ: Kolding: Naturvejledere skal fortælle om ulve i skolen







