Henning Kørvel beretter om ulvejagt fra et cirka 8 meter højt jagttårn – solidt placeret bag jerntæppet som på det tidspunkt stadig holdt både ulve og mennesker i øst og vest isoleret
Ulvejagt i Polen anno 1990
Tekst og foto: Henning Kørvel
I 1990 kunne ulve jages i Bieszazady-bjergene i det sydøstlige Polen, og danske jagtrejsebureauer annoncerede således med ulvejagt der, fordi landet var det eneste sted i Europa (uden for Rusland), hvor man dengang kunne jage ulve.
Jeg ville gerne jage ulv og bookede min tur til Bieszczady-regionen hos Nimrod Jagtrejser i Store Heddinge, der ejedes af Hans Henrik Jensen, som var uddannet herregårdsjæger og havde jobbet hos Mogens Balder i Wilson Jagtrejser, mens jagtrejsebureauet havde domicil i Bredgade i København, før det med en ny ejer flyttede til Fredensborg.
Med på turen havde jeg Nils Bierre Hansen, Skibby, kendt som fabrikant af Mopa jagtbåden, og ejer af Skibby Isenkram, og han og jeg kørte i min bil til Gedser for at tage færgen – den gamle hæderkronede Kong Frederik, der siden hen er hugget op – til Rostock.
I Gedser besøgte vi vores gamle jagtkammerat bagermester Preben Jørgensen (1924-2000), som jeg/vi jagede sammen med på Rødsand i tæt ved 30 år.
På motorvejen imod floden Oder på grænsen mellem det tidligere DDR og Polen blev vi snuppet i fartfælden af færdselspolitiet, og vi skulle betale en bøde i” Østmark”. Det var jo 1990, og samlingen af de to Tysklande fra 1989, hvor ”muren blev brudt ned, var ikke rigtigt slået igennem i det tidligere DDR.
Vi fandt ud af, at færdselspolitiet brugte enten stopur eller radar og havde observatører i ”kontroltårnene” ved udfletninger på motorvejen, og når vi efterfølgende nærmede os et tårn, så var farten nede på ”speed limit”, og vi fik således ikke flere bøder.
Vi ankom til Krakow, hvor vi overnattede på hotel for næste morgen at møde vores guide, en ikke særlig tiltalende fyr. Tomas, hed han, og vi tre fortsætte nu mod først de to sidste mellemstore byer, Krosno og Rzeszdw. før vi kom ud i det store ”ingenmandsland”.
LÆS også: OLDTIMER ULVEJAGT
Tyskerne skød alle i Bieazczady
Tomas vidste meget om historien og fortalte således, at da tyskerne 20 juni 1941 under operation ”Barbarossa” angreb Sovjetunionen, skød de alle folk i Bieszczady-regionen og brændte alle huse ned. Næsten alle huse i regionen var derfor opført efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Efter krigen blev folk fra andre dele af Polen tvangsdeporteret for at bosætte Bieszczady. Det var nemlig ikke en region, nogen polak frivilligt ville bosætte sig i, fordi den er øde og grænser op til Litauen, Belarus, Ukraine og Slovakiet, men dengang var Ukraine endnu ikke adskilt fra USSR.
Næste dag traf vi få kilometer fra grænsen til Ukraine først skovdistriktet i et faldefærdigt hus og siden hen ”eksperten” i ulvejagt, Stefan Dyrola, hos hvem vi skulle bo på første sal i hans hus under vores ophold.
Han havde selv bygget sit hus, og at han ikke havde forstand på elektricitet, sås af, at stikkontakterne var med hanstik, hvor vi er vant til hunstik, men problemet kunne også skyldes, at han kun havde kunnet få hanstik.
Samme dags aften skulle vi på ulvejagt, og Stefan fortalte, at vi skulle sidde i et 8-12 meter højt tårn fra klokken cirka 18.00 til den følgende morgen klokken 7.00. Mens den ene holdt vagt og så ud gennem lugen i hochstanden, hvor tre ”baitpladser” kunne ses cirka 100 meter borte, sov den anden, og så fremdeles. Der var en køje i hver side af hochstanden, hvor henholdsvis Stefan og jeg kunne ligge (sove) på ”frivagten”. Med sig havde han til os begge termo og sandwich.
Stefan fortalte, at han baitede med selvdøde dyr fra nærliggende gårde, og også selvdøde hunde blev brugt, og baitet blev så dækket til med tunge grene for, at ulvene ikke skulle rende af sted med baitet. Men det var efter min mening ikke frisk bait, men derimod gammelt. Hvor gammelt ved jeg ikke, men frisk var det i hvert fald ikke, hvilket måske forklarer den manglende ulv.
Jeg havde taget min Tikka .30.06 med, fordi jeg mente, at den med en 11,7 grams RWS H-mantel-kugle var perfekt til ulv, hvorimod jeg anså min .300 Winchester Magnum (jeg har to rifler i dette kaliber henholdsvis Browning og Schultz & Larsen) for at være i overkanten til ulv.
Da det blev bælgmørkt, indså jeg, at alting ændrede karakter fra baitet til omgivelserne. Første nat så jeg 10-12 ræve og en enkelt ruddel kronvildt, men hverken ulv eller vildorne lod sig beskue, men ulve var der i området, fordi en anden dansker (Sten Breith) havde i januar det år skudt en ulv i nærheden af det sted, hvor jeg jagede, og han havde hørt omkring en halv snes forskellige ulve tude om natten.
De to følgende nætter forløb på samme måde, og vi besluttede nu at flytte til en anden hochstand, men da vi efter endnu en resultatløs nat sad hjemme hos Stefan og drak morgenkaffe, kom en skovansat og fortalte Stefan, at der den nat havde været ulv ved den hochstand, som vi havde brugt i tre nætter.
Vi kørte ud til stedet og så foden af ulven, og fordi Stefan mente, at den var fra en gammel hanulv, og at denne måske ville vende tilbage til dette sted, valgte vi at sidde i den nye hochstand. Men ingen ting skete udover, at jeg spottede mange ræve ved baitet.
Göring Strasse i en skov i Bieszczady
Der var også bjørne og visenter (europæisk bison) i Bieazczady-bjergene, og til frokost den sidste dag fik vi visentsteg. Det havde jeg smagt før hos skytten på Rosenfeldt, Hans Petersen, som havde fået en steg af en, der havde skudt et par bisonkalve i en hegning på Knudshoved Odde. Men godset har i mange år ikke haft bisoner, der i øvrigt var amerikanske.
Da vi om dagen på den sidste jagtdag kørte en tur med guiden fortalte denne os, da vi kørte fordi en skov, at et bredt spor i skoven hed ”Göring Strasse”, fordi Hermann Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946) under Anden Verdenskrig anlagde sporet for, at et fly med ham ombord kunne lande der, og han lod en jagthytte opføre i nærheden og var ofte på jagt på dette sted.
Han fortalte endvidere, at tyske desertører fra Wehrmacht – som blev kaldt for ”ulve” – holdt til i Bieszczady længe efter krigens afslutning, og at regeringen i 1954 var træt af deres ”commando raids” til nærliggende landbrug for at stjæle husdyr til underhold, og der blev anlagt vejnet for at man kunne køre ind i området for at få fat på dem, og alle de tilbagebageværende tyskere der boede i jordhuler, blev skudt i 1954.
En ny ukendt jordhule var fundet kort før vores ankomst i februar 1990.
Jeg sagde til ham, at den historie har vi aldrig hørt i Danmark, og han svarede, at der er mange ”tomme blade” i Polens historiebog.
Da vi kørte forbi et gammelt blåt hus, fortalte han, at huset var fra før Anden Verdenskrig og var malet blåt, fordi manden og konen, der engang boede der, havde haft en giftefærdig datter, som de gerne ville have afsat. Derfor var huset malet blåt for at signalere til ledige unge mænd om den giftefærdige datter.
Tilbage hos Stefan fortalte han, at når der lå sne jagede man ofte ulve med ”lapper”, der på polsk hedder ”Fladry”, hvor såten med ulvene ringes med en snor med tøjlapper på, og skytter posteres uden for lapperne, og drivere går såten igennem. På et fladry er det i Bieszzady skudt op til tre-fire ulve pr. gang.
Fodaftryk gav ikke ulv
Sidste nat gav ikke ulv, og næste dag satte vi kursen imod Krakow, men gjorde holdt i Krosno. På torvet fandtes en ”dollarbutik” Pevex, og vi gik ind for at købe en flaske wisky. Der var to køer. I den første kø (til højre) bestilte jeg wiskyen, og i den anden kø skulle jeg betale, og med kvitteringen gik jeg nu tilbage til kø nummer et og fik flasken udleveret ved at fremvise kvitteringen.
Man skal jo tænke på, at systemet med dollarbutikker var opfundet i ”kommunisttiden” og var henvendt til polakker, der havde slægtninge i udlandet, som sendte penge hjem, for hvilke de, der boede i Polen så kunne købe ”luksusvarer”, og butikkerne skabte qua betjeningssystemet beskæftigelse. Vi satte guiden af i Krakow og fortsatte til Oswiecim for at se Auschwitz-Birkenau koncentrationslejr.
Jeg var rystet over at se lejren, men fordi den var uhyggelig, ønsker jeg ikke at se den igen, men er glad for at have set den, så jeg med mine egne øjne har set, hvad nazisterne gjorde ved bl.a. jøderne under Anden Verdenskrig.
Da vi kørte ud af Oswiecim, lå der overalt fulde mennesker, der var gået omkuld af for meget vodka, og fordi en storm havde væltet træer ud over vejene, var brandvæsenet i gang med at gøre vejene farbare igen.
Vores mål var Wroclaw, hvor vi havde booket værelse på Novotel (fransk hotelkæde), der var en oplevelse, fordi vi nu kunne få et tiltrængt bad, stort set var de eneste mennesker i restauranten og fik en ”appetizer” (forret), der var så stor og mættende, at vi nøjedes med den og et par glas vin, før vi sluttede af i baren og fik en wisky, før vi tørnede ind.
Da vi dagen derpå nåede tilbage til Rostock, var det lavvandet, og personalet vidste ikke, om færgen kunne sejle til Gedser, før det blev højvandet igen. Vi tog en rask beslutning og kørte ind i Vesttyskland med Femern som mål for at tage færgen til Rødbyhavn.
Dengang skulle man til ulvejagt have CITES-tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, og fordi min tilladelse var ubrugt, returnerede jeg den til udstederen med besked om, at der desværre ikke blev brug for den i denne omgang.
Jeg har imidlertid ikke opgivet håbet om at komme til at skyde ulv, og fordi jeg i november har booket jagt på Balkan-gemse i Makedonien (nord), ville jeg have jaget ulv ved samme lejlighed, men Styrelsen for grøn arealomlægning og Vandmiljø giver ikke CITES-tilladelse til ulv fra Makedonien, der er under optagelse i EU. Den er derfor opgivet.
Fra lande i EU kræves derimod ikke CITES-tilladelse for indførelse af ulvetrofæ fra fx Letland, Bulgarien og Sverige. Jeg har et af disse lande i kikkerten og håber snart at få drømmen om ulv i min trofæsamling opfyldt.
LÆS mere på netnatur.dk/JAGTREJSE
Et kohoved, der af et dyr – antagelig ræve – var slæbt uden for baitpladsen, hvor baitet ellers fastholdes med grene, for at ulve ikke skal slæbe af sted med det.
Henning Kørvel (til venstre) og Stefan Dyrola drikker en øl efter en nats vagt i hochstanden. Da vi efter tre forgæves nætter flyttede os til en ny hochstand, havde der været ulv ved den plads, som vi lige havde forladt, men da vi sad der igen i venten på ulv, udeblev den.
