Ulvebestanden og dermed behovet for ulvesikre hegn stiger! Men hvem skal betale for opsætning af de hegn, der skal holde ulv på afstand?
Ulvesikre hegn: Hvem skal betale?
Af Redaktionen
Ulvebestanden stiger og vil ifølge fremskrivning af bestanden om cirka fire år føre til over 100 voksne dyr.
Dermed vil der være langt flere ulve opgjort pr. kvadratkilometer i Danmark, end der er i Sverige, som har formuleret et bestandsmål. Det betyder, at man via kontrolleret ulvejagt holder bestanden på det antal, som de svenske myndigheder finder passende, når alle hensyn skal tilgodeses.
I takt med en stigende dansk ulvebestand, stiger risikoen naturligvis for konflikter mellem ulv og husdyrhold.
I Blåvandshuk er der netop konstateret angreb på ni kreaturer. Vi ved endnu ikke om det er ulv eller hund, der står bag angrebet, der fandt sted cirka 100 meter fra et sommerhusområde. Det vil DNA-analyser afsløre.
Læs mere:
Ni kreaturer angrebet tæt ved sommerhusområde
Flere ulvesikre hegn
Det er sandsynligt, at Jylland kan se ind i flere sammenstød mellem husdyr og ulv. Det vil efter alt at dømme betyde, at der skal etableres flere ulvesikre hegn.
Ulvehegn som jægerne ofte skal betale …
I takt med at ulvebestanden stiger, vil der sandsynligvis blev oprettet flere områder med mulighed for finansiering af ulvesikre hegn.
Ikke kun omkring får. Men sandsynligvis også omkring områder med kreaturer eller heste etc …
Læs også:
DNA-resultat: Ulv står bag angreb på heste
I Danmark har vi efter godt ti år med ulv oplevet to angreb på heste eller ponyer. Risikoen for angreb på heste er dog fortsat lille, vurderer eksperter, som ikke helt kan udelukke, at vi vil se flere angreb på føl og mindre ponyer ….
I forbindelse med store heste er drab og skambidning næppe sandsynlige. Her kan generne ved ulvenes tilstedeværelse i reglen begrænses til heste, der bryder ud af hegnet, hvis ulvene udviser nærgående adfærd.
Uanset hvor stor risikoen er, vil den stigende ulvebestand føre til opsætning af flere ulvesikre hegn, hvor af nogle er 100% finansieret med jægernes indbetalte midler. Penge som der indsættes og registreres som jagttegnsmidler i forbindelse med jægernes årlige indløsning af jagttegn.
I Danmark er der registreret cirka 223.000 personer, som har ret til at gå på jagt og omkring 170.000 indløser hvert år jagttegn. Jagttegnsafgiften er i 2023 kr. 676
Jagttegnsmidler til jagtrelevante formål
Gennem tiden har der gentagne gange været rejst kritik af myndighedernes fordeling af jagttegnsmidlerne.
Jagtorganisationerne og jægere i almindelighed argumenterer for, at pengene bør anvendes på tiltag, der fremmer jægernes interesse – herunder f.eks. mere direkte jagtrelevant forskning. De ulvesikre hegn bør derfor finansieres via finansloven, lyder argumentet.
Det må antages, at de ulvesikre hegn især vil belaste jægernes jagttegnsmidler i etableringsåret. I de første år med tilskud til ulvesikre hegn blev puljen fra Miljøstyrelsen opgjort til mellem en halv og en hel million kroner. Derudover blev der af jagttegnsmidlerne i 2022 anvendt 894.960 kroner i forbindelse med overvågning af ulv. I reglen krediteres jægerne ikke for tilskuddet, som medier og organisationer ofte anser som tilskud fra Miljøministeriet, selv om beløbet hentes fra de midler, som jægerne indbetaler via jagttegnet …
Karen Post Bache, der er naturchef i organisationen Landbrug & Fødevarer mener, at staten skal øge tilskuddet til såkaldte ulvesikre hegn fra fem til ti millioner kroner om året. Det siger hun til Jyllandsposten i marts 2023.
Hvorvidt statens midler stadig skal være synonymt med jægernes midler, melder naturchefen dog ikke noget om.
Det kan naturligvis diskuteres om 10 millioner kroner af jægernes samlede indbetalinger på i alt cirka 112 millioner kroner årligt er lidt eller meget. Det er en vurderingssag.
I netop afsluttet forlig omkring udsætning af vildt fik jægerne mulighed for at søge en million kroner ekstra i tilskud i forbindelse med anlæggelse af søer. Tilskuddet skal søges af de midler, som jægerne indbetaler.
Dermed stiger denne tilskudspulje fra to til tre millioner kroner årlig. Tilskuddet blev givet som plaster på såret, da Vildtforvaltningsrådet mener, det fremover bør forbydes at udsætte ænder til jagt. Set i det perspektiv er 10 millioner til ulvesikre hegn altså ti gange så meget som tilskud til etablering af søer og vandhuller.
I 2022 betalte jægerne sammenlagt cirka 120 millioner kroner i jagttegnsafgift. Pengene bliver f.eks. anvendt til arts- og naturforvaltning og til prøver, jægeruddannelse og administrative formål. Men en del af midlerne går til sikring af husdyr mod angreb fra ulv LÆS mere
En del af kritikken rejst mod jægernes finansiering af ulvesikre hegn, har også været af mere principiel karakter, da holdningen er, at jagttegns-millionerne kunne være anvendt på projekter, der i stedet havde mere direkte værdi for vildt, jagt og jægere.
Læs også:
Jagttegns-millioner anvendt til toiletter og madpakkehus
Jægerne skal betale for de hegn, der skal holde ulve på afstand af husdyr, selv om strømførende hegn i op 120 meters højde vil påvirke vildtets mulighed for at bevæge sig frit i landskabet. (Se nederst i denne opdatering).
Jagttegnsmidlerne går også til en slags statsstøtte til flere af de organisationer, der beskæftiger sig med jagt – uanset om de i almindelighed er for eller imod jagt
Læs også DN forslår offentlige midler til opdragelse af jægerne
Miljøministeriet har valgt at bruge 1,5 mio. kr. som støtte til formidling om bæredygtig jagt og vildtforvaltning.
Pengene går til Danmarks Jægerforbund, Foreningen af Danske Buejægere og Stående Jagthunde i Danmark. Desuden modtog DOF (Dansk Ornitologisk Forening) 75.000 kroner til foreningens tidsskrift i 2022
” For at komme i betragtning til støtte fra formidlingspuljen skal foreningerne være landsdækkende og have mindst 1.000 betalende medlemmer. Støtten skal bruges til trykning af medlemsblade, porto og distribution. Desuden kan man få støtte til kameraudstyr, software og lignende, som skal bruges i formidlingsarbejdet.”
Det skriver MST.
“I 2021 åbnede Miljøstyrelsen en helt ny formidlingspulje målrettet landsdækkende jagtforeninger. Den fik dog kun to ansøgninger. Danmarks Jægerforbund og Dansk Safariklub søgte støtte til formidlingen om bæredygtig jagt og vildtforvaltning i Danmark gennem foreningsblade og digitale medier.” Det skriver MST som også oplyser, at de to ansøgere “i overensstemmelse med puljens regler modtog hver et grundtilskud på 40.000 kr. Resten af puljen blev fordelt proportionalt mellem dem efter antallet af betalende medlemmer.”
Hvorvidt man mener jagttegnsmidler overhovedet bør anvendes til organisationernes formidling er naturligvis en smagssag, da der gives midler til begge sider af jagtsagen.
Se læserbrev:
Foreninger skal ikke have jagttegnsmidler
De danske foreninger modtager dog også andre former for tilskud fra jægernes jagttegnsmidler.
Udover midler til formidling henter Danmarks Jægerforbund 1,4 millioner kroner via en såkaldt kommunikationskontrakt, som er indgået mellem jægerforbundet og Miljøstyrelsen + 2 millioner kroner som jægerforbundet modtager til deres markvildtprojekt.
Tilsvarende sikrer Dansk Ornitologisk Forening sig tilskud via en såkaldt DOF-aftale.
En meget stor del af de midler, der indbetales via jagttegnsafgiften anvendes på administration. Alene administrationen af jagttegn er i 2022 opgjort til 16 millioner kroner . I 2020 – hvor der var færre der indløste jagttegn – er tallet opgjort til 11 millioner kroner.
Lovadministrationen holder sig – modsat jagttegnsadministrationen – i de seneste år sig på omkring 7 millioner kroner.
I oversigt herunder kan man udover den konkrete udgiftspost også aflæse den procentuelle udgift til de forskellige fordelinger.
Hvis fremtidens ulvesikre hegn fortsat skal finansieres via jagttegnsmidlerne og såfremt Landbrug og Fødevare får held med at hæve det beløb til 10 millioner kroner årligt, kan simpel hovedregning udregne den procentuelle udgift i den samlede udgift.
Hvor skal de penge findes? Hvem og hvad skal beskæres?
Måske skal de øgede udgifter slet ikke findes via besparelser? Måske skal de indhentes via øget afgift på indløsning af jagttegn?
Kort om ulvesikre hegn
I følge miljøstyrelsens hjemmeside vi ulve sjældent forsøge at springe over et hegn, men i stedet forsøge at komme under eller igennem hegnet. Det anses for afgørende, at den nederste el-tråd sidder lavt (20 cm og på intet sted er mere end 30 cm over jordoverfladen).
To typer af el-hegn anses som ulvesikre
- Den ene type består af 5 el-tråde. På et 5-tråds elhegn af denne type bør det tilstræbes at trådene placeres i højder af 20, 40, 60, 90 og 120 centimeter.
Afstanden mellem nederste el-tråd og næstnederste el-tråd må ikke være mere end 20 cm og afstanden mellem øverste og næstøverste hegnstråd må ikke være mere end 30 cm.
Ydermere må afstanden mellem de midterste tråde ikke overstige 30 cm. - Den anden type ulvehegn består af et konventionelt ikke elektrisk fårehegn forstærket med to el-tråde. Den ene tråd placeres 10-15 cm over nettet. Den anden el-tråd placeres på ydersiden af hegnet, 15 centimeter fra hegnet, 20-30 centimeter over jorden.”
Se mere om de anbefalede hegn her.
