Ursula von der Leyen, der mistede sin pony Dolly til ulve, har sat sig i spidsen for udarbejdelse af ny ulvepolitik, der kan få afgørende indflydelse for fremtidens ulveforvaltning i EU
Af Redaktionen
Den ulv, der valgte at angribe Dolly – en pony tilhørende Ursula von der Leyen, kan meget vel have sat begyndelsen på en helt ny ulvepolitik inden for EU.
Angrebet har nemlig hevet EU-formanden ind i debatten om unionens ulvepolitik …
EU-formanden reagerede allerede umiddelbart efter angrebet på Dolly, hvor hun begyndte at rejste kritiske spørgsmål om EU’s forvaltning af den voksende bestand af ulve.
LÆS OGSÅ:
Vil EU-formands ulvedræbte pony komme til at påvirke fremtidens ulvepolitik?
Nu har EU-formanden sat sig for bordenden i en kommission, der skal undersøge om reglerne for ulve skal ændres.
– Koncentrationen af ulvekobler i nogle europæiske regioner er blevet en reel fare for husdyr og måske også for mennesker. Jeg opfordrer lokale og nationale myndigheder til at træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
Det siger formanden i en pressemeddelelse, hvor hun påpeget, at den nuværende EU-lovgivning allerede gør det muligt for dem at reagere overfor problemulve. Et område som nu skal undersøges af kommissionen …

Frem til 22. september skal der indsamles materiale fra blandt andet forskere og andre aktører, som skal danne grundlag for det videre arbejde.
Kommissionen skriver i pressemeddelelsen, at “de ud fra de indsamlede data vil tage stilling til et forslag om at ændre ulvens beskyttelsesstatus inden for EU, hvis det er nødvendigt. Desuden vil de arbejde på at opdatere de juridiske rammer, for at indføre yderligere fleksibilitet, hvis det er nødvendigt i lyset af bestandens udvikling”
Følg debat på Netnatur.dk/FACEBOOK
Læs mere om ULV – på netnatur.dk/ULV








