Palle Overgaard Sørensen, der i 2000 blev ramt af et skud hagl i nakken, får ikke erstatning. DLS-formand er rasende.
D. 19 januar 2010 – cirka 10 efter vådeskuddet – faldt der en afgørelse i Vestre Landsrets afdeling 9 vedr. Palle Overgaard Sørensens krav om erstatning. – Modparten, der skød mig, blev frifundet, udtaler en noget ordfattig Palle Overgaard Sørensen, der dog tilføjer, at han ikke vil forholde sig til afgørelsen, før han har set dommens præmisser, som offentliggøres i dag d. 20. januar.
Dansk Land- og strandjagtsforening(DLS) er dog rasende over afgørelsen, og understreger, hvad der har været fremført tidligere, at det danske forsikringssystem for jægere bør revurderes. – Det er med dyb beklagelse, at sagen endte med frifindelse af Dansk Jagtforsikring A/S. Dette viser desværre, at ”systemet” er den lille mand overlegent. Det siger Finn Madsen landsformand for Dansk Land- og Strandjagt.(DLS)
– Ikke alene blev Palle Overgaard Sørensen vådeskudsramt for snart ti år siden, men ydermere har han måtte lide den tort, at skulle trækkes igennem et langt, opslidende sagsforløb i håb om at få en rimelig erstatning – et håb der nu er bristet.
– En af partshaverne i Dansk Jagtforsikring A/S, Danmarks Jægerforbund, som burde stå bag Palle Overgaard Sørensen, har været helt urimelige tavse under sagsforløbet. Denne tavshed kan kun tolkes som manglende vilje til at hjælpe et medlem i nød. Derfor må Danmarks Jægerforbund i anstændighedens navn trække sig ud af Dansk Jagtforsikring A/S
– Også staten må opgive sit partnerskab i Dansk Jagtforsikring A/S og lægge det ud i det offentlige forsikringsregi, hvilket vil afstedkomme et sundt konkurrenceelement og samtidig være en garant for professionel sagsbehandling i kommende sager, udtaler formanden for DLS. N
etnatur.dk har tidligere bedt formanden for Danmarks Jægerforbund kommentere den aktuelle sag. Ved at klikke på linket herunder kan man bl.a. læse Ole Roed Jakobsen udtale sig om det principielle i sagen. http://www.netnatur.dk/netjaegeren/artikler/artikel/en-forbrydelse/Palle Overgaard Sørensen blev dømt til at betale sagens omkostninger på kr. 140.000 kr.