Verdens bestande af vandrende ferskvandsfisk er faldet dramatisk, men der er også betydelige tendenser, der peger den modsatte vej
Vandrende ferskvandsfisk i frit fald
Af Redaktionen på baggrund af WWF Verdensnaturfonden
Dæmninger, tab af levesteder og klimaforandringer er nogle af årsagerne til den dramatiske tilbagegang for verdens bestande af fisk, der lever i ferskvand. Det viser en ny WWF-rapport.
På blot fem årtier er bestanden af fisk, der lever i strømvand, søer og andre ferskvandsområder gået tilbage med 81 procent på verdensplan. Alene i Europa er faldet opgjort il 75 procent.
Det viser en ny WWF-rapport, ’Living Planet Index’
Den nye rapport omfatter arter som ål, laks og ørred og ser i alt på 284 arter migrerende fisk i ferskvand fordelt på mere end 1.800 bestande. Udviklingen er fulgt siden 1970.
Selvom rapporten tegner en dramatisk udvikling er der i også lysglimt at spore. Faktisk er en tredjedel af arterne i rapporten i fremgang.
Det skyldes, at et omfattende arbejde for at genoprette vandløbenes naturlige forløb og fiskenes levesteder mange steder er i gang. Alene i Europa blev der sidste år fjernet knap 500 dæmninger, hvilket er rekordmange.
LÆS om