Den største kendte plante på Jorden – cirka dobbelt så stor som den danske ø Samsø – er blevet opdaget ud for Australiens kyst
Verdens største plante
Af Redaktionen Arkiv-artikel 2022
Verdens største plante er blevet opdaget ved en tilfældighed, da forskere søgte svar på noget helt andet. Opdagelsen af den gigantiske plante, der er mere end 4.500 år gammel, stammer fra et enkelt frø.
Hvis man er af den opfattelse, at blåhvalen er verdens største levende skabning, som nogensinde har eksisteret på kloden, har man været fejlinformeret i flere år. En gigantisk svamp af typen Mørk Honningsvamp, breder sig over cirka 880 hektar i nationalparken Malheur i den amerikanske delstat Oregon.
Men nu har et australsk forskerhold identificeret en plante, som er endnu større.
Ved hjælp af genetiske tests har forskerne fastslået, at en stor undervandbeplantning i det vestlige Australien faktisk er én og samme plante.
Den gigantiske plante menes at have spredt sig fra et enkelt frø for mindst 4.500 år siden. I dag dækker havplanten omkring 200 kvadratkilometer. Det oplyser BBC, der henviser til publikation i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society.
Opdagelsen blev faktisk gjort ved en tilfældighed ved Shark Bay, omkring 800 km nord for Perth.
Forskerne havde indsamlet 18.000 frø fra den enorme plante, som de på det tidspunt troede bestod af forskellige planter. Formålet med undersøgelsen var bl.a. at identificere det genetiske fingeraftryk og til den opgave blever der indsamlet ikke mindre end 18.000 frø fra det bevoksede havområde.
Forskerne fik sig dog en overraskelse, da de fik set nærmere på de mange frø, som de antog stammede fra mange forskellige planter.
“Svaret blæste os omkuld – der var kun én!”
Det udtaler Jane Edgeloe, leder af undersøgelsen, som dermed konstaterer at planten i Shark Bay er den største kendte plante på Jorden.
Forskerne oplyser desuden, at de er overrasket over pantens tilpasningsevne, da den vokser under meget varierende forhold.
Planten ser ud til at være meget modstandsdygtig og trives under forskellige temperaturer og under forskellige forhold med hensyn til saltindhold og lysforhold. Forhold som i følge forskerholdet tilsammen typisk virker meget stressende for de fleste planter.
Det oplyses, at planten vokser som en græsplæne med en hastighed på op til 35 cm om året.
Derfor antager forskerne, at det har taget planten omkring 4.500 år at sprede sig til sin nuværende størrelse på 200 kvadratkilometer, der betyder at planten breder sig over et område, som er næsten dobbelt så stort som den danske ø Samsø eller omtrent lige så stort et område som 200.000 fodboldbaner.