Vandhulspleje består dels i løbende pleje af plantevæksten i og omkring vandhullet, dels i mere omfattende pleje eller restaurering i form af oprensning, uddybning m.m.
Af Miljøstyrelsen
Tiltagene kan foretages som engangsindgreb, eller de gentages med års mellemrum for at hindre tilgroning og sikre en god vandkvalitet.
Det ideelle vandhul for padder og insekter
- Er uden tilløb af dræn eller grøfter
- Har svagt skrånende bred uden stejle brinker
- Har åbne bredder med lav plantevækst uden træer og buske, der skygger for solen
- Indeholder et naturligt plante- og dyreliv uden udsatte arter og fodring
- Har spredte marksten og små stenbunker langs bredden, men ingen kunstige øer, andehuse m.v.
God vandkvalitet – en forudsætning for at plejen lykkes
Vandkvaliteten har stor betydning for hvilket plante- og dyreliv, der kan leve i vandhullet. Der er kun få arter, der kan leve i eutrofierede vandhuller, og et højt næringsstofniveau vil hurtigt kunne få et vandhul til at gro til igen. Det er derfor vigtigt først og fremmest at hindre en fortsat tilførsel af næringsstoffer.
God vandkvalitet med højt iltindhold kan kendes på, at vandet er klart og vandhullet indeholder mange forskellige plante- og dyrearter, f.eks. mange blæresnegle, vandrøver, vandedderkop og guldsmedenymfer.
Ildelugtende og grumset vand med lav sigtedybde er tegn på en dårlig vandkvaliteten med lavt iltindhold. Stor tæthed af trådalger og andemad indikerer ligeledes en dårlig vandkvalitet sammen med høje tætheder af dansemyggelarver, vandbænkebidere eller hundeigler.
I overskyggede vandhuller kan vandet dog være klart selvom iltindholdet er lavt og belastningen af næringsstoffer er stor.
Sumpplanter som bredbladet dunhammer og grenet pindsvineknop samt en del græsser som tagrør findes ofte ved vandhuller. Liden andemad og svømmende vandaks hører til de almindeligt forekommende flydebladsplanter, mens en art som vandranunkel kræver rent vand og indikerer god vandkvalitet.
Vandhulspleje, der kan forbedre vand- og naturkvalitet samt hindre tilgroning:
| Metode | Bemærkninger |
Afskæring af evt. dræn og grøfter
Udlægning af dyrkningsfri bræmmer Fjernelse af affald, grene og blade |
Mere en 60 % af vandhuller og små søer er påvirket af eutrofiering |
| Stop udsætning og fodring af fisk og fugle | Udsætning eller fodring udgør en stor trussel mod vandhullernes vand- og naturkvalitet. Ved en tæthed af 1 par ænder pr. 50 m2 eller mere udryddes næsten alt andet plante- og dyreliv i vandhullet. |
| Slåning af rørsump og fjernelse af alger og flydeplanter | Det er vigtigt at fjerne de afslåede planter m.m. |
| Rydning træer og buske og anden skyggende plantevækst omkring vandhullet | Det er vigtigt at der kommer lys til vandfladen. Ellers forbliver vandet koldt og mørkt. Vandhulsfaunaen gavnes generelt af sol, læ og varme |
| Fjernelse af åkander, vandpest og andre udsatte planter | Der er især udsat åkander og vandpest. Åkander kan dække hele overfladen og nedsætte vandtemperaturen. Vandpest kan ligeledes dække hele overfladen og kan fortrænge den naturlige plantevækst. Den er i modsætning til åkander meget svær at bekæmpe |
| Vedligeholdelse af bredder med lav, lysåbne plantevækst:
Slåning Græsning |
|
| Fjernelse af udsatte fisk:
Opfiskning Midlertidig tømning |
Da fisk ingen naturlige fjender har i et lille vandhul, vil bestanden ofte blive forholdsmæssig stor, og den naturlige balance i vandhullet forrykkes.
Fiskene æder paddernes æg og haletudser og kan udrydde alle padder bortset fra skrubtudsen. En del fisk søger endvidere føde i og ved bunden, og roder dermed op i det ofte næringsrige sediment, hvilket plumrer vandet til og tilfører flere næringsstoffer til vandfasen |
| Fjernelse af næringsrigt bundslam | Ved at fjerne det næringsrige bundslam mindskes iltforbruget og den interne næringsstofberigelse. Et tykt dyndlag kan også forhindre fremvæksten af grundskudsplanter
Se “Oprensning” |
Oprensning
En del vandhuller er så stærkt tilgroede eller slamfyldte, at de har behov for en mere omfattende oprensning for, at de kan bevares og få en god vandkvalitet. Der er stor forskel på, hvor ofte det er nødvendigt at rydde plantevækst eller rense op.
Vandhuller, der ligger i intensivt dyrkede områder, kan gro til i løbet af ganske få år, mens næringsfattige vandhuller, der ligger i udyrkede områder, kun sjældent vil trænge til pleje.
Behovet for oprensning kan ofte ses direkte. Det kan dog være nødvendigt med en nøjere undersøgelse for, at få klarlagt om, der er behov for en oprensning. Dette gælder specielt i vandhuller, der er levested for sjældne planter, hvor der kan ske en snigende eutrofiering, der truer de sjældne arter.
I vandhuller med en beskeden slammængde vil en gradvis oprensning, der foretages med 1-2 års mellemrum, være den mest skånsomme metode, mens det i vandhuller med et tykt slamlag og høj grad af eutrofiering er bedst at fjerne hele slamlaget på en gang, da der ellers vil tilføres en stor mængde næringsstoffer fra slammet.
Det er dyrt at oprense stærkt tilgroede vandhuller og måske er det bedre, at grave et nyt vandhul i stedet for.
Oprensning hvordan?
- Ved oprensning kan man øge længden på bredzonen ved at bugte kanten på vandhullet. Arealet mellem laveste sommervandstand og højeste forårsvandstand er ideelt som lavvandsområde, og hældningen mellem disse punkter bør derfor være lav og jævnt skrånende med højst 20 grader mod dybere vand. Det er bedst at anlægge de lavvandede områder på nordsiden, da plantevækst på sydsiden ofte skygger for den lavvandede bredzone.
- Man bør efterlade enkelte, små grupper af undervandsplanter eller pode vandhullet med lidt bundslam, for at sikre, at der er plantefrø til sted.
- Oprensning bør foretages i vinterhalvåret, når yngle- og vækstsæsonen er overstået.
- Oprensningen kan ske ved hjælp af gravemaskine, eller hvor der er tale om tyndflydende slam evt. ved hjælp af slamsuger. Vandhuller på tørvebund vil ofte ikke kunne bære tunge maskiner og må oprenses fra bredden ved hjælp af lang gravearm eller slæbeskovl.
- Det opgravede materiale bør ikke anbringes som volde omkring vandhullet men udjævnes på marker – eller køres til jordfyld eller på oplagsplads.
- Det er vigtigt at sikre, at der ikke sker en spredning af vandpest og andre invasive arter med slammet til andre vådområder.
Hvad siger loven?
Det kræver tilladelse iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven at oprense vandhuller, der er på 100 m2 eller derover samt alle vandhuller, der ligger i et beskyttet naturområde (se Naturbeskyttelsesloven).
I natura 2000-områder skal oprensning og anden ændring af vandhuller og små søer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven anmeldes.
