Haglpatroner med udgangshastigheder over 500 meter i sekundet er komplet overflødigt, hævder bøssemager, som påpeger, at mange af de nye, hurtige patroner ganske enkelt er fremstillet for billigt …
Af Redaktionen
– Så sidder den fast igen, udbrød jægeren Anders Bach, da han under en duejagt knækkede haglbøssen, alt imens den påskudte due fortsatte uanfægtet med stor hast.
– Det er kappen på patronen, der udvider sig, forklarede han, mens han forsøgte at vride det afskudte patronhylster ud af haglbøssens kammer.
Anders Bach var af den overbevisning, at patronen var fremstillet for billigt. Og at den anvendte patron i hvert fald ikke passede til hans haglbøsse.
https://www.youtube.com/watch?v=OX4WMSuJVGM
For Morten Rex, Jægeren og Lystfiskeren i Aalborg, er dette ikke noget ukendt problem.
– Alle efterspørger højhastighedspatroner, og generelt virker folk tilfredse med de forskellige mærker, som vi udbyder. Måske fordi vi altid anbefaler prøveskydning. Men i løbet af året har vi enkelte jægere, der henvender sig til os fordi de oplever problemer med højhastighedspatronerne.
– Af og til kan problemet løses med en justering af haglbøssens ejektor. Andre gange kan en grundig rengøring eller polering af kammeret være tilstrækkelig. Men når det er nævnt, oplever vi også situationer, hvor haglbøsse og ammunition bare ikke passer sammen.
– Jeg vil hævde, at det er et problem. Men om det ligefrem er et stort problem, er nok tvivlsomt, understreger Morten Rex, der allerede er i dialog med udbyderen af de forskellige importører omkring de udfordringer, der kan opstå ved anvendelse af de nye superhurtige haglbøssepatroner.
Bøssemager Erik Døssing Jensen ved Skive er heller ikke ukendt med den udfordring, der opleves med de nye højhastighedspatroner, som han forholder sig meget kritisk overfor.
Højhastighedspatroner giver værkstedsbesøg
– Det er komplet overflødig. Den haglbøsse der kan håndtere en haglpatron med en udgangshastighed på 500 m i sekundet – uden at pådrage sig ekstra udgifter til værkstedsbesøg – er endnu ikke fremstillet, hævder han og fortsætter:
– Det er betydeligt hårdere ved våbenet at skyde med de hårdtladede patroner.
– Udviklingen af patronerne er ganske enkelt løbet fra udviklingen af haglvåben, oplyser han. Og især kombinationen af for meget krudt og for dårlige patronhylstre anser han som et problem, da hylstrene ikke trækker sig sammen efter den udvidelse, der sker, når krudtet brændes af.
– Mange tror desværre at rekyl og effekt af skuddet er to sider af samme sag. Underforstået at hvis bare det gør ondt i skulderen, når man skyder, må det også betyde, at patronen slår ekstra godt ihjel. Men så simpelt er det ganske enkelt ikke.
– Det er slet ikke nødvendigt at anvende så hurtige og hårdt-ladede patroner, som man gør i dag. Man skal huske på, at man i dag har flere hagl i en patron end man havde, da man skød med bly al den stund, at der kan være flere hagl i en 28 gram stålpatron end der kan være i en ditto 28 gram blyhaglspatron.
– Det eneste man opnår med de nye højhastighedspatroner, er, at haglbøsserne rasler fra hinanden. De kan ganske enkelt ikke holde til det hårde tryk, siger bøssemageren, der mener, at 28 g og cirka 425 meter i sekundet er ideelt. På 30 meters skudafstand er hastighedsforskellen i øvrigt reduceret til noget, der grænser til det ubetydelige.
– Tidligere havde man på større bøssemagerværksteder måske en eller to episoder om året med indleverede haglbøsser med ødelagte forskæfter. I dag har vi en eller to om måneden, oplyser Erik Døssing Jensen, som ikke vil gøre sig klog på om f.eks. gåsejægere kan have et særligt behov for hårdt-ladede patroner.
– Jeg ved ikke så meget som gåsejagt, men de få gange jeg har været af sted, har jeg anvendt normalt ladede patroner med 425 meter i sekundet. Og det samme gjorde min makker, og inkarnerede gåsejæger i øvrigt også. Og det virkede ganske fortrinligt, slutter Erik Døssing Jensen, som gik i lære som bøssemager i 1969.
