Vinterens is har givet vildsvinene lejlighed til at besætte områder i byen der ellers ville være vanskeligt tilgængelige for dem. Alt tyder nu på at vildsvinene i Stockholm reelt udgør et potentielt problem for beboere og den almindelige færdsel.
Tommy Tuvinger, der er vildtkonsulent i Stockholm, mener at der må sættes ind allerede nu for at forhindre vildsvinene i at etablere en fast bestand i byen. Reaktionerne efter denne udtalelse kom prompte og der er allerede dannet en facebook-gruppe under titlen “Stoppa vildsvinsmorden i Stockholm”. Vildsvin i bynære områder er intet særsyn rundt om i verden. I Berlin skydes der for eksempel et sted mellem 3.000 og 4.000 vildsvin om året. En problematik som Stockholm altså helst vil være fri for.