Kapitel 2 i Vildtforvaltningsloven viser hvordan dansk naturforvaltning også omfatter fuglereder, yngleområder og menneskers adfærd i naturen

Vildtforvaltningsloven regulerer langt mere end jagt

Af Netnatur

Dansk jagtlovgivning handler ikke kun om jagttider og hvilke arter, der må jages. Kapitel 2 i vildtforvaltningsloven viser, hvor omfattende den danske natur- og vildtforvaltning i virkeligheden er.

Når mange tænker på jagtlovgivning, handler det ofte om jagttider, våben og hvilke arter, der må nedlægges. Men kapitel 2 i vildtforvaltningsloven viser, at lovgivningen i praksis regulerer langt mere end selve jagten.

Her findes bestemmelser om fuglereder, yngleområder, udsætning af vildt, handel med fugleæg, håndtering af tilskadekomne dyr og endda regler for fotografering ved reder og ynglepladser.

Lovteksten afspejler samtidig det grundlæggende princip bag dansk vildtforvaltning: Naturen skal både kunne benyttes og beskyttes.

Jagt er ikke en automatisk rettighed

Kapitel 2 fastslår, at jagt kun må drives på arter, hvor der er fastsat jagttid. Og kun i den periode myndighederne har besluttet.

Bag formuleringerne ligger biologiske vurderinger af bestandene og hensynet til arternes bevaringsstatus. For fuglevildt er reglerne særligt tydelige. Her understreges det blandt andet, at jagt ikke må finde sted i yngletiden eller under trækket tilbage mod redeområderne.

Dermed bliver jagt i lovens forstand noget, der løbende reguleres efter naturens tilstand – ikke blot efter traditioner eller jagtlige interesser.

Naturforvaltning helt ned i detaljen

Et af de mest bemærkelsesværdige forhold ved kapitlet er, hvor detaljeret reguleringen faktisk er.

Miljø- og fødevareministeren kan blandt andet fastsætte regler om:

• udsætning af vildt
• hold af rovfugle og ugler
• handel med vildt og dele af dyr
• indsamling af fugleæg
• registrering af ægsamlinger
• håndtering af dødt vildt
• autorisation til pleje af tilskadekomne dyr

Det viser, at lovgivningen ikke alene handler om jagtudøvelse, men om hele forholdet mellem mennesker og vilde dyr.

Yngleområder og reder er direkte beskyttet

Kapitlet indeholder også nogle af de mest centrale bestemmelser om beskyttelse af naturen.

Yngle- og rasteområder for visse arter må ikke ødelægges eller beskadiges. Samtidig er fuglereder og æg direkte beskyttet mod forsætlig ødelæggelse.

Myndighederne kan desuden regulere fældning af bestemte træer eller beskytte særlige redesteder.

Det betyder i praksis, at loven ikke kun beskytter dyrene selv, men også de områder og strukturer, der er afgørende for deres mulighed for at yngle og overleve.

Også fotografer og naturgæster omfattes

Et punkt som ofte overses er reglerne om fotografering og observation ved reder og ynglepladser.

Ifølge loven må billed- og lydoptagelser ikke ske på en måde, der forulemper vildtet eller dets yngel. Bestemmelsen retter sig især mod situationer, hvor mennesker kommer for tæt på sårbare dyr for at få billeder eller naturoplevelser.

Naturbeskyttelse handler dermed ikke alene om jagt, men også om menneskers generelle adfærd i naturen.

Samtidig giver loven mulighed for økonomisk støtte til natur- og vildtforvaltning. Der kan blandt andet gives tilskud til forbedring af levesteder, forskning, overvågning, oplysning om jagt og støtte til arbejdet med truede arter.

Dermed fungerer vildtforvaltningsloven både som regelsæt og som aktivt redskab i den danske naturforvaltning.

Kapitel 2 i korte træk

Kapitlet regulerer blandt andet:

• Jagttider og jagtens tidsrum
• Beskyttelse af fugle og truede arter
• Udsætning og hold af vildt
• Handel med dyr og fugleæg
• Beskyttelse af yngle- og rasteområder
• Forbud mod forstyrrelse af dyr
• Fotografering ved reder og ynglepladser
• Pleje af tilskadekommet vildt
• Konservering af fredede arter
• Tilskud til natur- og vildtforvaltning

Kapitel 2 Generelle vildtforvaltningsbestemmelser direkte fra lovtekst

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.

4) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

5) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.

§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt, herunder rovfugle og ugler,

2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og

3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om biotopplaner.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kun personer, som har gennemgået et kursus, kan udsætte fuglevildt. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om kursus i udsætning af fuglevildt.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.

Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.

Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.

Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder.

§ 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.

§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren.

§ 9 a. Miljø- og fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan etablere en rådgivningsordning, der rådgiver om beskyttelse af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1.

§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljø- og fødevareministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v. og om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 11. Personer, der af miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.

§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljø- og fødevareministeren yde tilskud til

1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

2) oplysning om jagt og vildtpleje,

3) landsdækkende jagtforeninger,

4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

5) forskning, uddannelse og overvågning og

6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse