– Det er noget vrøvl, at jægere kun vil skyde trofæbærende kronvildt, hævder debattør John Chris i dette videointerview, hvor han bl.a. skyder på ”de fordomme”, som han mener, fremtidens jagtforvaltning måske skal bygges på
Af Redaktionen
Onsdag d. 24. august bliver en historisk dag. For første gang nogensinde er dansk jagtpolitik endt i en åben høring i Folketinget.
Formålet er at belyse det forslag, som Vildtforvaltningsrådet har fremsendt til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Et forslag, der tager sit grundlæggende udspring i, at de danske jægere ikke kan finde ud af det. De vil stort set kun skyde hjorte, hedder det sig. Den nødvendige regulering af hind og kalv interesserer de sig ikke nok for.
Denne holdning har ifølge Vildtforvaltningsrådet betydet, at der nu er for mange hinder og især for få gamle hjorte.
Derfor mener rådet, at der skal indføres arealbegrænsning på afskydning af hjort. Samtidig skal jagttiden på handyrene reduceres til maksimalt 6 uger.
– Men det er noget vrøvl, at danske jægere ikke vil skyde hind og kalv. Det hævder John Chris fra Herning, som har dyrket kronvildtjagt i over 30 år.
Primært som anstandsjæger i terræner præget at landbrug og mindre skov- og plantageområde, men os lejlighedsvis som deltager på drivjagt og kronvildtjagt i udlandet.
John Chris er en af de mest aktive i debatten om fremtidens kronvildtforvaltning og har stiftet Facebook-gruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark. En gruppe, som i dag har over 1400 medlemmer …
Den midtjyske kronvildtjæger deler altså ikke den grundlæggende opfattelse, der ligger bag det forslag, som nu er indstillet. Tværtimod.
Han mener godt, at de danske jægere i det mere åbne land kan finde ud af det. Men det kræver, at lovgivningen tilpasses og giver jægerne i det dyrkede land de nødvendige redskaber, understreger han.
Det fremsendte forslag tager har først og fremmest til hensigt at beskytte afskydningen af handyr. Forslaget ser efter meget at dømme bort fra, at bestanden er eksploderet i antal og nu er så stor, at landbruget er begyndt at beskytte deres hegn med elektriske hegn.
Forslaget antager dog, at der som sideeffekt – hvis forslaget vedtages – vil blive skudt flere hinder og flere kalve, når jægerne ikke har mulighed for skyde hjort. Noget som John Chris stiller sig meget tvivlende overfor.
– Får vi ikke bedre mulighed, end vi har i dag, ender vi med at hegne dyrene ihjel, frygter den vestjyske jæger, som Netnatur.dk satte stævne på et jagtterræn, som han sammen med tre andre jægere forvalter lidt uden for Herning.
John Chris er ikke i tvivl: Vi skal have øget jagttid ellers får vi flere hegn og det bliver en tabersag for alle. Ikke mindst for kronvildtet, der forhindres adgang til de dyrkede marker. Klappes madkassen i giver resultatet sig selv, mener han.
NETNATUR.DK
Lad os starte med en påstand:
John Chris, du er vel en af de såkaldte hegnsjægere, som hævdes at sidde uden for de store skovområderne morgen, middag og aften for at at skyde en masse krondyr – og helst dem med horn i panden. Hegnsjægere er ikke meget for at skyde hind og kalv og det er medvirkende til, at vi med tiden har opnået en skæv bestand af krondyr med for mange hinder og for få gamle hjorte. Er det rigtig?
NETNATUR.DK
Hvad er årsagen til, tror du, at man gerne vil begrænse jægernes mulighed for kronvildtjagt?
NETNATUR.DK
Hvad skal der ske, hvis det står til dig?
NETNATUR.DK
Er der forhold i den eksisterende jagtstruktur eller lovgivning, der kan give en forklaring på hvorfor der med tiden – i hvertfald i nogle områder – er opståen en skæv bestand målt på køn og alder?
NETNATUR.DK
Hvad vil konsekvenserne være for Jer – som en slags udkantsjægere, hvis Miljø- og Fødevareministerren vælger at følge rådets indstilling og indføre arealbegræsning?
NETNATUR.DK
Frygter du, at arealbegrænsning i tilknytning til jagt på hjort vil føre til opsætning af endnu flere afgrødehegn?
