I 2013 har krybskytterne i Sydafrika ind til videre dræbt 428 næsehorn. I 2012 blev der i alt nedlagt 440 dyr …
Af Redaktionen
Dermed tegner 2013 sig til at blive endnu et sort kapitel med krybskytteriet i Sydafrika, som endnu i dag huser verdens største bestand af næshorn.
Bestanden ligger lige nu på omkring 20.000 dyr, men i og med at der i gennemsnit skydes mere end et dyr om dagen af krybskytterne, så kan denne bestand hurtigt blive reduceret..
Det er ikke fordi myndighederne i Sydafrika ikke forsøger at gøre noget ved problemet.
Man har i år fanget mere end 120 krybskytter og hertil kommer dem, som er blevet dræbt under ildkamp med vagterne i nationalparkerne.
Hvis blot myndighederne i de asiatiske lande, hvor hornene bliver importeret til, vil slå hårdere ned på den ulovlige import, så ville man komme langt i bekæmpelsen af krybskytteriet. Hertil kommer, at mange af krybskytterne har det for let i Sydafrikas nabolande, hvor de forholdsvist uhindret kan bevæge sig ind og ud, når de har gang i deres ulovlige aktiviteter.







