Indlæringsniveauet er ganske højt hos en glad og motiveret hvalp eller unghund. Men der er ting, som er nemmere at lære den end andre
Af Michael Sand
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
Det giver de hurtigste fremskridt, hvis man arbejder med hundens glæde under træningen. Navnlig når man arbejder med den helt unge hund, som kun kan trænes så længe, den selv har lyst. Til gengæld er indlæringsniveauet ganske højt hos en glad og motiveret hvalp eller unghund. Men der er ting, som er nemmere at lære den end andre.
En ung hund kan lære at knaldapportere på sekunder. Aldrig senere i hundens liv vil det blive nødvendigt at genopfriske dens lærdom, og den vil med stor fornøjelse piske af sted i samme øjeblik, bøssen knalder. Omvendt vil det tage timer at lære den det modsatte, nemlig at forholde sig rolig i skud, uanset hvad der sker. Hundens lyst gør forskellen.
Eksemplet bør man forsøge at overføre til den daglige træning. Kan man få hunden til at udføre opgaverne af egen fri vilje, lærer den det mange gange hurtigere, end hvis den skal have lærdommen repeteret gang på gang, fordi den dybest set hellere vil lave noget andet.
I bestræbelserne på at holde hundens lyst og motivation i top er det vigtigt, at man ikke trækker træningen i langdrag. De enkelte træningsmomenter må ikke strække sig over særlig lang tid.
5×3 minutter er bedre end en lektion på 15 minutter.
En af de første ting, man begynder med, når man begynder træningen af en ny hund, er at etablere øjenkontakt med hunden. Hunden skal lære at se på sin fører, og den hund, der med øjnene har lært at spørge om lov under grunddressuren, er betydelig lettere at dressere, når arbejdet flyttes til mark og skov. F.eks. kan man forlange, at hunden kigger på én, inden man giver den madskålen, ligesom den må lære, at døren først går op, når den sidder pænt og ser sin fører i øjnene.
Selv om mange mere erfarne jagthundedressører ofte blander grunddressuren og markdressuren og træner eller motiverer hunden i samme periode af dens liv, bør det tilrådes, at man som nybegynder har en plan, hvor man holder tingene adskilt.
Har unghunden først lært at prelle og løbe efter harer, kan det blive problematisk at omskole den. Derfor bør man som udgangspunkt ikke gå i terrænet med den unge hund, før den er stoplydig og kan bremses på tilråb, fløjte og håndsignal.
