Efter en altødelæggende massedød, står saiga-antilopen over for nye udfordringer
Saiga-antiloper står overfor nye udfordringer
En ny planlagt 2.000 kilometer lang motorvej vest for Kasakhstans hovedstad vil ifølge forskere true saiga-antilopens årlige vandringer imellem sommer- og vinteropholdssteder i så væsentlig grad, at de opfordrer det relevante ministerium og regeringen til at finde alternative win-win-løsninger, der ikke griber afgørende ind i saiga-antilopens migration. Bestanden af saiga-antiloper i Kasakhstan er genoprettet efter en altødelæggende massedød i 2015, og den næststørste bestand i landet tæller i dag cirka 115.000.
Tekst: Henning Kørvel
En foreslået rute for en ny 2.000 kilometer lang motorvej – Road Center West – der strækker sig fra Kasakhstans hovedstad og vestpå i det store land, truer ifølge Conservation Frontlige med permanent at dissekere Betpakdala saiga-antilopepopulationens leveområde og adgang til at migrere.
Landets næststørste saiga-antilopebestand tæller nu officielt 115.000 og viser tegn på fuld genopretning efter en masseødelæggende massedød i 2015.
Satellitsporingsdata fra de sidste 10 år indikerer, at to af bestandens migrationshalse vil blive påvirket af den planlagte motorvej. En grundig vurdering af rutemulighederne vil med større sandsynlighed føre til et resultat, der er bedre for mennesker end for dyr.
Bevaringsgrupper understreger, at det ikke er et spørgsmål om at standse udviklingen i dyrelivets interesse. De foreslår nemlig, at der findes en alternativ win-win-løsning og opfordrer det ansvarlige ministerium til hurtigst muligt at genoverveje projektet.
Forskning foretaget af bevaringsgrupper viser, at der findes levedygtige alternative ruter baseret på eksisterende veje, der ville forbinde større bosættelser med mindre, så flere mennesker helt vil kunne undgå at krydse saiga-antilopens årlige vandringer imellem sommer- og vinteropholdssteder.
Menneskelige forstyrrelser som veje og hegn har bevirket, at mange hovdyrsvandringer er gået kraftigt tilbage.
Saiga-antiloper drikker vand i et vandhul på den kasakhstanske steppe.
”Ideen om at etablere et atlas over migrerende hovdyrs vandringer er højaktuelt. Det er afgørende at inkludere saiga-antilopen som en af de langdistance-vandrende hovdyr i Centralasien, fordi migrationen står over en potentiel forstyrrelse af det ekspanderende nationale vejbygningsprogram”, siger FZS-forsker Steffen Zuther.
Dyrene undgår asfaltveje
Saiga-antiloperne migrerer over store områder for at overleve de skiftende årstider i det barske steppemiljø. Som en vildtart, der bruges til at åbne brede landskaber, vil saiga-antilopen sandsynligvis ikke benytte nogen kunstige strukturer designet til at hjælpe antiloperne til at krydse den nye planlagte motorvej. Her tænkes for eksempel på faunatunneler og faunabroer.
Dyrene vil måske ikke engang nærme sig vejkorridoren på grund af stress forårsaget af vejtrafikken. Over tre år har saiga-antiloper forsynet med sendere stadig ikke krydset Shalkar-Beineu-jernbanen (baseret på sporingsdata fra 2017-2020). Desuden har man fundet saiga-antiloper, der undgår at krydse ud over eksisterende asfaltveje, men dyrene krydser derimod gerne over grusveje.
Hvis myndighederne fastholder den nuværende rute for motorvejen, kan virkningen for saiga-antilopen være altødelæggende, mener forskerteamet.
Det lange snudeparti er karakteristisk for saiga-antilopen, og det samme gælder
for bukkens nærmest gennemsigtige horn.
”Hvis vejen fungerer som en komplet barriere, vil det tvinge saiga-antiloperne til at forblive i deres sommerhabitat med utilstrækkelige fødekilder, hvilket vil medføre reduceret reproduktion, dårligt helbred, og det vil uvægerligt medføre dødsfald”, siger Paul Hotham, Flora & Fauna International’s Eurasia regionaldirektør.
”Selv om vejen kun fungerer som en delvis barriere, vil det skabe større koncentrationer af dyr i et mindre område, hvilket øver risikoen for sygdomsoverførsel og påvirker sundhed og reproduktiv succes”.
Kasakhstans regering og internationale bevaringspartnere har investeret betydeligt i Saiga-antilopens bevarelse.
Motorvej vil kompromittere vores indsats
”Ligesom vores indsats begynder at bære frugt, kan den massive investering og indsats fra alle involverede blive væsentligt kompromitteret, hvis motorvejen kommer til at skære igennem dette kritiske bestands- og migrationsområde”, siger Stephanie Ward.
Talrige migrationssuccesser blev muliggjort gennem migrationskortlægning. Med det nye IUM-atlas er der tilvejebragt potentiale til at informere og omdirigere infrastrukturplaner som motorvejen i Kasakhstan.
I over et årti har Altyn Dala Conservation Initiative gennemført omfattende feltforskning for at studere migration af Kasakhstans kritiske truede saiga-antilopes langsigtede bevægelsesdata, der nu vil bidrage til atlasset”, siger Albert Salemgareyev, der er ACBK’s førende specialist.
Saiga-hinden får op til to kalve, og artens primære predator er ulve.
Et internationalt team på 92 forskere og miljøforkæmpere er gået sammen om at skabe det første globale atlas over hovdyrsmigrationer nogen sinde. Detaljerede kort over bestandes sæson bestemte vandringer vil hjælpe regeringer, oprindelige folk og lokalsamfund og dyrelivsforvaltere med at identificere nuværende og nye trusler mod dyrenes årlige migrationer.
Det globale initiativ for hovdyrmigration (GIUM) er udviklet i partnerskab med konventionen om bevarelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS).
To af medstifterne af Altyn Dala Conservation Initiative (ADCI), der arbejder for bevarelse af steppeøkosystemet i Kasakhstan, er Frankfurt Zoological Society (FZS) og partnere i Association for the Conversation of Biodiversity of Kasakhstan (ACBK), der er medlemmer af den videnskabelige gruppe, som står for atlasset.
Andre migrerende vildtarter er blandt andet gnuer i Afrika, caribou i Canada, og også dele af bestanden af sibirisk råvildt i Rusland migrerer til nye vinteropholdssteder, før vejret bliver for snerigt og koldt i dyrenes hidtidige sommerområder, at de bliver nødt til at søge til gunstigere beliggende områder mod syd for at tilbringe vinterperioden der og vandre tilbage til de vante sommerområder først på sommeren det følgende år.
Kasakhstans slettelandskab er i sommerhalvåret fødegrundlag for saiga-antiloper, men om efteråret vandrer de til sydligere beliggende opholdssteder for at tilbringe vinteren der og vende tilbage til de vante sommeropholdssteder det følgende forår.
Fakta om saiga-antilope
Saiga-antilopebukke blev jaget indtil massedødsfaldet i bestanden i 2015, men det var ikke al jagt, der var noget at skrive hjem om, fordi de i nogle tilfælde blev jaget fra bil, og når dyrene var trætte og stoppede op, stoppede bilen, og ”jægeren” sprang ud for at skyde en buk.
Saiga-antilope (Saiga tatarica tatarica, Linné 1758) forekommer i dag fra Kirgisistan i øst til de kasakstanske stepper, Dzungaria i Kina og det vestlige Mongoliet. Saigaen i Mongoliet er en underart (Saiga tatarica mongolica).
Voksne dyr vejer 35-69 kg. Skulderhøjden er 70-80 cm, og kropslængden er 135-170 cm. Halen er 8-10 cm lang.
Dyrene færdes i flokke på ofte over 100 dyr. Om efteråret migrerer tusinder til mildere egne for at tilbringe vinteren der og, det følgende forår vender de tilbage til det vante sommeropholdssted.
I 1930 var der blot 1.000 saiga-antiloper tilbage i Kasakhstan og Dzungaria i Kina, men efter at de blev fredet ved lov, steg den samlede bestand til cirka to millioner.
For at forhindre, at bestanden blev for stor i forhold til bæregrundlaget, og for at undgå sygdomme som blandt andet mund- og klovsyge blev det anbefalet, at der ved jagt skulle udtages cirka 200.000 saiga-antiloper årligt. Saiga-antiloper har imidlertid ikke kunne jages, siden massedødsfald reducerede bestanden kraftigt i 2015.
