Det kan “blive et stormfuldt år”, når Vildtforvaltningsrådet skal forsøge at nå frem til et enigt forslag til den nye miljøminister for udsætning og fodring”
Det kan blive et stormfuldt år for fodring og udsætning
Af Redaktionen på baggrund af artikel i Vildtinformation
”I Vildtforvaltningsrådet skal vi forsøge at tage de svære diskussioner op, før de når ud i offentligheden. Det gælder ikke mindst diskussionerne om jagt og etik.”
Det siger Jan Eriksen, der i 2022 for tredje gang blev udpeget til en fireårig periode som formand for Vildtforvaltningsrådet.
Jan Eriksen har længe ønsket, at rådet skal prioritere debatten om etik højt, og i 2023 kommer den derfor øverst på dagordenen.
”Jagt er en god og sund fritidsinteresse, men i enhver fritidsinteresse må man også tage et ansvar, og hvis vi vil bevare befolkningens opbakning til jagten, er vi nødt til at forholde os til jagtens etik”
Han nævner de etiske aspekter ved mange af de temaer, rådet løbende diskuterer.
I 2023 vil det især blive etikken i forbindelse med udsætning af fugle, fodring af vildt, faunakriminalitet og selve jagtudøvelsen, som skal disktures.
Dermed kan det blive et stormfuldt år, for især udsætning og fodring har tidligere ført til heftige debatter, som har delt rådet over på midten.
Udsætning på Vildtforvaltningsrådets dagsorden
Hvert år udsættes der ca. én million opdrættede fasaner og ca. 300.000 opdrættede ænder til jagt i Danmark, og Jan Eriksen er ikke i tvivl om, at debatten for og imod grundlæggende er en etisk diskussion.
”Personligt har jeg ikke taget stilling til, om udsætning af fasaner og ænder skal udfases, men det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange dyr,”
På grund af uenigheden har rådet hidtil ikke kunnet enes om en samlet indstilling til ministeren, men den nu forhenværende miljøminister Lea Wermelin, sendte sagen retur, og bad rådet gøre endnu et forsøg på at blive enige, før hun traf sin beslutning. Derfor kommer udsætningen op igen i 2023.
Fodring anses som et etisk dilemma
Vildtfodring er et andet stort emne med etiske aspekter og også et tema, som splitter rådet. Her er Jan Eriksens holdning dog mere entydig:
”Det er vigtigt, at vi tager fat i diskussionen om fodring i stedet for bare at konstatere, at der er uenighed.
Vi har allerede jagtetiske regler på området, men de bliver ikke fulgt, så vildtfodring ligner i dag nærmest et våbenkapløb. Det er direkte uetisk og udtryk for et usundt natursyn”’
Vildtforvaltningsrådets formand siger desuden:
”For det første påvirker fodringen dyrenes adfærd: De vælger foderpladserne i stedet for at søge føden selv, og dermed indgår de ikke naturligt i økosystemet, som når de græsser. Det foder, som bliver lagt ud er heller ikke nødvendigvis sundt for dyrene, og vi får en unaturlig adfærd ved foderpladerne, hvor den naturlige rangordning er sat ud af kraft. Endelig er der et veterinært problem med smitte og parasitter, især når råvildtet samles i større flokke i strid med deres naturlige adfærd,”
Det opsummerer Jan Eriksen.
Han peger også på, at mange bruger foderet til at trække dyr ind på deres ejendom fra naboerne, og derved opstår der også gnidninger og konflikter jægerne imellem.
”Det kan ligne Wild West,” siger Jan Eriksen om tilstanden.
Vildtforvaltningsrådets temaer i 2023
- Etik og jagt set i et større perspektiv, som inddrager levesteder, biodiversitet og klima – herunder spørgsmålet om jagt i fredede områder.
- Arealkrav i hjortevildtforvaltningen.
- Forvaltningsplaner for agerhøne og hare.
Er ræven skadevoldende?
Etikdiskussionerne skal også handle om det natursyn, som for eksempel ligger bag selve begrebet ”skadevoldende vildt.”
”Vi tillader for eksempel regule- ring af ræven som ”skadevoldende” med den begrundelse, at den gør skade på den øvrige fauna. Men det er jo en mærkværdig betragtning, for alle rovdyr gør skade på den øvrige fauna. Den hvide stork spiser salamandere og lærkeunger, når den spankulerer i engene, men vi kalder ikke storken for skadevoldende,” påpeger Jan Eriksen.
Det er en del af rævens naturlig adfærd, når den fx æder fugle og dyreunger. At hævde, den derved er ”skadevoldende”, er udtryk for et diskutabelt natursyn, som reelt gør ræven lovløs, mener han, og det bliver en af indfaldsvinklerne til rådets debat om skadevoldende vildt.
Konstruktive debatter
”Det bliver spændende debatter, vi får om etikken,” forudser Jan Eriksen.
”Det er sjovt og udfordrende at arbejde med interessemodsætning, synes jeg, og der vil nødvendigvis altid være mange indbyggede modsætninger i Vildt- forvaltningsrådet.” Det slår ham dog på ingen måde ud – tværtimod.
”Jeg glæder mig over den gode, åbne og konstruktive facon, vi har. Medlemmerne er altid parat til at diskutere svære emner, og personligt holder jeg meget af at være med til at fremme dialogen, bøje synspunkter mod hinanden og finde fælles løsninger. Jeg opfatter det faktisk som en gave at få lov til det, ” siger den genudnævnte formand for Vildtforvaltningsråd
KORT om Vildtforvaltningsrådet
Vildtforvaltningsrådet er rådgivende og afgiver ind- stilling til miljøministeren
i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildt- forvaltning.
Vildtforvaltningsrådet er nedsat i henhold til § 51 i lov om jagt og vildtforvaltning.
Vildtforvaltningsrådet be- står af en formand og otte medlemmer, som alle ud- peges af ministeren for fire år ad gangen.
Medlemmerne udpeges efter indstilling fra Dan- marks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings- forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovfor- ening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet, der hver indstiller ét medlem. Land- brug & Fødevarer indstiller to medlemmer.
