Et britisk forslag om forbud mod import af især afrikanske jagttrofæer viser sig – i følge analyser af Oxford Universitet, – at bygge på massiv misinformation og “løgnagtige kampagner”
Løgnagtig kampagne imod trofæ-import
Er afrikanske dyr britiske politikeres ansvar? Det ser det ud til, fordi nogle parlamentsmedlemmer i det engelske underhus støtter et forslag fra Henry Smith om forbud mod import af først og fremmest afrikanske jagttrofæer. Kampagnen er totalt misforstået, fordi trojagt ikke truer Afrikas dyreliv, der derimod trues af tab af levesteder og krybskytteri. Trofæjagt har nemlig vist sig at være mere gavnlig end skadelig, fordi indtægterne hjælper med til at bevare levesteder og bekæmpe krybskytteri, og trofæjagt endvidere genererer arbejdspladser, som modstandere af forslaget ikke mener, skal undermineres af Storbritannien, der selv tilbyder omfattende trofæjagt i UK.
Tekst: Henning Kørvel
Er afrikanske dyr de britiske politikeres ansvar?
Ifølge en kortfilm, der for kort tid siden blev tweetet af lederen af underhuset om Henry Smiths lovforslag om importforbud af først og fremmest afrikanske jagttrofæer, ser det sådan ud.
I filmen spørger Penny Mordaunt:
Er du klar, Smith?
Filmen viser afrikanske dyr transplanteret til hellige britiske omgivelser. En gepard sidder således roligt uden for Parlamentet. En elefant står hallerne, omgivet af britiske magtsymboler. En zebra ligger i lobbyen. En leopard læner sig tilbage på trappen. En løve slapper af i midten af parlamentet. Indrømmet. Det er smukt, men er stærkt stødende for mange seere og specielt for afrikanere, der ifølge Conservation Frontline har protesteret kraftigt imod filmen.
Den giver et præcist billede på, hvordan Afrikas dyreliv opfattes i forhold til lovforslaget. Fokus ligger nemlig på smukke, føjelige individer, der er helt fjernet fra konteksten af deres habitat, befolkninger, lande og samfund, der faktisk gør en stor indsats for at bevare dem.
I den virkelige verden kræver disse dyr massive arealer. Ægte løver, leoparder og elefanter dræber og sårer mennesker, angriber husdyr og ødelægger ofte hele høsten og pålægger derved mange samfund enorme omkostninger.
Folk har brug for håndgribelige grunde til at finde sig i dette, og trofæjagt er en af disse. Ligesom fototurisme hjælper trofæjagt med til at tilskynde regeringer og samfund til at opretholde vilde levesteder og biodiversitet. Disse områder er enormt store. Flere områder for løver er for eksempel bevaret i områder med jagt end i nationalparker uden trofæjagt.
Trofæjagt truer ikke enkelte vildtarter
Men er disse dyr ikke en del af vores globale arv? Løver er trods alt det britiske nationaldyr. Dræber hvide jægere ikke de sidste par af disse storslåede dyr og driver bestanden tættere på udryddelse?
Trofæjagt driver ikke en enkelt vildtart til udryddelse. De største trusler imod dyrelivet er tab af levesteder og krybskytteri.
Kontraintuitivt har trofæjagt været et gennemprøvet bevaringsværktøj for flere vildtarter, herunder truede arter, fordi jagtindtægterne hjælper med at beskytte levesteder og bekæmpe krybskytteri.
Det giver arbejdspladser, kød og indtægter og tilskynder til bevarelse af dyrelivet på tværs af store vilde områder, hvor fototurisme alene simpelthen ikke ville være levedygtigt.
Det er vigtigt, at bæredygtig brug, som kan omfatte trofæjagt, er mange lokalsamfunds ret, der ikke bør undermineres af Storbritannien, fordi Storbritannien selv udfører omfattende trofæjagt inden for UK’s grænser, idet UK har omfattende jagt på råbukke, kronhjorte, dåhjorte, sikahjorte, muntjacs og kinesisk vandråvildt.
Førende forskere og repræsentanter for millioner af afrikanere i landdistrikterne har gentagne gange advaret om, at lovforslaget vil underminere den globale bevaringsindsats og levebrød.
Desværre har det været stærkt påvirket af misinformation, hovedsagelig udført af lobbyister med adgang gennem en APPG.
Ung waterbuck, der først bliver et sublimt jagttrofæ, når dyret bliver ældre, og hornene både bliver længere og kraftigere.
Dyrelivet bedre tjent med realiteter
I andenbehandlingen af lovforslaget antyder analyser, der ledes af forskere fra Oxford Universitet, at omkring trefjerdedele af verificerbare udsagn fra støttende parlamentsmedlemmer var falske. For mere end en tredjedel af de støttende parlamentsmedlemmer, herunder formanden for den relevante APPG, forekommer hver eneste verificerbar erklæring falsk.
Hvis vi virkelig værdsætter dyrelivet, fortjener det langt bedre end løgne, der bliver til lovgivning. Bevaringsbeviser bør have betydning. Menneskerettigheder bør betyde noget. Briterne ser ud til at være enige. Færre end halvdelen af de adspurgte briter ønskede et forbud mod import af afrikanske jagttrofæer, hvis det skadede lokalbefolkningen.
Bevaringseksperter argumenterer i stedet for et ”smart” importforbud, der tackler den skade, der kan forårsages af dårligt reguleret jagt, men ikke underminerer det, hvor det har bevist bevaringsfordele.
Virkeligheden er, at generelle forbud vil forårsage langt mere skade på dyrelivet, end trofæjagt gør, især fordi der ikke findes noget levedygtigt alternativ til trofæjagt på bordet for effektivt at bevare disse enorme vilde områder.
Hvis politikerne fortsætter med ikke at engagere sig ordentligt i dette spørgsmål, vil de fremskynde netop det, som de frygter:
En verden, hvor vi kun ser utrolige dyr i glatredigerede film snarere end i den komplekse vilde virkelighed, hvor de hører hjemme sammen med de mennesker, der faktisk er ansvarlige for at bevare dem og gør en stor indsats for dette.