Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland har stabile råvildtbestande, men i Danmark styrtdykker bestanden stadig og ingen ved endnu hvorfor. Det fremgår af ny rapport
Dansk råvildtbestand i frit fald og ingen ved hvorfor
Efter at have været i fremgang i det meste af det 20. århundrede, blev rådyret i Danmark gennem mange år betragtet som en forvaltningsmæssig succes.
Siden 2009 er vildtudbyttet for rådyr imidlertid faldet med ikke mindre end 42%. Ingen ved hvorfor.
På denne baggrund har Miljøstyrelsen efter ønske fra Vildtforvaltningsrådet bestilt en udredning fra DCE over de danske rådyrbestandes tilstand og udvikling ud fra tilgængelige data.
I rapporten Bestandsanalyse af danske rådyr analyserer forskere fra Aarhus Universitet bestandsdata for rådyr baseret på vildtudbyttestatistikken (1955-2020) Desuden indgår påkørsler i trafikken (2003-2019) med henblik på at beskrive bestandens sammensætning og status samt variation i tid og rum.
Beskrivelserne er lavet med særlig fokus på at frembringe viden, som fremadrettet kan forklare nedgangen i det nationale vildtudbytte.
Modsat Danmark, hvor det nationale vildtudbytte er faldet siden 2009, har vildtudbytterne i Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland i perioden været stabile.
Hvis de bestandsbiologiske årsager til den fortsatte bestandsmæssige tilbagegang skal findes, forudsætter det ifølge rapporten målrettende bestandsbiologiske undersøgelser af mærkede dyrs overlevelse, reproduktion og adfærd i nutidens danske landskaber.
Ny rapport hævder, at nedgang i den danske bestand af råvildt næppe kan forklares med ræv og vækstende bestand af dådyr etc. Læs hele rapporten Bestandsanalyse af danske rådyr her.
Læs også:
Sådan oplever jægeren udviklingen i den danske bestand af råvildt:
UNDERSØGELSE PÅ NETNATUR
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)
Forskerne bag rapporten konkluderer desuden, at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation af for eksempel ræv, konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne.
Den nuværende nedgangsperiode indtraf først på Fyn i 1996 og senest i Nordjylland i 2013. Markante regionale fald i enkelte år tyder på drastiske demografiske hændelser, såsom dødelige sygdomsudbrud. For eksempel viste vildtudbyttet på Fyn et fald på 23% på et enkelt år.
“Vildtudbytte afspejler udviklingen i bestanden, men udelukkes kan det næppe, at den faldende bestand forstærker udviklingen i udbyttestatistikken, da jægerne udviser tilbageholdenhed og retter fokus mod andre vildtarter i fremgang”. Netnatur redaktion.
Rapporten viser også, at nedlagte rålam blev i gennemsnit 3 % tungere fra 2013 til 2020, hvilket kunne tyde på en svagt forbedret fødesituation.
Men når tallene korrigeres statistisk for en negativ effekt af den faldende tæthed i bestandene, faldt vægten for både lam og ældre dyr fra 2013 til 2020, hvilket tyder på faldende økologiske bæreevne.
Antal lam per rå i vildtudbyttestatistikken var positivt korreleret med andelen af 2+ årige råer med en brækket vægt – når indvolde og skind er fjernet – på over 14 kg, men ikke med bestandenes vækstrate. Dette kan indikere, at bestandenes faldende vækstrater i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater.
