Bengt Bergs berømte jagtvåben

I 1930 bestilte svenske Bengt Berg to sæt kugle- og haglvåben hos Simson & Co., Suhl, og de håndlavede våben blev senere anvendt til bl.a. tigerjagt i Indien

Bengt Bergs berømte jagtvåben

I 1930 bestilte den svenske ornitolog, naturforsker og jæger Bengt Berg to sæt kugle- og haglbåben hos Simson & Co., Suhl i Tyskland, og de blev anvendt af ham og hans hustru, Inger Illum Berg på blandt andet tigerjagt i Indien. Sønnen, Jens, overtog dem ved farens død i 1967, men i 1980-erne solgte han både våbnene og familiens Eriksberg Gods, men via flere handler er våbnene vendt tilbage til godset i Blekinge, der med en ny ejer er blevet et internationalt oplevelses-, jagt- og konferencecenter.

Tekst: Henning Kørvel. Våbenfoto nederst i artiklen:Fredrik Franzen/The Double Gun Journal.

Nævnes kanadagæs i Danmark, er navnet, Bengt Berg (9. juni 1885 – 31. juli 1967), det første der falder en ind, fordi han introducerede dem i Sverige i 1927.

Stor tak til ham.

Den svenske ornitolog, naturfotograf, naturforsker, jæger og forfatter havde fået to kanadagæs i Holland, og i 1928 og 1929 introduceredes yderligere nogle par, som ynglede første gang i Sverige i 1930.

Helge Axson Johnson udsatte endvidere andre kanadagæs i Södermannland i 1932 og 1933, og de udsattes yderligere to steder i Sverige i løbet af 1930-erne, og i 1936 blev de udsat som jagtvildt i Norge, hvor de sidenhen har bredt sig næsten ligeså godt som i Sverige.

I 1980-erne begyndte de svenske kanadagæs at overvintre i Sydøstdanmark, og mange jægere her skød dem, så det bragede, men kanadagæs træffes nu kun tilfældigt i denne del af Danmark, fordi de ikke mere kommer hertil i samme grad som før på grund af milde vintre, der får mange af kanadagæssene til at forblive i yngleområderne om vinteren.

Bengt Bergs far var lærer i Kalmar, og i en alder af 13 år opstod Bengt Bergs kærlighed til naturen. Fordi han fik en dårlig karakter i naturhistorie og matematik, måtte han forlade skolen, og gennem museumsinspektør Gustav Kihlen i Göteborg kom Bengt Berg i kontakt med professor Alexander Koenig i Bonn.

Denne gjorde det muligt for Bengt Berg at rejse til Tyskland, og fra 1903-1913 var han professorens samarbejdspartner, og selv i det 21. århundrede er Bengt Bergs fuglesamling en af de vigtigste på Alexander Koenig Museet.

Bengt Berg talte længe positivt om nationalsocialismen og støttede aktivt naziregimet, blandt andet gennem deltagelse i Vinterhjælpsorganisationen.

I 1934 blev et udvalg af hans malerier udstillet i Hamburger Kunsthalle, og i 1935 tildelte universitetet i Bonn ham en æresdoktorgrad.

To våben med ni sæt løb

Omkring 1930 bestilte Bengt Berg to sæt kugle- og haglvåben med henholdsvis seks og tre sæt løb hos Simson & Co. i Suhl, nemlig kaliber 12 Paradox, .222R/12, .470NF/12 Paradox, 8×60 Magnum/12 Paradox, .460NF og 6,5x57R/22 Hornet.

Paradox kaliber 12 blev oprindelig udviklet som back-up våben for professionelle jægere i Afrika, og blykuglen vejer 37,8 gram. Den yderste del af løbet til Paradox har riffelgang.

Det er dog lidt svært at se begrundelsen for en dobbeltriffel i kaliber .22 Hornet, og måske fandt Bengt Berg også senere ud af, at den ikke var meget bevendt, for han fik den i hvert fald ændret til .22R/6,5x57R.

Bengt Berg og hans hustru, Inger Illum Berg har med .470-erne skudt tigre i Indien og bøfler i Burma, og da Bengt Berg døde i 1967, gik våbnene i arv til sønnen, Jens Berg, der i lighed med sin far var ivrig jæger og naturforsker.

Han boede dengang på det 16.000 hektar store Eriksberg Gods i Blekinge, som hans far havde købt i 1938, men i 1980-erne solgte Jens Berg både Eriksberg Gods og de to unikke Simson-våben.

Først solgte han sættet med tre sæt løb, der havde tilhørt hans mor, Inger Illum Berg, og senere fulgte det store sæt med seks sæt løb efter.

Våbnene blev købt af Smålandske Vapen, der ejedes af L.O. Swantesson, der senere solgte sættene til en jægersamler, der brugte løbet med 8x60RS til elgjagt.

Da våbnene igen kom til salg, blev de købt af en kendt våbenmager i Sverige. Han priste dem i høje toner, fordi sådanne våben ikke længere bliver fremstillet hos Simson & Co.

Endnu engang blev våbnene ifølge Germanhuntingguns.com sat til salg. Prisen var mindst 20.000 GBP, men fordi de ikke blev solgt, gik de til Hunt’s Auction i London i juni 2008, hvor de blev solgt for et hammerslag på 17.000 GBP.

Køberen var den kendte svenske finansmand Rune Andersson, som nu også ejer Eriksberg Gods. Simsonvåbnene er altså kommet tilbage til ”åstedet”, hvor de blev udtænkt før 1930.

Eriksberg er nu en luksuriøs jagt, fiskeri- og konferenceejendom med gæster fra hele verden.

Jens Berg døde i 2012, men datteren Natasha Illum Berg (født 21. april 1971) følger i sin fars fodspor, idet hun er autoriseret professionel jæger i Tanzania. Hun følger familietraditionen, og skriver bøger og laver film om jagt og dyreliv.

Hun har skrevet bøgerne ”Merubjergets regnskygge”, ”Vildnis”, ”Med hensyn til Harry”, ”Abens hjerte”, ”Te i den blå soda” og ”Floder af rød jord”,

Hendes farfar, Bengt Berg, udgav sin første bog ”Store Sjöfallet” i 1910, men i 1930 blev hans mest succesrige bog ”Die Liebesgeschichte einer Wildgans.

Hans mange bøger er trykt i over en million eksemplarer, og herudover har han lavet tre film, ”Abu Markub” i 1925, ”Die Letzten Adler” i 1929 og ”Længsel efter Afrika” i 1939.

Læs mere på netnatur.dk/BUKKEJAGT

KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol

Våbenfoto herunder:
Fredrik Franzen/The Double Gun Journal.

De to sæt kugle- og haglvåben fra Simson & Co. Det store sæt er med seks sæt løb, og det lille sæt med tre sæt løb, men begge har .470NF som det største kugleløb, og begge sæt inkluderer kaliber 12 Paradox.

Intet blev overladt til tilfældighederne med så fine jagtvåben. På sigteskinnen står således navnene på de to respektive ejere: Bengt Berg og hans hustru, Inger Illum Berg.

 Stemplerne på undersiden af løbene fortæller om både kalibre og fabrikationsår.

Pistolgrebene på de to jagtvåben har plads til hver fire patroner.

En leopard er graveret på det ene våbens bokslås.

En kafferbøffel pryder det andet våbens underside af låsen.