Det første skud

Af Redaktionen

I enhver krig er det første skud sjældent det mest ødelæggende. Men det er ofte det farligste. Det er øjeblikket, hvor en konflikt forlader teorien og bliver til handling. Diskussionen om sikahjorten i Danmark rummer netop dette potentiale: Det første skud er allerede afgivet og det kan udløse en langt bredere krig om, hvilke arter der må have plads i den danske natur.

Sikahjorten betragtes i dag af myndighederne som invasiv og ønskes udryddet. Argumentet er risikoen for krydsning med kronvildt og dermed genetisk forurening. Men paradokset er tydeligt: Efter mere end 100 år med sikahjorte i Danmark har man endnu ikke dokumenteret én eneste hybrid i fri natur.

Alligevel tales der om udryddelse.

En invasiv art uden dokumenteret skade

Biologer advarer mod, at krydsninger “kan” opstå. I udlandet har man set eksempler på hybridisering i områder, hvor sika og kronvildt lever tæt sammen. Den danske vildtbiolog Egon Bennetsen peger på denne risiko, men understreger samtidig, at løsningen ikke nødvendigvis er total udryddelse. Forvaltning, zonering og aktiv regulering kan være tilstrækkelige værktøjer.

Her ligger kernen i konflikten: Skal man affyre det første skud – udryddelsen – før skaden er dokumenteret? Eller skal man styre udviklingen med præcision frem for total krig?

LÆS også LÆSERBREVET: Sikahjort og udsætning af invasive arter

Sikahjort i resterne af sommerdragten – fotograferet før brunsten begynder … Ifølge EU og de danske myndigheder hører dette syn ikke hjemme i den danske natur. End ikke på øer eller i lukkede dyrehaver …

Sikakrigen stopper næppe ved sika

Falder sikahjorten, stopper det næppe der. Mange jægere og naturbrugere frygter, at næste mål kan blive fasanen og dåvildtet.

Fasanen er i dag udbredt i Danmark, men teknisk set en introduceret art. Spørgsmålet er allerede rejst: Må man overhovedet udsætte invasive arter? Et læserbrev fra Ole Pedersen stiller netop dette principielle spørgsmål og åbner for en diskussion, der rækker langt ud over sikavildt.

Dåhjorten står i en endnu mere kompleks position. Arten blev introduceret i 1200-tallet på en lille dansk ø, hvor den blev holdt som en slags dyrehavevildt for at beskytte den mod ulve. Men er dåhjorten også invasiv? Nej, lyder det i jagtmiljøet, da arten levede i Danmark før sidste istid. Derfor opfatter mange dåvildtet som hjemmehørende – uanset introduktionshistorien.

Når først princippet om udryddelse af alt det ikke hjemmehørende er accepteret, er der opståen en åben flanke mod fasan og dåvildt. Det virke indlysende.

Historiske paralleller og internationale erfaringer

Historien viser, at det første offer i en krig ofte får en symbolsk betydning. Verden blev sat i brand, da ærkehertug Franz Ferdinand blev det første offer i Første Verdenskrig. Der var næppe nogen, der ønskede verdenskrig – men det første skud udløste en kædereaktion.

En mere nutidigt parallel til den danske sikakrig findes i New Zealand. Her besluttede en mijøminister for nogle år siden, at thar – en introduceret bjergged fra Himalaya og kendt som “de sydlige Alpers konge” – skulle udryddes for at beskytte den sårbare alpine flora. Reaktionen var massiv. Jægerne organiserede sig, lagde pres på politikerne og tog våben- og ammunitionsindustrien som gidsler og og øgende dermed den politiske modstand. Uden ammunition fra internationale producenter kunne regeringen ikke gennemføre udryddelseskrigen …

Resultatet blev ikke krig, men et kompromis. Tharen fik vel dermed endelig permanent opholdstilladelse, mens forvaltningen blev målrettet de mest sårbare naturområder. Den alpine og oprindelige flora blev beskyttet, uden at den introducerede art blev udslettet.

Spørgsmålet er, om Danmark kan vælge samme vej. En umiddelbar vurdering tyder på at jægerne i denne sag står sammen. Selv Danmarks Jægerforbund, som de sidste mange år har været på kollisionskurs med flertallet af de danske jægere i spørgsmålet om forvaltning af det store hjortevildt ser ud til at være på bølgelængde med dem, som på en eller anden måde ønsker at bevare den danske sikahjort.

Målt i antal nedlagte dyr spiller det danske sikavildt en marginal rolle.
Men for de jægere, der har adgang til jagt på sikahjort kan beslutningen om udryddelse være fatal.

Kan det første skud i sikakrigen trækkes tilbage ?

Hvorvidt risikoen for krydsning mellem sika og kronvildt i Danmark er reel, lader sig ikke endeligt afgøre her. Risikoen eksisterer, ja – men den er endnu ikke blevet til virkelighed. Det gør spørgsmålet desto mere principielt.

Alligevel er det først skud afgivet. Sikahjorten har ikke længere opholdstilladelse i Danmark … Den beslutning bliver vanskelig at trække tilbage, da det ikke kun er Danmark, der har erklæret den lille piftende hjort for uønsket. Det er alle EU lande, der i samlet flok vil arten til livs.

Det første skud i sikakrigen kan vise sig at være det farligste, ikke fordi det rammer sikahjorten, men fordi det kan udløse en omfattende krig mod andre arter, som har stor jagtlig værdi.

En ting er sikker. Det første skud er affyret, og det er svært at trække tilbage.

Kort om sikavildt (Cervus nippon)

Sikahjorten (Cervus nippon) stammer oprindeligt fra Østasien. Arten blev indført til Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor den første dokumenterede udsætning fandt sted i 1896.

Sikavildt blev især holdt på større godser, herunder Frijsenborg, samt i indhegnede dyrehaver og parklandskaber, hvor arten blev værdsat for sit udseende og sin tilpasningsevne.

Senere spredte sikahjorten sig til fritlevende bestande i dele af Jylland og på øerne, ofte i tilknytning til tidligere dyrehaver eller godsarealer. I dag findes arten både i indhegnede bestande og i fri natur, hvor den forvaltes forskelligt fra område til område.