Drømmer du om at starte en virksomhed med udgangspunkt i jagt, natur eller friluftsliv. Eller har du en ide, som du gerne vil drøfte er du velkommen til at kontakte grundlægger af Netnatur
Har du en idé? Tag en uformel snak med Michael Sand
Af Netnatur
Mange drømmer om at starte en virksomhed med udgangspunkt i jagt, natur eller friluftsliv. Nogle har en god idé på tegnebrættet. Andre driver allerede en mindre virksomhed og overvejer, hvordan den kan udvikles.
Hvis du befinder dig i en af de situationer, er du velkommen til at tage en uformel snak med Michael Sand.
Michael Sand er grundlægger af Netnatur.dk og har arbejdet med jagt og natur det meste af sit liv. Gennem årtier har han opbygget erfaring med medier, kommunikation, markedsføring, digitale platforme og forretningsudvikling – altid med jagt og natur som omdrejningspunkt.
Han er uddannet cand.merc. i international virksomhedsøkonomi, men understreger selv, at han absolut kke er noget orakel, når det gælder iværksætteri eller forretningsudvikling. Der findes ingen garanti for succes, og der findes sjældent én rigtig vej.
Til gengæld kan en uformel samtale med en person, der har prøvet både medgang og modgang gennem mange år, måske give nye perspektiver, inspiration eller hjælpe med at undgå nogle af de fejl, som mange først opdager, når de selv står midt i dem.
Samtalen er uforpligtende og naturligvis gratis.
Hvis du overvejer at starte en virksomhed – eller allerede har en virksomhed med relation til jagt, natur eller outdoor – er du velkommen til at kontakte Michael Sand på WhatsApp +45 2670 7544.
Måske bliver det begyndelsen på noget større. Det koster ikke noget at finde ud af det.







