Angola har efter mange år åbner for jagt, men hvad venter de danske trofæjægere?
Af Redaktionen
“Angola er igen på vej ind på kortet over afrikanske jagtdestinationer. Men hvilke dyr må man jage, hvor foregår jagten, og hvad skal man vide om våben, sikkerhed og landminer, inden man bestiller en safari?”
Angola har genåbnet den regulerede jagt efter en lang pause. For jægere med interesse for jagt i Afrika giver det mulighed for at opleve et land, som i mange år har stået uden for det almindelige udvalg af internationale jagtrejser.
Men genåbningen betyder ikke, at hele landet står til rådighed, eller at alle dets storvildtarter må jages. Mulighederne afhænger af godkendte områder, tilladelser og konkrete kvoter. Samtidig viser erfaringerne fra en af de første internationale safarier, at organiseringen stadig er under udvikling.
Jagten åbnede officielt i 2025
Den officielle genåbning fandt sted den 1. august 2025 ved Fazenda Carivo i Benguela-provinsen. Ifølge Angolas landbrugs- og skovministerium løber den almindelige jagtsæson fra 1. august til 31. december.
Det er derfor nødvendigt at skelne mellem den formelle genåbning og de internationale jagter, der efterfølgende er kommet i gang.
I en beretning offentliggjort den 5. oktober 2026 fortælles om en safari med Dallas Safari Clubs præsident Rick Warren og medlemmet J.D. Yates. Under opholdet blev der ifølge beretningen nedlagt vandbuk, Damara-dikdik, springbuk, angolansk bushduiker og almindelig sydlig impala.
Deltagerne oplevede imidlertid også forsinkede våbenpapirer, et charterfly, som ikke dukkede op, og lange køreetaper. Det er konkrete erfaringer, som kommende gæster bør tage med i planlægningen.
Et land næsten 29 gange større end Danmark
Angola dækker 1.246.700 kvadratkilometer og er dermed næsten 29 gange større end Danmark uden Grønland og Færøerne.
Folketællingen i 2024 registrerede cirka 36,6 millioner indbyggere. Det svarer til omkring 29 indbyggere pr. kvadratkilometer. Den lave gennemsnitlige befolkningstæthed er dog hverken en garanti for øde jagtterræner eller store vildtbestande.
Naturmyndigheden INBAC opregner i sin hidtidige oversigt ni nationalparker, én naturpark og fire reservater – i alt 14 beskyttede områder. I 2026 vedtog parlamentet desuden oprettelsen af beskyttede områder ved Serra do Pingano og Morro do Moco. En samlet, ajourført fortegnelse er nødvendig, hvis det præcise antal og kategorierne skal fastslås for hele landet.
Antallet af beskyttede områder fortæller heller ikke, hvor mange jagtområder der er åbne. Genåbningen blev indledningsvis beskrevet som jagt på godkendte farme, og der foreligger ikke i det gennemgåede materiale en samlet liste over aktive områder for udenlandske jagtgæster.
Inden booking bør man derfor kende områdets beliggenhed, størrelse samt vildtets oprindelse. Er der tale om naturlige bestande, genudsatte dyr eller indførte arter?
De særlige arter kræver nærmere afklaring
For mange trofæjægere er hovedspørgsmålet, om Angola tilbyder dyr, som ikke kan jages andre steder.
Der er endnu ikke dokumentation i det gennemgåede materiale for en aktuelt tilgængelig, lovlig jagt på en art, der udelukkende kan jages i Angola.
Landets berømte kæmpesabelantilope står på forbudslisten i jagtreglerne fra 2024. Det gør blandt andet også bøfler, elefant, løve, leopard, kudu, oryx og zebraer. Særlige tilladelsesmuligheder må ikke forveksles med en generel åbning.
Blandt dyrene på listen over tilladte jagtarter er eland, gnu, almindelig impala, roan, bushbuck, lechwe, sitatunga, springbuk og flere små antiloper. Artslisten dokumenterer imidlertid ikke, at der findes en aktuel kvote i et bestemt område.
Der er desuden en uoverensstemmelse, som kræver afklaring: Safariberetningen omtaler almindelig vandbuk, mens Kobus ellipsiprymnus står på forbudslisten. Det er ikke dokumentation for ulovlig jagt, men understreger behovet for at se den konkrete myndighedstilladelse.
Angolansk bushduiker kan være interessant for jægere med fokus på geografiske trofæformer. Navnet er dog ikke i sig selv bevis på eksklusivitet: Angolanske duikergrupper omtales også i forbindelse med jagt i Zambia.
Landminer er et særligt hensyn på jagt
Sikkerhedssituationen varierer mellem landsdelene. Britiske myndigheder fraråder ikke-nødvendige rejser til Cabinda-provinsen uden for Cabinda by og advarer om blandt andet separatistgrupper, vold og kidnapninger. Der er også alvorlige sikkerhedsproblemer og rejsebegrænsninger i dele af Lunda Norte og Lunda Sul.
For jægere er landminer og ueksploderet ammunition et særligt forhold. Problemet findes fortsat ved blandt andet veje, rabatter og broer. Oversvømmelser kan flytte miner eller blotlægge dem uden for kendte minefelter.
Arrangøren bør derfor kunne redegøre konkret for sikkerheden i jagtterrænet og på adgangsvejene. Et generelt udsagn om, at området er sikkert, er ikke tilstrækkeligt grundlag for at bevæge sig ud i ukendt terræn.
Det gælder også under eftersøgning af anskudt vildt. Proceduren skal være aftalt på forhånd, så jagtens forløb ikke fører gæster og personale ind i områder med ukendt risiko.
Våben og ammunition skal være afklaret før afrejse
De første internationale erfaringer viser, at våbenpapirer kan give forsinkelser. I det gennemgåede materiale findes ikke en samlet, ajourført myndighedsvejledning, som sikkert fastlægger hele turistproceduren, patronloftet og gebyrerne.
En dansk jæger bør derfor få skriftlig afklaring af tilladelsen til midlertidig våbenindførsel, accepterede våbentyper og kalibre samt den tilladte ammunitionsmængde. Det skal også fremgå, hvem der håndterer papirerne ved ankomst og afrejse.
Der er ikke fundet en verificeret, aktuel sats for en særlig ammunitionsafgift. Man bør således hverken regne med en bestemt pris pr. patron eller antage, at indførslen er afgiftsfri.
Tilbuddet bør adskille ophold, trofæpriser, myndighedsafgifter, våbengebyrer og eksportomkostninger. Muligheden for et lovligt lånevåben kan også undersøges, men bør være aftalt inden rejsen.
En ny destination kræver en præcis aftale
Angolas muligheder afhænger i høj grad af, hvordan jagten organiseres lokalt. Netnatur har tidligere omtalt et studie om trofæjagtens resultater for natur og lokalsamfund. Også i Angola er det relevant at spørge, hvem der får indtægterne, kødet og arbejdspladserne.
For gæsten bør kontrakten samtidig fastslå vilkårene ved anskydning, aflyste jagtdage og transportproblemer. Trofæets lovlige udførsel fra Angola og indførsel i Danmark skal undersøges for den konkrete art.
Malaria og gul feber er relevante sundhedsrisici, og behandlingsmulighederne uden for Luanda er begrænsede. Rejsemedicinsk rådgivning, forsikring med jagtdækning og en realistisk plan for evakuering bør derfor indgå i forberedelserne.
Angola kan især tiltrække jægere, som ønsker at opleve en destination i udvikling. Men en officiel genåbning kan ikke erstatte dokumentation for den jagt, man faktisk køber.
Regntiden overlapper jagtsæsonen
Angolas almindelige jagtsæson strækker sig til udgangen af december, mens regntiden i store dele af landet typisk begynder omkring november og fortsætter ind i april.
Forholdene varierer regionalt, men sæsonens sidste måneder kan derfor give vanskeligere vejforbindelser og længere transporttider. Ved en sen safari bør arrangøren forklare, hvordan lejren nås efter kraftig regn, og hvad planen er, hvis vejtransport eller flyvning bliver afbrudt.
