Kirkegårdsmyg rykker tættere på Danmark – men hvor farlig er de egentlig? Forsker giver svaret
Kirkegårdsmyg – hvor farlige er de egentlig?
Af Redaktionen
Danskerne kan snart få selskab af nye myggearter. Ifølge myggeforsker René Bødker fra Københavns Universitet er den såkaldte kirkegårdsmyg nu så tæt på den danske grænse, at den kan dukke op herhjemme når som helst.
I følge TV2 er myggearten allerede fundet i det nordlige Tyskland, og forskeren vurderer, at det blot er et spørgsmål om tid, før den krydser grænsen. Det kan ske helt tilfældigt, eksempelvis hvis æg eller voksne myg følger med biler, campingvogne eller anden transport.
Selv om kirkegårdsmyggen ikke betragtes som farlig under danske forhold, kan den blive et særdeles irriterende bekendtskab. Hvor de fleste danske myg især er aktive omkring skumring og om aftenen, stikker kirkegårdsmyggen også midt på dagen. Det betyder, at ophold i haven, på terrassen eller i naturen kan blive mindre behageligt i sommerhalvåret.
Navnet stammer fra de første europæiske fund, hvor arten blev registreret på katolske kirkegårde. Her fandt den gode ynglesteder i små beholdere og vandfyldte hulrum.
Kirkegårdsmyggen (Aedes japonicus) betragtes ikke som en særlig farlig myg i Danmark, men den bliver taget alvorligt af forskere, fordi den kan blive en såkaldt vektor for visse sygdomme.
Under danske forhold er risikoen meget lav, og der er ingen kendte tilfælde, hvor kirkegårdsmyg har overført sygdom til mennesker i Danmark.
Kirkegårdsmyggen er imidlertid ikke den eneste art, som forskerne holder øje med. Også den karakteristiske tigermyg er på vej nordpå gennem Europa. Den er endnu ikke etableret i Danmark, men den har de senere år bredt sig til stadig flere områder i Tyskland.
Hvor kirkegårdsmyggen først og fremmest er generende, er tigermyggen i følge TV2 mere bekymrende. Den kan nemlig overføre en række tropiske virussygdomme, blandt andet denguefeber, hvis den stikker en smittet person og derefter andre mennesker. Risikoen for større smitteudbrud i Danmark vurderes fortsat som meget lav, men forskerne følger udviklingen nøje.
Ifølge René Bødker hænger udviklingen blandt andet sammen med et varmere klima og den stadigt voksende transport af mennesker og varer på tværs af Europa. Det giver nye muligheder for arter, som tidligere ikke kunne overleve under danske forhold.
Der er kun begrænsede muligheder for at forhindre de nye myggearter i at sprede sig. Til gengæld kan man reducere antallet af myg omkring boligen ved at fjerne eller tømme beholdere med stillestående vand, hvor myggene lægger deres æg.
Kirkegårdsmyg og tigermyg
Kirkegårdsmyggen (Aedes japonicus) stammer oprindeligt fra Asien og har gennem de seneste år bredt sig til flere europæiske lande. Den er kendt for at være aktiv både dag og aften og kan yngle i selv små vandansamlinger.
Tigermyggen (Aedes albopictus) er en anden invasiv art, der i dag findes i store dele af Europa. Den er let at kende på sine sorte og hvide striber og er internationalt kendt som bærer af sygdomme som dengue-, chikungunya- og zikavirus. I Danmark er den endnu ikke etableret, men forskerne forventer, at den på længere sigt kan nå hertil.
LÆS OGSÅ PÅ NETNATUR
