Ulovlig jagt på ulv kan udløse langt mere end en bøde. En ny norsk dom viser, at organiseret ulvejagt kan koste både lange fængselsstraffe og retten til nogensinde at gå på jagt igen.

Dommen er nu faldet i den hidtil største sag om faunakriminalitet, som har været behandlet ved en norsk domstol.

Sagen handler om en planlagt og koordineret jagt på et ulvepar ved Busjøen i Eidskog i det sydøstlige Norge. Hanulven blev skudt den 6. januar 2025, og dagen efter blev hunulven nedlagt.

Netnatur har tidligere beskrevet, hvordan jagten på de to ulve blev planlagt og gennemført. Den nye dom viser samtidig, hvor hårdt det norske retssystem straffer ulovlig jagt på fredede rovdyr.

Op til halvandet års fængsel

Fængselsstraffene spænder fra 90 dage til et år og seks måneder.

Ni mænd blev dømt for at have samarbejdet om jagten, mens en tiende blev dømt for medvirken. Retten fandt det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at de dømte havde samarbejdet med det formål at nedlægge ulvene.

Tre af mændene blev desuden dømt for forsøg på ulovlig jagt på los. Fem blev også dømt for forskellige overtrædelser af våbenlovgivningen, blandt andet ulovlig opbevaring af våben eller manglende tilladelser. Dommen er afsagt af Romerike og Glåmdal tingret. Der er dermed tale om en dom fra første retsinstans.

Jagtretten mistes for altid

Alle de dømte mister retten til at drive jagt, fangst og regulering. For hovedparten gælder frakendelsen i en tidsbegrænset periode. De to mænd, som ifølge retten afgav de dræbende skud mod henholdsvis hanulven og hunulven, mister derimod jagtretten på livstid.

Straffen rammer derfor langt ud over selve fængselsopholdet. De to mænd kan ikke vende tilbage til lovlig jagt, når fængselsstraffen er afsonet. Den livsvarige frakendelse viser, hvor alvorligt den norske domstol vurderer nedlæggelsen af de to ulve.

Dommen viser samtidig, at det ikke kun er personen bag det dræbende skud, der kan straffes hårdt.

Personer, som deler oplysninger om ulvenes bevægelser, deltager i sporingen eller hjælper med at koordinere jagten, kan også idømmes fængsel og miste jagtretten.

Den mildeste straf i sagen blev 90 dages fængsel for medvirken. Man behøver altså ikke selv at have affyret et skud for at blive dømt som deltager i en organiseret ulvejagt.

Retten lagde vægt på den samlede indsats og den rolle, som hver enkelt deltager havde spillet i forløbet.

LÆS mere på netnatur.dk/ULV

Retten vurderede, at nedlæggelsen ikke skyldtes tilfældige møder mellem enkelte jægere og ulvene.

Jagten foregik over flere dage og omfattede planlægning, informationsdeling, sporing og koordinering. Samarbejdet øgede gruppens mulighed for at finde og nedlægge dyrene og gjorde ifølge retten ulvene praktisk taget chanceløse.

Hensigten var ifølge dommen at forhindre parret i at etablere sig og yngle i området.

Retten påpegede desuden at ulvene tilhørte den fredede og truede skandinaviske ulvebestand. Sagen blev derfor behandlet efter den norske straffelovs bestemmelse om alvorlig miljøkriminalitet.

Økokrim betegner forløbet som en målrettet udryddelsesjagt og fremhæver, at ulovlig jagt på truede rovdyr kan påvirke bestanden og undergrave den offentlige rovdyrforvaltning. Det fremgår af Økokrims redegørelse for dommen.

Hårdere end i den danske ulvesag

Den norske dom er betydeligt hårdere end straffen i den mest omtalte danske sag om ulovlig nedlæggelse af en ulv.

I 2018 blev en ulv skudt fra en bil på et jagtareal ved Ulfborg. Skytten blev idømt 40 dages betinget fængsel, fik riflen konfiskeret og mistede jagtretten i to år.

Netnatur gennemgik efterfølgende sagen og straffen i artiklen Hvad koster det at nedlægge en ulv ulovligt?

De to sager kan dog ikke sammenlignes direkte. Den norske sag omfattede to dræbte ulve, flere deltagere og en koordineret jagt over flere dage. Det var især planlægningen og ønsket om at forhindre ulveparret i at yngle, som fik retten til at betragte handlingerne som alvorlig miljøkriminalitet.

Tidligere norsk sag gav ni måneders fængsel

Norge har også tidligere idømt mærkbare straffe for ulovlig jagt på ulv. I en sag fra Elverum og Åmot blev fire mænd dømt for ulovlig ulvejagt eller forsøg på ulvejagt. Hovedmanden fik ni måneders fængsel, mens de øvrige blev idømt straffe på mellem 120 dage og seks måneders fængsel.

Jagtretten blev dengang frakendt i perioder på mellem tre og fem år. Netnatur omtalte dommen i artiklen Ulvemafia dømt i landsretten.

Den nye dom går endnu længere. For de to personer, som retten mener affyrede de dræbende skud, er jagtforbuddet ikke tidsbegrænset.

Den hidtil største sag om faunakriminalitet

Økokrim betegner sagen som den hidtil største sag om faunakriminalitet, der har været behandlet ved en norsk domstol.

Myndighederne mener, at ulovlig jagt på truede rovdyr ikke blot rammer de enkelte dyr. Den kan også påvirke bestanden og svække den offentlige forvaltning af de store rovdyr.

Dommen sender dermed et tydeligt signal: Organiseret jagt på fredede ulve kan straffes med længere fængselsophold, og for dem, der affyrer skuddene, kan jagtlivet være slut for altid.

Læs mere om ULV

Kort om norsk ulvepolitik

Norge forvalter ulven efter et politisk fastsat bestandsmål på fire til seks årlige ulvekuld. Mindst tre af kuldene skal være født i revir, der udelukkende ligger i Norge. Kuld i grænserevir mod Sverige tæller med en faktor på 0,5.

Den såkaldte ulvezone ligger i det sydøstlige Norge og udgør omkring fem procent af landets areal. Inden for zonen skal ulven have mulighed for at etablere revir og yngle.

Uden for ulvezonen prioriteres hensynet til husdyr og græssende dyr højere. Her er der derfor lettere adgang til at give tilladelse til at nedlægge ulve, som kan gøre skade.

Ulven er fredet i Norge og må kun nedlægges efter en myndighedsbeslutning. Det er derfor ikke den enkelte jæger eller lodsejer, der afgør, om en ulv skal skydes.