En britisk høring om udsætning og jagt på fasaner og agerhønsefugle bliver kritiseret for ledende spørgsmål og en ensidig interesse for negative konsekvenser
Udsætning af vildt: Hvert tredje spørgsmål i undersøgelse har i følge analyse metodisk slagside
Denne artikel er åben for debat, da debatten kan være med til at sikre, at lignende undersøgelser fremover gennemføres på et metodisk korrekt grundlag, så beslutningstagerne kan drage deres konklusioner på et retvisende grundlag. Læsere, der har noget at tilføje, kan efterlade en kommentar nederst i artiklen.
Den britiske regering vil undersøge konsekvenserne af at opdrætte og udsætte millioner af fugle til jagt. Men allerede inden svarene er samlet ind, bliver selve undersøgelsen mødt af alvorlig kritik fra britisk jagtside.
British Association for Shooting and Conservation, BASC, har gennemgået de 106 spørgsmål i den høring, som det britiske miljø- og landbrugsministerium Defra har sendt ud. Organisationens chef for samfundsvidenskab, dr. Patrick O’Reilly, mener, at 31 af spørgsmålene indeholder 47 metodiske skævheder.
Kritikken er omtalt af Shooting UK, et britisk specialmedie om jagt, våben, vildtforvaltning og livet på de britiske jagtvæsener. Mediet bygger sin omtale på O’Reillys analyse, som BASC offentliggjorde den 14. september 2026.
Spørgsmålene kan påvirke svarene
Defras høring handler om udsætning og jagt på fuglevildt samt om fuglenes velfærd under opdræt i England. Officielt skal høringen forbedre det faglige grundlag for en vurdering af den nuværende regulering.
Ifølge BASC er problemet imidlertid, at flere af spørgsmålene ikke blot undersøger, om en bestemt virkning findes. De er formuleret på en måde, som allerede forudsætter, at virkningen er til stede.
O’Reilly peger blandt andet på ledende formuleringer, følelsesladede ord og en ulige detaljeringsgrad. Der spørges ifølge analysen indgående til mulige negative følger af fugleudsætninger, mens den samme opmærksomhed ikke rettes mod mulige positive virkninger af den tilknyttede jagt- og naturforvaltning.
Det kan eksempelvis være pleje af levende hegn, småskove og andre levesteder samt regulering af rovdyr omkring udsætningspladserne. BASC hævder ikke dermed, at udsætningerne alene har positive konsekvenser, men organisationen mener, at begge sider skal undersøges lige grundigt, hvis resultatet skal opfattes som troværdigt.
Kritik af ordvalg og afgrænsning
Som eksempel nævner O’Reilly et spørgsmål om sygdomme, hvor fugleinfluenza på forhånd betegnes som meget smitsom. I et andet afsnit om politiarbejde i landdistrikterne bliver deltagerne ifølge BASC bedt om at forholde sig til drab på rovfugle i forbindelse med udsætning af fuglevildt.
Der gives derimod ikke tilsvarende mulighed for at beskrive den kriminalitetsforebyggende tilstedeværelse, som skytter, skytteransvarlige og ansatte på jagtvæsener kan bidrage med i landområderne.
Også jagtens økonomiske betydning og dens mulige betydning for menneskers trivsel er holdt uden for spørgeskemaet og kritikerne af undersøgelsen mener, at den økonomiske side skal undersøges særskilt gennem et kandidatspeciale.
For BASC er problemet derfor ikke kun enkelte uheldige ord. Organisationen mener, at hele spørgeskemaets afgrænsning kan give et skævt billede, fordi bestemte omkostninger bliver undersøgt grundigt, mens mulige gevinster behandles mindre udførligt eller placeres i andre undersøgelser.
Skævheden kan ligge i rækkefølgen
Analysen retter også kritik mod spørgeskemaets opbygning. O’Reilly fremhæver blandt andet spørgsmål med en for snæver enten-eller-ramme samt såkaldt negativ påvirkning, hvor gentagne henvisninger til problemer kan præge deltagerens syn på de efterfølgende spørgsmål.
Rækkefølgen kan dermed få betydning. Et spørgsmål kan isoleret set være neutralt, men alligevel virke ledende, hvis de foregående spørgsmål allerede har placeret emnet i en bestemt negativ sammenhæng.
BASC hæfter sig desuden ved, at Defra indledningsvis beskriver den nuværende regulering som begrænset og forældet, selv om formålet med høringen netop skulle være at indsamle den viden, der gør det muligt at vurdere reglerne.
Efter O’Reillys opfattelse risikerer konklusionen derfor at komme før den dokumentation, som skal underbygge den.
Høringen følger efter retssag
Ifølge kilden til denne opdatering er det tydeligt at reguleringen af britisk fuglejagt befinder sig i en periode med betydelige juridiske og politiske forandringer.
BASC kalder høringen en kamp om jagtens fremtid, men også andre britiske organisationer har meldt sig ind i debatten.
LÆS også: Grouse i Danmark i 50 år
Moorland Association ønsker, at jagt på vilde ryper holdes uden for en eventuel tilladelsesordning, fordi ryperne ikke opdrættes og udsættes på samme måde som fasaner og agerhøns.
Selv om BASC finder alvorlige skævheder i spørgeskemaet, opfordrer organisationen ikke jagtfolk til at boykotte høringen. Tværtimod bør jagtvæsener og opdrættere efter organisationens opfattelse indsende så præcise og dokumenterede svar som muligt.
Det gælder især førstehåndsviden om naturpleje, dyrevelfærd, beskæftigelse og indsatsen i lokalsamfundene. Konkrete oplysninger vil ifølge BASC veje tungere end generelle erklæringer om, at jagten enten er god eller skadelig.
Høringen lukker den 1. november 2026. Derefter skal Defra gennemgå svarene og tage stilling til, om reglerne for opdræt, udsætning og jagt på fuglevildt i England bør ændres.
Kritikken efterlader samtidig et principielt spørgsmål, som rækker ud over britisk fuglejagt: Kan en politisk høring levere et retvisende beslutningsgrundlag, hvis nogle af dens spørgsmål allerede peger mod det svar, myndighederne senere skal vurdere?
Læs BASC’s analyse af Defras høring
Omkring 60 millioner fugle udsættes
Omfanget af den britiske udsætning forklarer, hvorfor høring har stor betydning. Der findes ikke et fuldstændigt, centralt register over samtlige udsætninger, og tallene må derfor betragtes som skøn.
De vurderinger, der oftest anvendes i den britiske debat, peger på, at omkring 60 millioner opdrættede fugle årligt udsættes til jagt i Storbritannien. Heraf udgør fasaner størstedelen mens ænder og agerhøns herunder tilsammen udgør en langt mindre del.
De meget store udsætninger har i årevis været genstand for debat. Modstandere peger blandt andet på risikoen for sygdomsspredning, påvirkning af vegetation, næringsstoftilførsel, konkurrence med vilde arter og fødegrundlag for flere rovdyr. Jagtsiden fremhæver omvendt de levesteder, arbejdspladser og den løbende naturpleje, som jagtvæsenerne finansierer.
Netop derfor er udformningen af høringen afgørende. Hvis den skal bruges som grundlag for ny lovgivning, må spørgsmålene kunne indsamle viden om både belastninger og gevinster uden på forhånd at styre deltagerne i en bestemt retning.
