Afrikas grønne væg genopretter udpint jord

Planen lød næsten utrolig: En grøn væg skulle strække sig omkring 8.000 kilometer tværs over Afrika og bremse ørkendannelsen syd for Sahara. Næsten 20 år senere er muren langt fra færdig. Til gengæld har projektet lært at det ikke er så nemt som antaget at plante sig ud af problemet.

Da Den Afrikanske Union lancerede Great Green Wall i 2007, var visionen enkel nok til at kunne tegnes på et kort. Et bredt grønt bælte skulle strække sig fra Senegal ved Atlanterhavet mod Djibouti i øst og stå som en levende barriere mod udpining og ørkendannelse.

Den oprindelige forestilling om en omtrent 15 kilometer bred zone udviklede sig siden til en ambition om at restaurere 100 millioner hektar jord, skabe millioner af grønne arbejdspladser og binde store mængder kulstof inden 2030. Netnatur har tidligere set nærmere på status for Den Grønne Mur.

Fra træmur til levende landskab

Den første store erkendelse var, at Afrika ikke havde brug for én sammenhængende mur af træer. Træer, der plantes på udpint jord uden tilstrækkeligt vand, beskyttelse og lokal opbakning, kan dø næsten lige så hurtigt, som de bliver sat i jorden.

I dag beskrives Great Green Wall derfor snarere som en mosaik af forskellige landskaber, hvor naturlig vegetation, græsningsarealer, landbrug, buske og træer kombineres med vandopsamling og bæredygtig udnyttelse af tørre områder.

Den udvikling hænger samtidig sammen med en langt større afrikansk ambition om at genskabe ødelagte landskaber. Netnatur har tidligere omtalt AFR100-planen, hvor afrikanske lande vil restaurere et skov- og naturområde på størrelse med en væsentlig del af Europa.

Den udvikling fortæller samtidig noget om en klassisk fejl i store naturprojekter. Det er fristende at måle succes i antallet af plantede træer, fordi tallet er enkelt at kommunikere. Men et plantet træ er ikke nødvendigvis et overlevende træ, og et træ er heller ikke nødvendigvis den rigtige løsning på et bestemt areal.

I dag arbejdes der langt mere med lokale plantearter, frø, buske, græsser og naturlig genvækst. Den grønne mur er dermed langsomt blevet mindre af et plantningsprojekt og mere af et forsøg på at forstå, hvordan et helt landskab kan bringes tilbage i produktion og samtidig blive mere modstandsdygtigt over for tørke.

Først skal jorden kunne modtage regnen

Et af de mest håndgribelige problemer er selve jorden. Mange steder er overfladen så hård og sammenpresset, at kraftig regn ikke nødvendigvis hjælper.

Vandet kan løbe hen over jorden i stedet for at trænge ned til rødderne. Derfor kombineres moderne maskiner nu med gamle afrikanske metoder.

I Niger anvendes blandt andet store halvmåneformede fordybninger, der fungerer som små vandreservoirer. De bremser regnvandet og giver det tid til at trænge ned i jorden. Det er moderne landskabsrestaurering bygget oven på en gammel sahelsk idé: Det sparsomme regnvand skal ikke ledes væk, men holdes tilbage dér, hvor det falder.

Endnu mere interessant er det måske, at selv termitter kan gå fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen. I traditionelle dyrkningsmetoder graves små huller i den hårde jord og fyldes med organisk materiale og husdyrgødning.

Materialet tiltrækker termitter, som graver gange gennem den kompakte jord. Dermed bliver jorden mere porøs, og regnvand kan bevæge sig ned under den hårde overflade. Det illustrerer måske bedre end noget andet den ændrede tankegang: I stedet for kun at bekæmpe de vanskelige naturforhold forsøger man i stigende grad at bruge de biologiske processer, der allerede findes på stedet.

Den vigtigste plante er måske den, der giver en indtægt

En anden læring handler mindre om planter og mere om mennesker. Hvis et restaureret område betyder, at lokale bønder mister græsningsjord eller ikke får økonomisk udbytte af de nye træer og buske, er projektets langsigtede overlevelse vanskelig.

Afrika vil genskabe skov på størrelse med EU

Derfor kobles restaurering i stigende grad sammen med foderproduktion, frugt, honning, frø, gummi, skovprodukter og lokale virksomheder.

Det samme princip kan ses andre steder i Afrika, hvor naturbeskyttelse i stigende grad forbindes med lokal økonomi. Netnatur har eksempelvis skrevet om, hvordan Namibia beskytter naturområder samtidig med, at lokalbefolkningen får økonomisk udbytte af naturen.

Det samme dilemma går igen længere mod syd. Hvis naturen skal bestå på lang sigt, skal mennesker, der lever med den, have en grund til at bevare den.

I Sydafrika har private naturarealer og økonomisk udnyttelse af vildtet været med til at føre store områder tilbage fra landbrug til natur.

Netnatur har tidligere beskrevet, hvordan især jagtturisme har været med til at skabe meget store sammenhængende naturområder i Sydafrika.

Metoderne og de politiske diskussioner er forskellige, men grundspørgsmålet er det samme som ved Den Grønne Væg: Hvordan får man naturbeskyttelse til også at fungere økonomisk for dem, der lever midt i den?

Den grønne væg er stadig et eksperiment

Det betyder ikke, at Great Green Wall kan betegnes som en ubetinget succes. Der er fortsat store problemer med finansiering, dokumentation, koordinering og politisk stabilitet, og konflikter i dele af Sahel gør arbejdet langt vanskeligere. Men projektets måske vigtigste resultat kan vise sig at være den viden, der er blevet samlet undervejs.

Den store grønne mur blev forestillet som en menneskeskabt barriere mod Sahara. I dag ligner den snarere tusindvis af lokale forsøg på at få vand, jord, planter, husdyr og mennesker til igen at fungere sammen.

Hvis udviklingen fortsætter, bliver den færdige mur måske aldrig den grønne linje, man oprindeligt tegnede på kortet. Men den kan ende med at blive mere anvendelig.

Er Afrika blevet grønnere eller brunere?

Det korte svar er overraskende: Store dele af Afrika er blevet grønnere, men udviklingen er langt fra ensartet. Satellitmålinger har gennem flere årtier registreret en tydelig tendens med et mere grønt Afrika i store dele af Sahel efter de alvorlige tørkeperioder i 1970’erne og 1980’erne. Også i andre dele af Afrika er der registreret mere vegetation og flere træagtige planter.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at naturen overalt har fået det bedre. Mere vegetation kan også skyldes busktilgroning, ændret landbrug eller ændrede klimaforhold, mens skovrydning og lokal jordforringelse fortsætter andre steder.

De enkelte år kan samtidig se helt forskellige ud. Tørke kan på kort tid gøre store områder brunere, mens gode regnår kan vende billedet. Derfor giver det ikke mening at beskrive hele Afrika som enten grønnere eller brunere fra år til år. Den længere udvikling viser både betydelig genbegrønning i dele af Sahel og fortsat pres på naturen andre steder. Flere historier om kontinentets natur, vildt, landskaber og udvikling kan findes i Netnaturs Afrika-sektion.

Tags: Great Green Wall, Afrika, Sahel, ørkendannelse, naturgenopretning, klima, Sahara