Et stort flertal er enige i et udsagn om hegn i rewildingprojekter. Men hvor langt rækker svaret, når der skal træffes konkrete valg om dyrene og det fritlevende vildt?
Holdningen til naturnationalparker: Hvad viser målingen egentlig?
Redaktionen
Naturmonitor har offentliggjort en måling, hvor 72 procent erklærer sig enige i, at det er godt at sætte hegn om rewildingprojekter, så græssende dyr kan holdes i området. Otte procent er uenige. Tallene stammer ifølge mediet fra en undersøgelse udført af analysefirmaet M.B.C. socii.dk
Det er et klart flertal for det udsagn, deltagerne fik forelagt. Men målingen rejser også et spørgsmål, som er centralt i debatten om naturnationalparker: Kan et ja til hegn tages som et ja til hele projektet?
Hegnet får en begrundelse
I den offentliggjorte graf bliver deltagerne bedt om at tage stilling til, om det er godt at sætte hegn om rewildingprojekter, så græssende dyr kan holdes i området. Spørgsmålet tilføjer, at besøgende dermed skal gennem låger og lukke dem efter sig.
Det er en forståelig begrundelse for et hegn. Hvis græssende dyr skal opholde sig på et bestemt areal, må området afgrænses. For mange besøgende vil det heller ikke være nogen stor ulempe at åbne og lukke en låge. I den situation kan man sagtens erklære sig enig i udsagnet.
Men i et konkret naturprojekt er lågen kun én detalje. Hegnets placering og udformning, valget af græssere og virkningen for områdets øvrige dyr kan have langt større betydning for, hvad folk mener om projektet.
Djævlen ligger i detaljen
Man kan principielt være tilhænger af store, sammenhængende naturområder bag hegn og samtidig være modstander af at bruge husdyr som græssere i dem. At støtte hegnet som et redskab er ikke det samme som at støtte heste eller stude i et bestemt naturområde.
Andre vil måske gerne se store græssere bag hegn, men være uenige om, hvilke dyr der skal vælges, hvor mange der skal være, og hvordan de skal forvaltes. Spørgsmålet i målingen beder ikke deltagerne om at tage stilling til de valg. Det omtaler alene »græssende dyr«.
Derfor ved vi ikke, om de 72 procent ville svare det samme, hvis de blev præsenteret for en beskrivelse af et bestemt projekt med angivelse af dyrearter, areal og forvaltning. Det kan de godt tænkes at gøre. Målingen, sådan som den er gengivet, fortæller os det bare ikke.
Hvad med de dyr, der allerede er der?
Et hegn har betydning på begge sider. Det kan holde de valgte græssere inde, men afhængigt af hegnets udformning kan det også påvirke det fritlevende hjortevildts mulighed for at bevæge sig ind og ud af området.
Det rejser et andet spørgsmål end det, der stilles i målingen: Kan man støtte et naturprojekts mål, hvis man samtidig mener, at dets konsekvenser for områdets eksisterende bestande af store pattedyr er for negative? Ja. Man kan ønske mere natur og græsning, men afvise den konkrete løsning, når man har vurderet dens følger for vildtet.
Netnatur har tidligere beskrevet spørgsmålet om hjortevildtets bevægelse ved Naturnationalpark Gribskov. Det viser, hvorfor holdningen til et hegn ikke nødvendigvis kan reduceres til, om besøgende er villige til at lukke en låge.
Hvad er de otte procent imod?
Grafen viser, at tre procent er overvejende uenige og fem procent helt uenige i det stillede udsagn. Tolv procent er hverken enige eller uenige, mens otte procent svarer »ved ikke«.
De otte procent uenige kan ikke uden videre beskrives som alle modstandere af indhegnede naturnationalparker. En person kan være enig i, at et hegn er nyttigt til at holde græssere inde, men imod et bestemt projekt på grund af dyrevalget eller virkningen for fritlevende vildt. På samme måde kan de 72 procent enige ikke uden videre beskrives som tilhængere af enhver naturnationalpark bag hegn.
Målinger blandt grupper med en særlig interesse i vildtet kræver også omtanke. Netnatur har eksempelvis tidligere omtalt en undersøgelse blandt medlemmer af en Facebook-gruppe for hjortevildtinteresserede.
Deres svar kan ikke bruges som udtryk for alle danskeres holdning. I begge tilfælde må man se på, hvem der er spurgt, og præcis hvad de har svaret på.
En måling med en tydelig grænse
M.B.C. er et etableret dansk analysefirma. Den viste graf giver ikke grundlag for at påstå, at firmaet har indsamlet eller behandlet svarene forkert.
Netnatur har heller ikke haft adgang til det fulde spørgeskema eller et metodenotat for denne måling og kan derfor ikke vurdere eksempelvis stikprøve, vægtning og spørgsmålenes rækkefølge. Det ligger i reglen også udenfor vores fokus at gennemføre den slags analyser …
Det, man kan midlertidig godt kan vurdere, er det offentliggjorte spørgsmål.
Det viser stor opbakning til et hegn, når formålet er beskrevet som at holde græssende dyr inde, og den nævnte ulempe er låger for besøgende. Det viser ikke i sig selv opbakning til bestemte græssere eller til konsekvenserne for de store pattedyr, som allerede lever frit i og omkring et kommende projektområde.
Naturmonitors omtale blev delt i september 2026, og undersøgelsen beskrives som ny. Netnatur har ikke fundet en offentligt tilgængelig dato for selve dataindsamlingen.
Hvad skulle der spørges om?
Vil man undersøge danskernes holdning til en konkret naturnationalpark, må de adspurgte kende de forhold, de skal tage stilling til: områdets størrelse, hegnets udformning, hvilke dyr der sættes ud, og hvordan hegnet påvirker både besøgende og fritlevende vildt.
Først da kan svarene bruges til at sige noget mere præcist om opbakningen til projektet som helhed. Et spørgsmål om, hvorvidt et hegn kan holde græssende dyr inde, måler en snævrere holdning.
