Kylling og fasan – hvad sker der i fuglenes sidste sekunder?

Kyllingen indfanges, sættes i transportkasser og køres til slagteriet, hvor den bedøves og aflives. Fasanen drives på vingerne og skydes i terrænet. Forskellen er betydelig, men en sammenligning af aflivningen kræver også, at vi ser på bevidsthed, risikoen for skader og det, der sker, når skuddet eller bedøvelsen svigter.

Dette er en debatskabende artikel. Der kan forekomme unøjagtigheder, som forhåbentlig ikke er så væsentlige, at de overskygger debatten. 

Læsere, der har faktuelle oplysninger at bidrage med, er velkomne til at skrive en kommentar nederst i artiklen. Læserbreve, der ønskes bragt, kan sendes til redaktionen.

Der skal fjerkræ på bordet. Valget kan falde på en kylling fra køledisken eller en fasan fra efterårets jagt.

Begge fugle skal dø, før de bliver til et måltid. Men deres vej frem til døden er forskellig. Den ene bliver indfanget og transporteret levende til et slagteri. Den anden bliver skudt i luften …

Her handler sammenligningen om aflivningsforløbet: Fra kyllingen indfanges, og fasanen drives på vingerne, til fuglene mister bevidstheden og dør.

Opdræt, tidligere levevilkår og jagtens betydning for naturen er selvstændige spørgsmål. De er behandlet så mange gange tidligere. Nu ser vi udelukkende på kyllingens og fasanens sidste tid.

Kyllingens sidste timer begynder i stalden

Slagtekyllinger indfanges manuelt eller med maskiner og placeres i transportkasser eller tilsvarende …

Indfangning og læsning tager tid. I en dansk fagartikel fra 2023 beskriver forskere fra Aarhus Universitet, at læsningen af en lastbil typisk varer omkring et par timer, afhængigt af indfangningsteknikken. Den enkelte fugls ophold i kassen før afgang afhænger derfor af, hvornår den bliver indfanget.

Forskerne angiver en transporttid på cirka en halv til fire timer og en gennemsnitlig ventetid på slagteriet på tre timer. Ventetiden varierer meget og kan være væsentligt længere. Tallene er overslag over forskellige faser, ikke et samlet dansk gennemsnit fra indfangning til bedøvelse. dvt.ddd.dk

En kylling kan således tilbringe flere timer i transportkassen, før den bedøves. I det beskrevne transportsystem har fuglene ikke adgang til foder eller vand i kasserne.

Transporten er undersøgt som en belastning

Kyllingerne har fjer på kroppen under transporten. De køres typisk på lastbiler med fast tag og sider, som kan afskærmes med presenninger efter vejret. Luftgennemstrømningen skal både sikre ventilation og begrænse påvirkningen fra kulde og nedbør.

Afskærmningen fjerner ikke alle risici. EFSA fremhæver blandt andet begrænset bevægelsesfrihed, bevægelsesstress, varme, kulde, sult og tørst som relevante velfærdsproblemer ved transport af fjerkræ. Det betyder ikke, at alle fugle oplever samtlige problemer på hver transport. dvt.ddd.dk

Belastningen er også undersøgt fysiologisk. Forsøg har målt ændringer i blandt andet stresshormonet kortikosteron efter indfangning og håndtering.

Sådanne målinger dokumenterer kroppens reaktion, men fortæller ikke direkte, hvor meget smerte den enkelte fugl oplever. Flere timers transport kan derfor ikke uden videre beskrives som flere timers smerte. www.sciencedirect.com

Bedøvelsen kommer før afblødningen

På slagteriet skal kyllingen bedøves før aflivningen. Rækkefølgen i håndteringen afhænger af metoden.

Ved elektrisk vandbadsbedøvelse hænges fuglen op i benene, mens den endnu er ved bevidsthed. Hovedet føres derefter gennem et strømførende vandbad. Denne metode beskrives af Fødevarestyrelsen på siden om transport og slagtning. foedevarestyrelsen.dk

Ved gasbedøvelse mister fuglen bevidstheden før ophængningen. Danpo oplyser eksempelvis, at virksomhedens økologiske og fritgående kyllinger bedøves med CO₂. Levende ophængning er dermed ikke et fælles vilkår for alle danske slagtekyllinger. www.danpo.dk

Gasbedøvelse kan indebære ubehag og åndedrætsbesvær, inden bevidstheden ophører. Ved vandbadsbedøvelse er blandt andet ophængningen og risikoen for utilstrækkelig bedøvelse relevante spørgsmål.

Efter bedøvelsen skæres halsens store blodkar over. Fuglen afbløder og skal forblive bevidstløs, indtil den er død. pmc.ncbi.nlm.nih.gov

Fasanens sidste tid

På en fasanjagt baseret p drevne fugle står skytterne på deres poster, mens drivere og eventuelt hunde bevæger sig gennem såten – det område, der afsøges.

Fasanen kan først forsøge at løbe væk gennem vegetationen. Når den letter, slår den hurtigt med vingerne og stiger fri af skovbunden, krattet eller vildtageren. Flugten kan føre den ind over jægerne.

Det er en flugtreaktion på forstyrrelsen. Fuglen er ved bevidsthed, når jægeren følger den med geværet og afgiver skuddet.

Formålet er et træf, der medfører hurtig bevidstløshed og død. Fasanen bliver i dette forløb ikke indfanget eller transporteret levende til slagtning. Opdrivningen er en del af den beskrevne jagtform.

Når fuglen falder

Langt de fleste fasaner falder straks efter skuddet og er døde, når de findes. Andre rammer jorden levende.

Hvis skuddet medfører øjeblikkelig bevidstløshed, oplever fuglen ikke smerte efter bevidsthedstabet. Men et øjeblikkeligt fald dokumenterer ikke i sig selv, at bevidstheden er ophørt.

Fugle har de neurologiske forudsætninger for at opleve smerte. Hvor stærk en smerte en konkret fasan oplever efter et haglskud, og præcis hvornår den opstår, kan vi ikke fastslå ud fra fuglens fald alene. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov

Menneskers beretninger om først at mærke en skudskade senere giver heller ikke grundlag for at kalde haglskud smertefrie. Akut stress kan dæmpe smerteoplevelsen, men virkningen varierer, og vi har ikke fundet dokumentation for en generel smertefri periode hos skudte fasaner. pmc.ncbi.nlm.nih.gov

Hunden og tiden efter skuddet

En fasan, der falder levende, kan blive fundet hurtigt. Den kan også løbe ind i tæt bevoksning og kræve en eftersøgning.

Her bliver hundearbejdet afgørende. En egnet hund skal finde fuglen, og en levende, såret fugl skal aflives hurtigt. Netnatur beskriver i sin artikel om apportering af anskudt fuglevildt, hvordan vingeskudte fasaner kan løbe fra nedfaldsstedet.

Vi har ikke et dokumenteret dansk gennemsnit for tiden fra træf til aflivning. Derfor kan hverken hurtige apporteringer eller vanskelige eftersøgninger bruges som beskrivelse af alle jagter.

De gamle danske anskydningstal kræver desuden en særlig forklaring: DMU medregnede ikke sårede fugle, der blev opsamlet og aflivet. Rapportens tal dækker således ikke alle fugle, som overlevede selve skuddet. De bygger samtidig på historiske undersøgelser og kan ikke uden videre beskrive nutidens hagljagt. www2.dmu.dk

Hvad kan sammenligningen konkludere?

En fasan, der mister bevidstheden øjeblikkeligt ved skuddet, undgår kyllingens indfangning, levende transport og bedøvelsesforløb. Det er en væsentlig forskel.

Anskydning kan omvendt medføre alvorlig lidelse. Hurtig eftersøgning og aflivning begrænser forløbet, mens en ikke-genfundet fugl kan få et længere forløb.

På kyllingesiden skal både håndteringen før bedøvelse og bedøvelsens virkning indgå. Kyllingen kan ikke vurderes alene ud fra den afsluttende afblødning.

De gennemgåede data viser ikke, om lidelsen ved anskydninger samlet opvejer belastningerne ved kyllingernes vej til slagtning. Der er derfor ikke belæg for at fastslå, at kyllingens aflivningsforløb generelt er mere skånsomt. Der er heller ikke grundlag for at betegne enhver fasanjagt som mere skånsom.

Valget står mellem to forskellige aflivningsforløb. Deres kvalitet afhænger af, hvor hurtigt og sikkert bevidstheden ophører, og hvor effektivt der gribes ind, når noget går galt.

Forskerne kan måle bevidsthedens ophør

Når bedøvelsesmetoder undersøges, ser forskerne ikke kun på, om fuglen ligger stille. De kan registrere hjerneaktivitet med EEG og kombinere målingerne med hjerteaktivitet, reflekser og adfærd.

Sådanne metoder er anvendt i undersøgelser af både gasbedøvelse og elektrisk vandbadsbedøvelse. De hjælper med at vurdere, hvornår fuglen mister bevidstheden, og om bedøvelsen virker. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov

Det er vigtigt, fordi bevægelse og bevidsthed ikke er det samme. En bevægelse skal fortolkes i sin sammenhæng, og manglende bevægelse er ikke alene tilstrækkelig dokumentation for bevidstløshed. Målingerne giver heller ikke en direkte beskrivelse af fuglens subjektive smerteoplevelse.