Den engelske regering vil kende både de positive og negative følger af opdræt, udsætning og jagt på fasaner i millionvis. Gennemgangen kan få politiske konsekvenser – og rejser spørgsmål, som allerede fylder meget i Danmark
England undersøger fasanjagten – fra opdræt til jagt
Af Redaktionen
“Opdræt, udsætning og jagt på fasaner er kommet under lup i England”.
Den engelske miljømyndighed Defra har åbnet en omfattende indsamling af dokumentation om jagtfugle. Det gælder ikke kun selve jagten, men hele forløbet fra avl og opdræt over transport og udsætning til terrænpleje, sygdomsrisiko og den dag, fuglene drives frem over skytterne.
Gennemgangen omfatter fasan, rødhøne, gråand og skotsk rype, på engelsk red grouse. Fasanen står dog centralt, fordi opdræt og udsætning af fasaner udgør en stor og økonomisk betydningsfuld del af den engelske jagtkultur.
Det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er fremlagt et forslag om forbud eller nye regler. Defra oplyser, at formålet er at skabe et bedre dokumentationsgrundlag.
Hele produktionen bliver undersøgt
Defras undersøgelse går væsentligt længere end et spørgsmål om, hvor mange fasaner der må udsættes på et jagtterræn. Myndigheden efterspørger viden om fuglenes forhold under avl og opdræt, herunder indretningen af anlæg og brugen af bure. Vildt, som opdrættes med henblik på udsætning, er ikke omfattet af helt de samme dyrevelfærdsregler som fjerkræ, der opdrættes til fødevareproduktion. Derfor vil regeringen undersøge, om beskyttelsen af jagtfuglene er tilstrækkelig.
Efter udsætningen flytter fokus til naturen. Her spørger Defra blandt andet til påvirkningen af biodiversitet, beskyttede naturområder og levesteder. Myndigheden ønsker også oplysninger om forbrug af vand og andre naturressourcer, risikoen for smittespredning, og mulig sammenhæng med kriminalitet rettet mod rovfugle.
Endelig skal effekten af selve jagten og den tilknyttede arealforvaltning undersøges. Det omfatter både negative påvirkninger og mulige gevinster i form af arbejdspladser, økonomisk aktivitet, levende hegn, remiser, skovbryn og anden naturpleje på jagtejendommene.
Ikke en afstemning for eller imod jagt
Defra oplyser, at myndigheden vil modtage både videnskabelige undersøgelser, officielle statistikker, overvågningsdata, og veldokumenterede praktiske erfaringer. Der vil blive lagt størst vægt på bidrag med en tydelig og kontrollerbar dokumentationskæde. Det er derfor ikke tænkt som en almindelig holdningsmåling, hvor flest mulige underskrifter afgør resultatet.
Samtidig bestiller regeringen en uafhængig vurdering af jagtfuglesektorens økonomiske betydning. Det viser, at undersøgelsen ikke kun handler om dyrevelfærd og biodiversitet. Den skal også belyse arbejdspladser, virksomheder og lokalsamfund, som er økonomisk forbundet med jagten.
Fristen for at indsende materiale er ved midnat den 1. november 2026. Den britiske jagtorganisation BASC bad om seks ugers udsættelse, men fik afslag. Defra fastholder, at perioden på omkring to måneder er rimelig. Den korte frist har skabt kritik, fordi undersøgelsen favner så mange forskellige fagområder.
England kan ende med flere forskellige modeller
Da regeringen endnu ikke har fremlagt konkrete forslag, er det for tidligt at konkludere, at engelsk fasanjagt står foran et forbud. Gennemgangen kan i princippet ende uden større ændringer. Den kan også føre til skærpede velfærdskrav i opdrættet, bedre registrering af udsatte fugle, begrænsninger omkring sårbare naturområder eller et egentligt tilladelses- og licenssystem for visse udsætninger.
Et muligt politisk spørgsmål bliver, om reglerne skal rette sig mod alle udsætninger eller især de største og mest intensive jagtvæsener. Et andet bliver, om naturtiltag på veldrevne ejendomme skal indgå som en positiv faktor, når myndighederne vurderer en udsætning. Det er netop her, den engelske debat bliver interessant i et dansk perspektiv.
Danmark har allerede arealgrænser og biotopplaner
I Danmark må fasaner, agerhøns og gråænder udsættes uden en individuel myndighedstilladelse, men alle udsætninger skal indberettes. For fasaner løber udsætningsperioden fra 1. april til 31. august. På ejendomme over 100 hektar må der som udgangspunkt udsættes én fasan eller agerhøne pr. hektar. Ejendomme under 100 hektar kan udsætte op til 100 fugle uden biotopplan. Ønsker man at udsætte flere, kræver det normalt en anmeldt og gennemført biotopplan.
Med en et- eller treårig biotopplan kan en landbrugsejendom udsætte op til syv fugle pr. hektar. En mere omfattende femårig plan kan give mulighed for mellem otte og 12 fugle pr. hektar. Den ansvarlige skal desuden gennemføre et godkendt kursus.
Fuglene skal registreres senest en uge efter udsætningen, og der skal føres protokol med dato, sted, art og antal. Ved fugle fra større opdræt skal der også foreligge dokumentation vedrørende fugleinfluenza. Netnatur har samlet de danske regler for udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder.
Mere end en million fasaner udsættes årligt
De seneste myndighedstal viser, at der i 2025 blev indberettet 1.004.463 udsatte fasaner i Danmark. Dertil kom 7.831 agerhøns, 380 voksne gråænder og 69.259 ællinger. Samlet blev der registreret 1.081.933 udsatte fugle. Fasanudsætning er derfor heller ikke et lille nichefænomen i Danmark. Netnatur har tidligere omtalt, at tre organisationer ønsker udsætning af fasaner til jagt stoppet.
Modstanderne rejser spørgsmål om dyrevelfærd, jagtetik og påvirkning af den naturlige fauna. Tilhængerne peger omvendt på jagtens økonomi og på de remiser, hegn, vandhuller og udyrkede arealer, som mange jagtvæsener vedligeholder af hensyn til fasanerne, men som også bruges af andre arter. Den engelske undersøgelse samler netop disse argumenter i én samlet vurdering.
Dansk forskning giver ikke et enkelt svar
DCE ved Aarhus Universitet offentliggjorde i 2025 en evaluering af de danske biotopplaners betydning for biodiversiteten. Omkring 1.580 hektar havde ændret arealanvendelse som følge af biotopplantiltagene.
Forskerne fandt tegn på, at vegetationsstriber kan øge artsrigdommen og biomassen af leddyr og levere nektar til bestøvere. Mere permanente og strukturelt varierede tiltag havde en positiv effekt på fuglenes artsdiversitet. Blandt andet reagerede gulspurv og rørspurv positivt, og der blev også registreret en positiv virkning for harer og rådyr.
Men evalueringen konkluderede samtidig, at ordningen især gavner almindelige arter og skaber naturtyper, som allerede er relativt udbredte i Danmark. Hvis biotopplanerne i højere grad skal hjælpe truede arter, bør de ifølge forskerne prioritere eksisterende natur, vådområder, græsning, urørt skov og andre permanente tiltag med lang kontinuitet.
Resultatet kan derfor ikke reduceres til, at biotopplanerne enten virker eller ikke virker. De skaber mere variation end en intensiv mark, men deres bidrag til løsningen af biodiversitetskrisen afhænger af, hvilke tiltag der vælges, hvor de placeres, og hvor længe de får lov at bestå.
LÆS mere: Netnatur.dk/FASANJAGT
Det undersøger England
Avl, opdræt og eventuel brug af bure.
Dyrevelfærd før og efter udsætning.
Påvirkning af biodiversitet og beskyttede naturområder.
Biosikkerhed, sygdomme og fugleinfluenza.
Mulig sammenhæng med kriminalitet mod rovfugle.
Vandforbrug og andre naturressourcer.
Jagtens betydning for naturpleje, arbejdspladser og landdistrikter.
Gennemgangen gælder England – ikke automatisk Skotland, Wales eller Nordirland.
Der er endnu ikke fremsat konkrete forslag til nye regler.
Fristen for dokumentation er 1. november 2026.
Officiel kilde: Defras indsamling af dokumentation om jagtfugle
Den engelske proces
England undersøger nu hele sammenhængen mellem fugleproduktion, udsætning, jagt, økonomi, naturpleje og dyrevelfærd. I Danmark bliver diskussionen ofte delt op, så jagtetik behandles ét sted, biodiversitet et andet og landdistrikternes økonomi et tredje. Den engelske proces kan derfor blive relevant, selv om en kommende engelsk model ikke automatisk kan overføres til danske forhold.
For danske jagtvæsener ligger der samtidig en klar opgave. Hvis udsætningen skal forsvares med naturpleje, bør naturværdien kunne dokumenteres – ikke alene i form af antal meter vildtstribe, men med varige levesteder, registrerede arter og synlige resultater. Netnatur har tidligere argumenteret for, at godserne bør vise naturen på deres jagtterræner, før debatten ender i et forbud.
England er endnu kun i gang med at samle viden. Men når hele fasanjagtens produktionskæde først er gjort til genstand for en statslig undersøgelse, vil diskussionen næppe forsvinde igen – heller ikke i Danmark.
