Død hjort på skovbund skal blive liggende

Død hjort på skovbund skal blive liggende

Af Redaktionen

En dåhjort er fundet død efter årets brunst, men i stedet for at fjerne den har de ansvarlige valgt at lade den ligge på skovbunden. Den døde hjort bliver nu føde for en lang række dyr og insekter. Samtidig rejser sagen spørgsmålet om, hvorfor døde heste og kreaturer i naturnationalparkerne ikke på samme måde må indgå i naturens kredsløb

Efteråret er en krævende periode for dåhjortene. I oktober og november samles hjortene på deres traditionelle brunstpladser, hvor de konkurrerer om adgang til dåerne. Med dybe, gryntende brøl, markeringer i jorden og imponerende gevirer forsøger hjortene at demonstrere deres styrke. Ofte afgøres rivaliseringen uden fysisk kontakt, men undertiden udvikler konkurrencen sig til voldsomme kampe.

Det kan få dødelige konsekvenser. En hjort kan blive alvorligt kvæstet af modstanderens gevir, men den kan også blive så udmattet, at dens kræfter slipper op. Under brunsten æder hjortene ofte mindre, samtidig med at deres energiforbrug stiger markant.

En dåhjort er nu fundet død i forbindelse med årets brunst. Den ligger tæt ved en skovvej, hvor forbipasserende kan få øje på den. De ansvarlige har derfor opsat et informationsskilt, som forklarer, hvorfor hjorten ikke bliver fjernet.

Døden giver liv til skoven

Når en hjort dør i naturen, begynder en ny biologisk proces. Ravne, krager, røde glenter og andre ådselædere kan hurtigt finde frem til det døde dyr. Også ræve og mindre pattedyr kan udnytte den værdifulde fødekilde.

Efterhånden overtager insekterne. Ådselsbiller og forskellige fluearter lægger æg, og deres larver medvirker til nedbrydningen af det døde dyr. Senere fortsætter bakterier, svampe og andre mikroorganismer arbejdet, indtil næringsstofferne igen indgår i jordbundens kredsløb.

Et stort dødt dyr kan dermed skabe grundlag for et omfattende biologisk samspil, der varer betydeligt længere end den periode, hvor ådslet er synligt på skovbunden. For en række specialiserede arter er døde dyr ikke blot en tilfældig fødekilde. De er en nødvendig del af deres livsbetingelser.

Hvorfor må døde heste og køer ikke blive liggende?

Den døde dåhjort illustrerer samtidig en interessant modsætning i den danske naturforvaltning. Mens fritlevende hjorte som udgangspunkt kan blive liggende, gælder der andre regler for heste og kreaturer, der er udsat i naturnationalparkerne.

Selv om disse dyr lever udendørs året rundt og skal fungere som store græssere i en mere selvforvaltende natur, betragtes de fortsat som dyr under menneskers ansvar. Derfor skal døde heste og kreaturer som hovedregel indsamles og bortskaffes.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens regler om døde dyr⁠. Baggrunden er blandt andet hensynet til smittebeskyttelse og EU’s regler om animalske biprodukter. Resultatet er imidlertid, at store mængder potentielt værdifuld føde til naturens ådselædere fjernes fra områder, hvor biodiversitet netop er et hovedformål.

Ønsker døde husdyr tilbage i naturens kredsløb

I diskussionerne om naturnationalparkerne har der været fremført ønsker om, at også ådsler fra store græssende dyr i højere grad skal kunne indgå i økosystemet. Dansk Botanisk Forenings jyllandskreds fremhævede eksempelvis i et indspil til Naturnationalpark Nørlund Plantage og Harrild Hede i marts 2025, at naturlige udsving i bestandene kan skabe variation og dermed flere levesteder.

Foreningen pegede samtidig på, at ådsler kan spille en vigtig rolle for biodiversiteten. Argumentet er, at en mere selvforvaltende natur ikke alene handler om levende dyr, deres græsning og påvirkning af vegetationen.

Også døden er en naturlig proces. Tilhængere af mere plads til ådsler ønsker derfor, at denne del af økosystemet i højere grad får mulighed for at udfolde sig. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at syge eller udsultede dyr skal overlades til sig selv. Dyrevelfærdsloven gælder fortsat for dyr i naturnationalparkerne, og de ansvarlige har pligt til at forebygge unødige lidelser.

Et dilemma i den vilde natur

Problemstillingen handler således både om biodiversitet, dyrevelfærd og lovgivning. På den ene side ønsker man at genskabe naturlige processer, hvor store planteædere indgår i økosystemet gennem hele deres livscyklus.

På den anden side er der hensyn til sygdomsbekæmpelse, hygiejne og menneskers ansvar for de dyr, de har udsat. Naturstyrelsen har i et referat fra bestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov⁠ præciseret, at døde stude som udgangspunkt skal fjernes, mens blandt andet døde dådyr og rådyr kan blive liggende i skoven.

Det understreger forskellen mellem forvaltningen af de forskellige dyrearter. Den døde dåhjort ved skovvejen bliver derfor mere end blot et eksempel på brunstens barske konsekvenser. Den bliver også et synligt billede på, hvordan naturen selv genanvender sine ressourcer. Og måske en anledning til at diskutere, hvor langt ønsket om en mere naturlig natur egentlig skal række.

Døde dyr i naturen

Fritlevende vilde dyr må som udgangspunkt blive liggende, når de dør i naturen. Der kan dog være særlige hensyn ved mistanke om smitsomme sygdomme. For heste og kreaturer gælder andre regler, også når de anvendes til naturpleje. De skal som hovedregel bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter.

Der findes desuden mulighed for at etablere særligt godkendte kadaverpladser, hvor døde dyr kan udlægges under kontrollerede forhold. Formålet er at give ådselædere og nedbrydere adgang til en føderessource, der ellers ofte fjernes fra naturen.