Edderfuglen kan blive den næste danske havand, der totalfredes og et kapitel af dansk jagt forsvinder måske snart for altid
Skal edderfuglen nu fredes?
Af Redaktionen
“Havlit og fløjlsand blev fredet i 2020, og hvis edderfuglen følger efter, vil sortanden være den eneste tilbageværende af de fire klassiske jagtarter, som har dannet grundlaget for dansk motorbådsjagt. Er en traditionsrig dansk jagtform på vej mod sin afslutning?”
Dansk motorbådsjagt kan stå over for endnu en alvorlig indskrænkning. Den 5. november 2026 blev et forslag til nye jagttider sendt i offentlig høring. Her lægges der op til en totalfredning af edderfuglen, som gennem generationer har været en af de vigtigste jagtfugle for danske havjægere.
Forslaget kommer blot seks år efter, at havlit og fløjlsand blev fredet. Dermed kan tre af de fire traditionelle havænder, som har dannet grundlaget for dansk motorbådsjagt, snart være uden jagttid. Kun sortanden vil i så fald være tilbage.
Forskerne vurderer edderfuglejagten som bæredygtig
Det særlige ved forslaget er, at DCE ved Aarhus Universitet ikke vurderer den nuværende jagt på edderfuglehanner som ubæredygtig. Hunnerne har været fredet siden 2014, og der må i dag kun nedlægges hanner fra 1. oktober til 31. januar.
I DCE’s vurdering af edderfuglen fremhæves det, at bestanden har et betydeligt overskud af hanner. Forskerne vurderer derfor, at den nuværende jagt kan fortsætte, så længe kønsfordelingen overvåges. Bestanden har dog været i tilbagegang. Den danske ynglebestand er faldet fra omkring 25.000 par til cirka 17.000 par, og især dødeligheden blandt hunnerne begrænser bestandens udvikling.
DCE peger blandt andet på prædation som en væsentlig faktor og understreger samtidig, at mulige forstyrrelser fra jagten bør undersøges nærmere. Danmarks Jægerforbund protesterer mod fredningsforslaget – Jeg finder det yderst kritisabelt at man indstiller til at sløjfe jagten på edderfugl, når DCE Aarhus Universitet har meldt ud, at jagten ikke er problematisk for bestanden, udtaler formand Claus Lind Christensen, som dog samtidig er jægernes repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.
Havlit og fløjlsand blev fredet i 2020
For havjægerne er udviklingen ikke ny. I 2020 mistede både havlitten og fløjlsanden deres jagttid. Indtil da havde de sammen med edderfugl og sortand udgjort de fire centrale arter i den klassiske danske motorbådsjagt.
Fredningerne blev blandt andet begrundet med den internationale bestandsudvikling og arternes beskyttelsesstatus. Havlitten er særlig interessant, fordi den samlede bestand, som Danmark deler med andre lande, tælles i millioner.
Den relevante trækvejsbestand er anslået til omkring 1,6 millioner fugle, og i de sidste jagtsæsoner inden fredningen blev der nedlagt færre end 1.000 havlitter om året i Danmark. Alligevel blev jagten stoppet. Netnatur har tidligere beskrevet problemstillingen i artiklen Havlit: Skal arten fortsat være fredet?.
Den seneste gennemgang fra DCE viser, at foreløbige internationale analyser tyder på, at jagt på havlit kan være bæredygtig. Forskerne anbefaler dog fortsat fredning med henvisning til den historiske tilbagegang og internationale beskyttelsesregler.
Også fløjlsanden forbliver fredet. Den danske midvinterbestand blev i 2023 vurderet til knap 54.000 fugle. Bestanden er vurderet som stabil på kort sigt, og de foreløbige internationale analyser tyder ligeledes på, at jagt kan være bæredygtig. Men ifølge DCE’s seneste gennemgang af fløjlsanden ligger den større bestand fortsat væsentligt under niveauet før 1995. Derfor anbefales det af forsigtighedshensyn at fastholde fredningen.
Sortanden bliver den sidste
Hvis edderfuglen fredes, vil sortanden stå tilbage som den eneste jagtbare af de fire traditionelle havænder. Sortanden har fortsat jagttid fra 1. oktober til 31. januar, og det nye forslag lægger ikke op til at ændre dette.
Ifølge Aarhus Universitet blev den danske midvinterbestand i 2023 vurderet til cirka 239.500 fugle, mens den samlede vesteuropæiske bestand anslås til mellem 687.000 og 815.000 fugle. DCE vurderer, at det danske jagtudbytte på omkring 5.000-8.000 sortænder årligt ikke påvirker den samlede bestand væsentligt.
Samtidig fremhæver forskerne, at sortanden er meget følsom over for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt fra især motorbåd. Den faglige vurdering af sortandens jagttid giver dog ikke anledning til at anbefale en fredning. Der er derfor fortsat et biologisk grundlag for jagt på sortand.
Er motorbådsjagten på vej mod sin afslutning?
Spørgsmålet er imidlertid, hvad en motorbådsjagt med kun én af de fire traditionelle havænder tilbage vil betyde i praksis. Motorbådsjagt er en særlig dansk jagttradition, hvor jægerne opsøger havdykænder på havet. Jagtformen kræver både sømandskab, kendskab til fuglenes adfærd og evnen til at skyde og vurdere skudafstande fra en båd i bevægelse.
I modsætning til mange andre jagtformer er den ikke afhængig af privat ejendomsret eller leje af et jagtterræn. Men mulighederne er gradvist blevet færre. Først blev edderfuglehunnerne fredet. Derefter forsvandt havlit og fløjlsand helt fra jagtlisten.
I 2022 blev jagten på edderfugl desuden forbudt i 17 fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Netnatur beskrev allerede i 2020 konsekvenserne for havjægerne i artiklen DCE har ikke anbefalet fredning af havlit, fløjlsand og taffeland.
En fredning af edderfuglen vil ikke i sig selv betyde et juridisk forbud mod motorbådsjagt. Sortanden vil stadig kunne jages, og der findes desuden andre jagtbare vandfugle, selv om de ikke på samme måde udgør grundlaget for den klassiske opsøgende motorbådsjagt på åbent hav. Men det rejser spørgsmålet, om jagtformen kan bevare sin betydning og tiltrække nye udøvere, når mulighederne bliver stadig mere begrænsede.
Internationale regler kan afgøre fremtiden
Baggrunden for den foreslåede fredning af edderfuglen skal blandt andet findes i den internationale vandfugleaftale AEWA. Efter de gældende internationale forvaltningsrammer forudsætter fortsat jagt på edderfugl en adaptiv forvaltningsplan, som endnu ikke er vedtaget.
Det er en væsentlig forklaring på, at der nu foreslås fredning, selv om den danske biologiske vurdering betegner jagten på hanner som bæredygtig. I Vildtforvaltningsrådet er organisationerne uenige. Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening ønsker at bevare jagttiden, mens blandt andre Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredning, indtil den internationale forvaltningsplan foreligger.
Dansk Ornitologisk Forening har desuden i sin generelle jagtpolitik et selvstændigt ønske om at stoppe motorbådsjagt. Dermed handler spørgsmålet ikke alene om edderfuglens biologiske status, men også om fremtiden for en jagtform, der gennem mere end hundrede år har været en del af dansk jagtkultur.
Afgørelsen falder efter høringen
Forslaget til nye jagttider omfatter også ændringer for andre arter. Ringduens jagttid foreslås fremrykket til 1. oktober, canadagåsen kan få udvidet jagttiden med februar, og harejagten foreslås afsluttet den 15. januar i hele landet.
Men for havjægerne er det først og fremmest edderfuglens fremtid, der står på spil. Forslaget er endnu ikke vedtaget, og der er mulighed for at indsende høringssvar frem til den 3. december 2026. Det samlede forslag kan findes på Høringsportalen.
Hvis edderfuglen totalfredes, vil tre af de fire klassiske havænder være forsvundet som jagtbare arter i løbet af få år. Sortanden vil fortsat kunne jages. Men spørgsmålet er, hvor længe den klassiske danske motorbådsjagt kan bevare sit grundlag, hvis stadig flere af de arter, som har båret jagtformen gennem generationer, fredes.
De fire klassiske havænder
Edderfugl er fortsat jagtbar i Danmark, men kun hanner må nedlægges fra 1. oktober til 31. januar. Et nyt forslag lægger op til totalfredning fra 2027. Havlit blev fredet i 2020. Arten har en trækvejsbestand på omkring 1,6 millioner fugle, men en betydelig historisk tilbagegang har været medvirkende til fredningen.
Fløjlsand blev ligeledes fredet i 2020. Bestanden vurderes at være stabil på kort sigt, men ligger fortsat på et lavt niveau sammenlignet med tidligere. Sortand er fortsat jagtbar fra 1. oktober til 31. januar. DCE vurderer, at det nuværende danske jagtudbytte ikke påvirker den samlede bestand væsentligt.
Hvis fredningsforslaget vedtages, vil kun sortanden have jagttid blandt de fire arter, der traditionelt har udgjort grundlaget for dansk motorbådsjagt.
