Allerede ved overhængende risiko for et angreb, vil Sverige fremover tillade at ulve kan nedlægges for at beskytte f.eks. jagthunde
Sverige vil ændre reglerne og tillade at ulve kan skydes ved risiko for angreb på hund
Af Redaktionen
Et nyt svensk forslag skal gøre det lettere at beskytte jagthunde og andre tamdyr mod angreb fra store rovdyr. Fremover skal det være muligt at gribe ind, allerede når der er overhængende risiko for et angreb. Forslaget rejser samtidig spørgsmålet om, hvor langt danske jægere må gå for at beskytte deres hunde mod ulve.
En jæger ser en ulv nærme sig sin hund. Ulven har endnu ikke angrebet, men situationen udvikler sig hurtigt. Skal jægeren vente, indtil ulven faktisk angriber, eller skal det være lovligt at gribe ind, inden hunden bliver bidt?
Det spørgsmål er centralt i et nyt svensk forslag, der skal give hundeejere og andre borgere bedre muligheder for at beskytte tamdyr mod store rovdyr.
Den svenske regering har den 11. november 2026 fremlagt en udredning med titlen Ökat skydd för hundar och andra tamdjur vid rovdjursangrepp.
Udredningen lægger op til en væsentlig ændring af reglerne for beskyttelse af hunde og andre tamdyr mod ulv, bjørn, los og jærv.
Hvor de nuværende svenske regler stiller forholdsvis snævre krav til, hvornår et rovdyr må dræbes for at afværge et angreb, foreslås det, at indgriben fremover kan ske allerede ved overhængende risiko for et angreb.
Dermed flyttes grænsen for, hvornår mennesker lovligt kan handle for at beskytte deres dyr.
Læs mere:
Sverige – jagt, natur og vildtforvaltning
Man skal ikke vente på selve angrebet
Det centrale i forslaget er, at en person ikke nødvendigvis skal afvente, at rovdyret påbegynder et angreb.
Hvis der foreligger en overhængende risiko for, at en ulv angriber en hund, skal det efter forslaget være muligt at handle tidligere.
Det betyder dog ikke, at enhver ulv, der nærmer sig en hund, lovligt kan skydes.
Der skal fortsat være tale om en konkret og alvorlig risiko, og mindre indgribende muligheder skal anvendes, hvor det er muligt.
Skræmning vil således fortsat være et vigtigt element i reglerne, mens aflivning af rovdyret skal være sidste udvej.
Forslaget indebærer også, at retten til at beskytte et tamdyr ikke længere skal være begrænset til ejeren eller den person, der har ansvaret for dyret.
Enhver person skal efter forslaget kunne gribe ind, hvis betingelserne er opfyldt.
For jagthundeejere kan dette få særlig betydning, fordi en hund under jagt ofte arbejder langt fra sin ejer.
Også beskyttelse bag virtuelle hegn
Den svenske udredning tager desuden højde for, at moderne dyrehold ikke altid er baseret på traditionelle, fysiske indhegninger.
Forslaget omfatter også situationer, hvor tamdyr holdes inden for områder afgrænset af naturlige barrierer eller virtuelle hegn.
Det afspejler en udvikling, hvor blandt andet GPS-baserede systemer i stigende grad anvendes til at kontrollere husdyrs bevægelser.
Det afgørende bliver derfor ikke alene, om dyret befinder sig bag et traditionelt hegn, men også hvordan området og beskyttelsesbehovet er defineret i lovgivningen.
Svensk jæger risikerer fængsel efter at have skudt ulv
Det nye forslag kommer på et tidspunkt, hvor en konkret svensk retssag har sat fokus på netop grænsen mellem lovlig beskyttelse af en jagthund og ulovlig nedlæggelse af en ulv.
Netnatur beskrev den 11. november en sag fra Simlångsdalen, hvor en jæger skød en ulv under en vildsvinejagt i december 2024.
Ulv – nyheder, baggrund og debat
Jægeren forklarede, at han handlede for at beskytte en jagthund. Men retten vurderede, at betingelserne for at skyde ulven ikke var opfyldt.
Han blev idømt bøder og erstatning, mens anklagemyndigheden efterfølgende har krævet en fængselsstraf på et år. Sagen er anket.
Under samme jagt blev endnu en ulv skudt, efter at den havde angrebet en anden hund. Denne nedlæggelse blev vurderet som lovlig.
De to episoder viser, hvor stor betydning det kan få, om et angreb allerede er begyndt, eller om jægeren vurderer, at det er nært forestående.
Læs Netnaturs artikel: Skød ulv under jagt – nu kræver anklageren fængselsstraf.
Hvad gælder for danske jægere?
Også i Danmark har spørgsmålet om jagthundes sikkerhed og beskyttelse mod ulve fået større aktualitet.
Den 1. september 2026 trådte nye danske regler i kraft, som under særlige betingelser giver mulighed for at nedlægge en ulv, der angriber husdyr, uden først at indhente en individuel reguleringstilladelse.
Reglerne indebærer blandt andet krav om, at ulven først forsøges skræmt væk, herunder med varselsskud, og at en nedlæggelse efterfølgende indberettes til myndighederne.
Netnatur har tidligere undersøgt det juridiske spørgsmål i artiklen Må ulv skydes i nødværge til forsvar af hund?.
Her blev det med bistand fra Naturstyrelsen belyst, hvordan en hundeejer juridisk er stillet, hvis en ulv angriber hunden.
Det er vigtigt at skelne mellem nødværge mod angreb på mennesker og de særlige regler, der gælder for beskyttelse af dyr. En ulv er en beskyttet art, og en hundeejers ønske om at beskytte sin hund giver ikke i sig selv en ubegrænset ret til at skyde ulven.
Den interessante forskel mellem det svenske forslag og de danske regler er derfor ikke blot, hvem der må gribe ind, men især hvor tidligt indgrebet må finde sted.
Jagthunde arbejder forskelligt i Danmark og Sverige
Risikoen for sammenstød mellem ulve og jagthunde afhænger også af jagtformen.
I Sverige anvendes ofte drivende hunde, som kan arbejde langt fra jægeren under jagt på elg, råvildt og vildsvin.
Det betyder, at hunden kan møde en ulv, uden at ejeren har mulighed for straks at gribe ind.
Under mange danske jagtformer arbejder hundene tættere på føreren, hvilket kan begrænse risikoen for konflikter.
Netnatur har tidligere vist en video af en drivende hund, der møder en ulv under jagt.
Mødet endte ikke med et angreb, men illustrerer, hvordan en jagthund kan komme tæt på en ulv under arbejdet.
For hundeejeren er udfordringen, at en situation kan udvikle sig meget hurtigt. Det kan være vanskeligt at vurdere, om ulven blot undersøger hunden, forsøger at jage den væk eller er på vej til at angribe.
Netop denne usikkerhed er en del af baggrunden for diskussionen om, hvornår det skal være lovligt at gribe ind.
Flere rovdyr kan blive dræbt
Den svenske udredning lægger ikke skjul på, at de foreslåede ændringer kan føre til, at flere store rovdyr bliver dræbt.
Vurderingen er dog, at der vil være tale om en begrænset stigning, som kan indregnes i den øvrige bestandsforvaltning.
Det betyder, at hensynet til beskyttelse af tamdyr fortsat skal afvejes mod hensynet til bestandene af ulv, bjørn, los og jærv.
Spørgsmålet er også, hvordan reglerne skal administreres i praksis. En overhængende risiko er ikke nødvendigvis let at dokumentere efterfølgende, særligt hvis hændelsen finder sted uden vidner.
Dermed vil der fortsat kunne opstå retssager om, hvorvidt et indgreb var nødvendigt og lovligt.
Hund: Erstatning ved angreb af ulv
Nye regler kan træde i kraft i 2027
Forslaget er endnu ikke vedtaget. Der er tale om en udredning, som skal behandles politisk, før reglerne eventuelt kan ændres.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er 1. juli 2027.
Det fremgår af den svenske regerings offentliggørelse af udredningen Ds 2026:22 om øget beskyttelse af hunde og andre tamdyr.
For danske jægere er udviklingen interessant, fordi Sverige har langt større erfaring med konflikter mellem ulve og jagthunde.
Samtidig viser de svenske retssager, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis en jæger fejlvurderer grænsen mellem en truende situation og et angreb, der lovligt kan afværges med skud.
Det svenske forslag forsøger at skabe større mulighed for at handle, inden skaden er sket. Men også efter en eventuel lovændring vil der være grænser for, hvornår en ulv må dræbes.
Spørgsmålet er, om de danske regler på længere sigt vil bevæge sig i samme retning.
Det svenske forslag
Udredningen Ökat skydd för hundar och andra tamdjur vid rovdjursangrepp, Ds 2026:22, blev offentliggjort den 11. november 2026.
Forslaget skal udvide mulighederne for at beskytte hunde og andre tamdyr mod ulv, bjørn, los og jærv. Indgriben skal kunne ske ved overhængende risiko for angreb, og retten til at handle skal udvides til andre end dyrets ejer eller ansvarlige. Skræmning skal fortsat forsøges, når det er muligt, og aflivning skal være sidste udvej.
Forslaget er ikke gældende lov. Den foreslåede ikrafttrædelse er 1. juli 2027.
Den danske lovgivning er omtalt på baggrund af Netnaturs tidligere gennemgang.
