Et usædvanligt kraftigt fund af trikiner i et ungt vildsvin fra Skåne understreger betydningen af at undersøge vildsvinekød, inden det anvendes til mad
Vildsvin nedlagt i Sverige havde 200 trikinlarver pr. gram
Af Redaktionen
“Et cirka 40 kilo tungt vildsvin, der blev nedlagt under en drivjagt i Simrishamn Kommune i Skåne, viste sig at indeholde hele 200 trikinlarver pr. gram kød. Det fremgår af en artikel offentliggjort i Svensk Jakt den 14. november 2026”.
Vildsvinet var en ung galt, som umiddelbart ikke havde givet anledning til mistanke om sygdom. Først da resultatet af den rutinemæssige trikinundersøgelse forelå, blev det klart, at kødet kunne udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Prøven var blevet undersøgt hos Statens veterinärmedicinska anstalt (SVA), som efterfølgende kontaktede jægeren telefonisk. Fundet betød, at kødet ikke kunne anvendes til konsum, og at dyret skulle destrueres.
Et usædvanligt højt antal parasitter
Det opsigtsvækkende ved fundet er ikke alene, at der blev påvist trikiner, men også den meget høje koncentration. SVA har tidligere oplyst, at mere end 50 trikinlarver pr. gram kød forbindes med en høj risiko for alvorlig eller livstruende sygdom hos mennesker, der spiser inficeret kød uden tilstrækkelig varmebehandling.
Med 200 larver pr. gram lå koncentrationen i det skånske vildsvin således fire gange over dette niveau. Til sammenligning blev der i februar 2026 fundet 78 larver pr. gram i et vildsvin nedlagt på Ekerö vest for Stockholm. Den svenske veterinærmyndighed understregede dengang, at kontrollen er en vigtig del af fødevaresikkerheden.
Selv om parasitten kun påvises hos en meget lille del af de undersøgte vildsvin, kan konsekvenserne være alvorlige, hvis inficeret kød bliver spist. I 2025 blev der gennemført 158.861 trikinundersøgelser af vildsvin i Sverige. Kun én prøve var positiv. Det er således en sjælden begivenhed, når der påvises trikiner, men risikoen er ikke forsvundet.
Et ungt dyr er ingen garanti
Det skånske fund viser også, at vildsvinets alder ikke er nogen sikker indikator for risikoen. Den nedlagte galt var et ungt dyr, og alligevel havde den en betydelig mængde parasitter i muskulaturen. Trikiner smitter, når dyr spiser kød fra andre inficerede dyr. Det kan eksempelvis ske, hvis et vildsvin æder rester fra et smittet ådsel.
Jægeren bag det svenske fund har over for Svensk Jakt peget på muligheden for, at vildsvinet havde spist en inficeret ræv eller gnaver. Det er dog en formodning. Den konkrete smittekilde er ikke dokumenteret. Trikiner kan ikke opdages ved almindelig besigtigelse af kødet, og inficerede dyr fremstår ofte raske. Netop derfor er laboratorieundersøgelsen afgørende.
Hvad sker der, hvis mennesker bliver smittet?
Trikiner er små rundorme, der tilhører slægten Trichinella. Parasittens larver findes i muskelvævet hos inficerede dyr. Når mennesker spiser råt eller utilstrækkeligt gennemstegt kød med levende trikinlarver, kan de udvikle sygdommen trikinose.
Sygdommen kan begynde med mavesmerter, diarré og almindelig utilpashed. Senere kan der opstå feber, muskelsmerter og karakteristiske hævelser omkring øjnene. I alvorlige tilfælde kan infektionen påvirke blandt andet hjertet og andre vitale organer.
Sygdommens alvor afhænger blandt andet af, hvor mange levende larver personen har indtaget. Gennemstegning eller grundig kogning dræber trikiner. Derimod er røgning, saltning og fermentering ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Frysning er heller ikke en generelt sikker løsning, da nogle trikinarter kan overleve nedfrysning. Netnatur har tidligere gennemgået parasittens biologi og sygdomsforløb i artiklen Trikiner – test, smitte og behandling.
Trikiner findes også i dansk natur
Selv om risikoen for trikinose er meget lav i Danmark, er parasitten ikke fuldstændig fraværende fra den danske natur. I juni 2025 offentliggjorde Fødevarestyrelsen oplysninger om et fund af Trichinella pseudospiralis hos en ræv fra Højer i Sønderjylland.
Ræven var nedlagt i december 2024 og blev undersøgt som led i overvågningen af trikiner hos vilde dyr. På tidspunktet for offentliggørelsen var der undersøgt 284 ræve, hvoraf kun den ene havde vist sig positiv. Myndighederne vurderede, at der var tale om et enkeltstående fund, og at der ikke var dokumentation for en større lokal smittespredning. Fundet ændrede derfor ikke Danmarks status som et land med meget lav risiko for trikiner hos produktionssvin. Men det demonstrerede, at parasitten fortsat kan forekomme hos vilde dyr.
Danske jægere har ansvaret for kontrollen
For danske jægere, der nedlægger vildsvin i Sverige, Polen eller andre europæiske lande, er budskabet klart. Vildsvin skal undersøges for trikiner, inden kødet anvendes til konsum. Det gælder også, når jægeren ønsker at tage kødet med hjem til Danmark og anvende det i sin private husholdning.
Ifølge Fødevarestyrelsens vejledning om vildt og jægere kan danske jægere som udgangspunkt medbringe vildsvinekød fra eksempelvis Sverige og Polen. Der kan dog gælde særlige restriktioner i områder med udbrud af afrikansk svinepest.
Trikinundersøgelsen kan foretages i det land, hvor dyret er nedlagt, eller efter hjemkomsten til Danmark. Undersøgelsen skal udføres på et officielt udpeget laboratorium, og det er jægerens ansvar at sikre, at den bliver gennemført.
I Danmark oplyser Fødevarestyrelsen, at analyser blandt andet kan foretages hos Fødevarestyrelsens Laboratorium i Ringsted og Eurofins/Steins Laboratorium. Jægeren bør kontakte laboratoriet på forhånd for at få oplysninger om prøveudtagning, emballering og indsendelse. Kødet må ikke anvendes til konsum, før et negativt analyseresultat foreligger.
Nye regler for trikinprøver
Siden 1. august 2026 har der desuden været skærpede krav til prøvematerialet ved trikinundersøgelser. Som følge af ændringer i EU-reglerne må prøver, der har været dybfrosset, ikke længere anvendes til de almindelige godkendte trikinanalyser.
Baggrunden er, at nedfrysning kan påvirke undersøgelsens pålidelighed. Det betyder, at jægere skal sørge for at få udtaget prøvematerialet, mens kødet stadig er friskt. SVA anbefaler, at der udtages to prøvestykker. Det ene sendes til analyse, mens det andet opbevares på køl som reserve, indtil resultatet foreligger.
Netnatur har tidligere beskrevet ændringen i artiklen Skal du på jagt i Sverige? Nye regler for trikinprøver. For danske jægere, der deltager i større drivjagter, hvor der nedlægges mange dyr, er det særlig vigtigt, at der findes en fast procedure for mærkning og prøveudtagning. Hvert enkelt dyr skal kunne forbindes med sit eget analyseresultat, så der ikke opstår tvivl om, hvilket kød der er undersøgt.
Få fund betyder ikke, at kontrollen er overflødig
Det svenske fund er bemærkelsesværdigt, fordi parasitkoncentrationen var så høj. Men sagen illustrerer samtidig, hvorfor trikinundersøgelser fortsat har betydning, selv om langt de fleste prøver er negative. Når et ungt vildsvin, der tilsyneladende er fuldstændig raskt, kan indeholde 200 larver pr. gram muskelvæv, understreger det, at hverken alder, størrelse eller dyrets almindelige fremtoning kan bruges til at vurdere fødevaresikkerheden.
Derfor bør trikinprøven være en naturlig del af enhver vildsvinejagt, hvor kødet skal anvendes. Flere artikler om vildsvin, jagt og sygdomsbekæmpelse findes i Netnaturs samlede temaside om vildsvin.
Trikiner og vildsvinekød
Trikiner er parasitiske rundorme, som kan forekomme hos blandt andet vildsvin, bjørne, ræve og andre kødædende eller altædende dyr. Mennesker kan smittes ved at spise råt eller utilstrækkeligt varmebehandlet kød fra inficerede dyr.
I Danmark skal vildsvin, der anvendes til konsum, undersøges for trikiner på et godkendt laboratorium. Det gælder både vildsvin nedlagt i Danmark og dyr, som danske jægere tager med hjem fra udlandet. Et negativt analyseresultat er afgørende, da parasitten ikke kan konstateres ved almindelig visuel undersøgelse af kødet.
Grundig varmebehandling dræber trikiner, men hverken røgning, saltning eller frysning kan generelt erstatte den lovpligtige kontrol. Kilder: Svensk Jakt, Statens veterinärmedicinska anstalt, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut.






