Når vi skriver maj måned, så nærmer tiden sig også, hvor landmændene skal igang med at tage årets første høslæt – ikke nogen ufarlig tid
Af Redaktionen
Desværre er det første slæt også ofte ensbetydende med den visse død for mange dyr og jordrugende fugle, der på tragisk vis ender deres dage under skårlæggerens knive.
Selv om mange landmænd tager hensyn og opsætter diverse skræmmeforanstaltninger inden høstarbejdet påbegyndes, så er disse tiltag desværre ikke altid tilstrækkelige til at forhindre, at dyr og fugle omkommer.
LÆS MERE OM RÅVILDT
En helt enkel løsning
Det tyske jægerforbund har lavet en meget enkel og kortfattet grafik, som på meget letforståeligt vis illustrerer en enkel løsning på problemet.
Her opfordres landmændene til at starte med arbejdet inde fra midten, og så herefter bevæge sig ud mod yderkanterne.
Ud i stedet for ind
På denne måde presses vildtet ud af marken. Og metoden har faktisk vist sig at være ganske effektiv.
LÆS OGSÅ: Red rålammene fra høstmaskinen med en brandalarm
For den enkelte landmand er arbejdet det samme. Man skal blot gøre op med det vante, og starte skårlægning omvendt af, hvad man plejer.
Gevinsten ved den omvendte praksis er de liv, man redder, hvilket jo “ikke er så ringe endda”.