Holland går solo i forhold til resten af EU og langer hårdt ud efter landets trofæjægere
Af Redaktionen
Europas mest jagtkritiske nation går solo i forhold til de øvrige EU lande
Holland har netop besluttet at lukke ned for import af en række arter, som de øvrige EU lande kun kræver importtilladelse til. Se liste nederst i denne opdatering.
Marlene Jürgensen fra speditørfirmaet Labrador Carco, som har specialiseret sig i transport af jagttrofæer fra hele verden, ser naturligvis med bekymring på den hollandske beslutning om helt at forbyde import at omtalte jagttrofæer, selv om de i henhold til alle gældende nationale såvel som internationale bestemmelser er nedlagt lovligt.
Til Netnatur.dk udtaler Marlene Jürgensen:
– Bortset fra, at vores kunder fra Holland nu står dårlige end de øvrige jægere indenfor EU, er jeg naturligvis også nervøs ved, at et EU-land kan gå solo og beslutte at gøre som det ønsker – åbenbart helt uden om de direktiver, som gælder for alle andre medlemslande.
– En afstemning i EU parlamentet har ellers netop afsløret, at langt de fleste EU parlamentarikere valgte at stemme nej til et forslag, der gik ud på at forbyde indførsel af en lang række trofæer fra lovligt nedlagte vildtarter.
– Der er naturligvis risiko for at sprede unødig panik blandt de EU-jægere, som planlægger en jagtrejse efter en afrikansk løve eller en russisk bjørn etc.
– Men jeg mener det er nødvendigt at tage bladet for munden og påpege det uheldige i denne beslutning. For hvad bliver det næste?
– Vil andre lande følge Hollands eksempel ligesom en række flyselskaber fulgte det afrikanske flyselskab, da det forrige år besluttede at lukke ned for transport af jagttrofæer?
– Derfor har jeg også presset de hollandske myndigheder til at give mig et svar på hvad det er, som de har gang i.
– Det svar har jeg nu endelig modtaget og her kan jeg læse, at Holland har valgt at lukke ned for import af de arter, som alle andre lande inden for EU blot har krævet importtilladelse til, slutter Marlene Jürgensen, som arbejder på, at de dyr, som er nedlagt af hollandske jægere før importforbudet trådte i kraft, i det mindste kan fragtes tilbage til de jægere, som har nedlagt dem.
Hollands forbud mod import af jagttrofæer indført den 5. maj 2016 omhandler følgende arter:
– Sydlige hvide næsehorn (Ceratotherium simum simum)
– Flodhest (flodhest amphibius) – Afrikanske elefant (Loxodonta africana) – Argali (Ovis ammon) – Lion (Panthera leo) – Isbjørn og brunbjørn (Ursus martimus) |