Som nyjæger har man mulighed for at komme med Naturstyrelsen på en nyjægerjagt, hvor man lærer om jagt fra styrelsens jægere …
Af Naturstyrelsen
Formålet med nyjægerjagter er, at nye jægere, der lige har taget jagttegn og bestået haglskydeprøven, kan komme med på en jagt, hvor de kan prøve nogle af de færdigheder, de har lært i teorien, af i praksis. Nyjægerjagterne altid hagljagter.
På en nyjægerjagt er nyjægerne i selskab med erfarne jægere, hvor der god tid til at tale om jagt, og hvad der opleves på dagen. Der er mulighed for at få besvaret spørgsmål i løbet af dagen, hvor der er fokus på læring i sikkerhed, jagtetik, godt jægerhåndværk og etikette.
Tilmelding til nyjægerjagt
Man er kun berretiget til at deltage i en nyjægerjagt, hvis man har bestået jagtprøven efter 1. januar 2015 og bestået den praktiske haglskydeprøve. Har man bestået jagtprøven før denne dato, er man ikke berrettiget til at deltage i en nyjægerjagt.
Kort tid efter bestået haglskydeprøve vil nyjægeren modtage en besked via e-Boks, der oplyser om muligheden for at deltage i en nyjægerjagt.
Tilmeldingen skal ske via MIT JAGTTEGN, hvor man også kan se, hvor der er plads på nyjægerjagter. Man kan frit vælge, hvor i Danmark man ønsker at komme på en nyjægerjagt forudsat, at der er ledige pladser.
Tilbuddet om at komme med på en nyjægerjagt gælder i 18 måneder efter at man har bestået haglskydeprøven.
Nyjægerjagterne afholdes i udgangspunktet fra den sidste uge af oktober måned til midten af januar måned.
Nedenstående video er fra en tidligere afholdt nyjægerjagt i Thy.
[ylwm_vimeo autoplay=”true”]114161702[/ylwm_vimeo]