Esben Lunde Larsen: Kronvildt er en naturoplevelse, vi skal bevare

Læs her Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsens åbningstale forud for åben høring om fremtidens hjortevildtforvaltning d. 24. august 2016

Kære alle sammen.

Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for jægere i 1800-tallets Danmark.

For hvis man dengang tog geværet over skulderen og satte sig ud for at skyde kronvildt i en jysk skov – ja, så skulle man sætte sig godt til rette. For man kunne komme til at vente rigtigt, rigtigt længe.

Dengang var kronvildt nemlig stort set udryddet i Danmark.

Den jyske bestand var i 1880 nede på omkring 1000 dyr.

Derfor fredede man dyrene på flere østjyske godser. Og det var en succes. For siden da har bestanden været i vækst.

I 1939 var bestanden fordoblet, og man åbnede for jagt på hjortene hele året.

I 1997 var bestanden helt oppe på 10-12.000 dyr og bredte sig til både Midt-, Vest- og Nordjylland, på Djursland og i Nord- og Vestsjælland.

I 2015 kom vi så helt op på over 23.000 dyr med en skønnet vækst på hele 15 pct. siden 2014. Og det er på trods af, at vores jægere nedlægger over 9.000 dyr årligt.

Så en truet art – dét er det danske kronvildt ikke længere.

Udfordring: Bestanden skal mindskes og harmoniseres

Som minister er det afgørende for mig at slå fast, at vores danske kronvildt er en vigtig del af dansk natur. Og det skal det fortsætte med at være.

Men vildtet giver også omfattende skader hos vores landmænd og vores skovejere, når de bevæger sig omkring.

Ifølge seneste rapport fra Jysk Landbrugsrådgivning er de årlige skadeudgifter nu oppe på 4,3 mio. kr. fordelt på 265 ejendomme.

Det er mange tusinde kroner, som hver enkelt landmand selv må finde på kontoen, når vildtet skader hans mark og æder hans korn, ligesom skovejere også lider skader.

Derfor er der brug for handling.

Vi skal have nedbragt skadesudgifterne hos landmænd og skovejere. Og samtidig skal vi have en mere harmonisk bestand.

I dag består bestandene af alt for mange hinder og kalve i forhold til voksne krondyr.

Krondyrene og hjortene bliver nedskudt, men det gør hinder og kalve ikke i samme grad.

Derfor har vi fået en skæv udvikling, hvor bestandene indeholder langt færre fuldvoksne hjorte end naturligt.

Det kalder på, at vi gør noget for at skabe bestande med større harmoni.

Jagt er en vigtig naturoplevelse

Nu er jeg jo ud af en jysk familie, hvor alle, undtaget jeg selv, har jagttegn.

Det skyldes dog kun ungdommelig dovenskab og en bemærkning fra min far om, at jeg faktisk ikke behøvede at tage jagttegn, da der var nok folk til at skyde vildtet på vore jorde og skove.

Dette har jeg naturligvis fortrudt, og jeg går nu og overvejer, om jeg ikke skal få taget det jagttegn, så jeg ikke skal nøjes med at være klapper!

For det at gå på jagt og afskyde dyr ser jeg som en helt naturlig del af danskernes brug af naturen. Og det skal det blive ved med at være.

Jeg forstår udmærket den naturoplevelse, det er at gå på jagt og at opleve hjortene i deres naturlige omgivelser.

Derfor har jeg den grundlæggende holdning, at vi skal passe på vores vildtbestande.

Men skaderne skal nedbringes. Og der skal også være mulighed for at nedlægge voksne krondyr i fremtiden.

Vi har brug for en fremtidig vildtforvaltning i bedre balance – for både dyr, natur, jægere, skovejere og landmænd.

Derfor er jeg enig i de principper for fremtidens forvaltning, som Vildtforvaltningsrådet har arbejdet med.

De lyder, at vi skal have:

Færre skader på mark og i skov.

Bedre geografisk spredning af kronvildt.

Flere ældre hjorte, altså over 8 år, i bestanden.

Bedre køns- og aldersfordeling. 5 % af forårsbestanden af hjortene skal være over 8 år.

Sidst, men ikke mindst skal vi sikre en etisk jagtudøvelse.

På baggrund af de principper har Vildtforvaltningsrådet udarbejdet en række forslag til mig, som jeg nu er i gang med at kigge på.

Og jeg vil gerne benytte lejligheden til igen at takke for forslagene, som formanden selv vil præsentere i detaljer om lidt.1

Jeg har stor respekt for den faglige ekspertise og den afvejning af forskellige interesser, som ligger bag rådets arbejde.

Jeg har selvfølgelig også selv en mening om disse anbefalinger, bl.a. i forhold til arealkrav, som jeg ser på med stor betænkelighed.

Men ellers vil jeg afholde mig fra flere personlige betragtninger i dag.

Afrunding: En bedre balance

For i dag er jeg her for at lytte. Og for at høre endnu flere gode ideer til, hvordan fremtidens vildtforvaltning kan se ud.

Jeg er kun med den næste times tid.

Men jeg har medarbejdere med, som vil lytte og referere til mig om jeres input, ligesom jeg er sikker på, at Venstres jagtordfører, Thomas Danielsen, vil videregive informationer til mig.

Efter i dag, vil jeg så se nærmere på de input, jeg har fået, og de forslag, jeg har fået af rådet.

Det er imidlertid vigtigt for mig at sige, at når vi forsøger at løse et problem med for få ældre hjorte og for mange hinder og kalve – ja så skal vi ikke skabe nye bureaukratiske problemer for den enkelte jæger.

Det ligger mig meget på sinde, at jagt skal foregå enkelt og i frihed, men med respekt for etik og bestand.

I de kommende måneder vil jeg sammensætte en model for fremtidens vildtforvaltning.

Den nye model skal ligge færdig, inden næste jagtsæson begynder i 2017.

For mit mål er klart: Vi skal have en bestand i større harmoni.

Vi skal have nedbragt udgifterne hos landmænd og skovejere.

Og så skal det fortsat være muligt at få store naturoplevelser som jæger i Danmark.