Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev også kaldt for “Kjørmes Knud”
Kyndelmisse
Af Redaktionen
Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, lys og missa messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes.
Kyndelmisse er den dag, hvor halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om, at kyndelmisse slår sin knude.
“Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse.”
Frugttræer piskes med ris og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst.
Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på dagen varslede forårets komme:
– Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej.
– Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø.
Læs mere på netnatur.dk/NATUR
En tommelfingerregel siger, at bonden ved kyndelmisse skulle have halvdelen af dyrenes foder tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.
Kender man Jeppe Aakjærs sang “Sneflokke kommer vrimlende”, så kan man til slut i sidste vers læse “… og nu kom kjørmes knud”, hvilket jo er en henvisning til Kyndelmisse.