Bekkasinen kan vel med god grund kaldes eng-arealernes troldfugl, da jagten på bekkasinen kan stille store udfordringer til både jæger og hund
Jagthund til bekkasinjagt
Af Netnatur
Sumpede ådale, enge og oversvømmede marker er oplagte terræner til bekkasiner på gennemrejse.
Bekkasinjagten har sine inkarnerede tilhængere, og bekkasinerne er jagten for den jæger, som sætter jagtens oplevelsesmæssige udbytte højere end selve udbyttets værdi som kød eller trofæ.
Bekkasinerne fylder nemlig ikke meget i hånden eller gryden. Til gengæld er der næppe nogen vildtart, som er så vanskelig at ramme som bekkasiner, der stødes eller rejses af hunden.
End ikke sneppen stiller så store krav til skydefærdighederne, som de hurtige dobbeltbekkasiner, som flygter i hurtig zik-zak-flugt over engen.
Den mest ædle form for jagt på bekkasiner drives med hund – enten stødende eller stående – selv om man må indstille sig på, at hunden sjældent kommer i nærheden af de trykkende fugle, som ligger løst og normalt letter, inden hunden kommer helt ind på livet af dem. Det sker dog, at en stående hund trækker på en bekkasin og opnår stand.
Men selv om den stående hund langtfra altid har held til at holde fuglene, vil den ofte markere på færten og begynde at trække an. Dette giver jægeren varsel om, at en skudchance er i vente. Når det gælder bekkasinjagt er dette forvarsel en stor hjælp.
Enkeltbekkasiner holder dog gerne for hunden, men er jo fredet i Danmark.
LÆS mere på netnatur.dk/HUND
Bekkasinjagt som trampejagt
Faktisk er det ikke nødvendigt med en søgende hund. Selv ejere af stående hunde foretrækker ofte at holde hunden ved fod, når de tramper bekkasinerne op.
Synspunktet er, at fuglene ofte letter på kanten af skuddets rækkevidde. Derfor er det afgørende, at det er jægeren selv, som sender fuglene på vingerne, da en hund, som søger 5-10 meter foran jægeren, vil spolere for mange chancer.
LÆS mere på netnatur.dk/HUND
For den jæger, der først og fremmest ønsker at se hunden arbejde i det ofte vanskelige bekkasinterræn, skal nævnes, at den stående hund breton i sit hjemland har et særlig godt ry blandt Frankrigs mange sneppe- og bekkasinjægere.
LÆS OGSÅ: Fransk inspireret bekkasinjagt
LÆS også: JAGTHUND PÅ DUEJAGT
TILMELD dig Netnatur Club
og modtag gratis nyheder
JAGT OG JAGTHUND
Digital bog om valg af jagthunderace og type til duejagt og alle andre danske jagtformer.
DIGITAL BOG OM JAGT OG JAGTHUND