“Indfør et forbud mod bly i alle former for jagtammunition”. Det kræver den svenske naturfredningsforening, WWF og BirdLife Sverige i en skrivelse til regeringen …
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)
Af Redaktionen
Organisationerne henviser til en rapport fra svenske forskere, som påpeger, at koncentrationen af bly i blodet på kongeørne øges under elgjagten, skriver Svensk Jakt.
De tre organisationer mener desuden, at at bly udgør en sundhedsrisiko for mennesker, når det frigøres i vand.
Helt uacceptabel situation
“Vi finder, at den nuværende situation er helt uacceptabel. Det findes i dag blyfri ammunition, som fungerer udemærket. For dyr og natur samt befolkningens helbred er det derfor på høje tid at stoppe spredningen af tungmetal i den svenske natur.
Vi ønsker, at regeringen snarest muligt indleder en proces, for at indføre et total forbud mod anvendelse af blyholdig ammunition”.
Således afslutter de tre organisationer skrivelsen, som er sendt direkte til den svenske landbrugsminister Erik Bucht og miljøminister Karolina Skog.