På trods af våbenfabrikanternes salgsbegrundede forkærlighed for at rose deres produkters mundingshastighed og -energi, fortæller disse tal ikke hele historien om patronernes evne til at nedlægge byttet
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Som vi så i den første artikel, giver en patrons mundingsenergi (Eo) ikke noget særligt fyldigt indtryk af dens evne til at nedlægge byttet. Sagen er nok nærmere, at Joule er et godt salgsargument, som jægerne fejlagtigt lokkes til at tillægge en alt for stor værdi.
I pågældende artikel så vi, at man blot ved at fordoble mundingshastigheden kunne opnå samme mundingsenergi med en 2,6 grams aspirintablet, som en 11,7 gram .30-06’er leverede!
Ja vi kan faktisk få samme energi ud af den lille fantasi-aspirin, som fra en .375HH Mag:
Kaliber .375H&H Magnum
Kuglevægt 19,4 gram
Vo 760 m/sek
Eo 5.605
Kaliber .22 Aspirin
Kuglevægt 2,6 gram
Vo 2.079 m/sek
Eo 5.605
En patron/kugles evne og egnethed til at nedlægge det påtænkte bytte kan vel bedst defineres således: Patronen/kuglens evne til at nå ind til, og helst helt igennem pågældende byttes vitale organer, med et minimum af kødskade.
Denne evne afhænger af en hel række faktorer som kuglevægt, kaliber, kuglekonstruktion og form, samt anslagshastighed.
Lille men hurtig
Skuddet der fejler, ville typisk blive forårsaget af en lille, let og forkert konstrueret kugle, der rammer med for høj hastighed, som for eksempel en .17HMR. Hvorimod det vellykkede skud skyldes en større, tungere og velkonstrueret kugle der rammer med moderat hastighed. I dette tilfælde f.eks. kunne det være fra en 11,7 gram .308’er.
De kalibre, der er mest anvendte til råvildt i Danmark, er så kraftige i forhold til byttets størrelse, at jægeren ikke har speciel behov for at interessere sig for detaljerne.
Kronvildt og elg
Er byttet derimod af en størrelse som kronvildt eller elg, er der visse værdier, der er vigtige for det vellykkede skud, men som ballistiktabellerne sjældent indeholder, nemlig SD (Sectional Sensity) og Momentum.
Sectional Density giver ikke megen mening, hvis det oversættes direkte til dansk; ”tværsnitsarealets tæthed”. Men hvis man kalder det for ”tværsnitsarealets belastningsevne”, er det mere forståeligt.
En kugles SD beskriver forholdet mellem dens diameter og vægt. Jo større vægt en kugle har i forhold til dens kaliber, jo større SD.
Værdier over 300 betragtes som gode til at give dybdevirkning, så jo højere SD, jo bedre dybdevirkning. Dog kan SD ikke stå alene, men skal ses i forhold til den anden værdi:
Momentum
Det kan være svært at beskrive virkningen af momentum og SD. Jeg plejer at bruge en måske lidt populistisk, men rimelig hurtig måde at forklare det på, nemlig ved en sammenligning mellem en cykelrytter og en bus.
Hvis en lille 70 kilo cykelrytter med 80 kilometer timen kører ind i en folkemængde på flere hundrede personer, kommer han ikke ret lagt ind i flokken, før han løber tør for ”momentum” og selv ligger på jorden.
Men hvis en 20 tons bus i friløb rammer samme folkemængde med bare 20 km i timen, kommer den jo nok lidt længere ind i folkemængden, før den går tør for energi og momentum.
Samtidig har bussen jo nok også en noget bedre SD end cyklen!
Vi kan prøve at sammenligne de mest anvendte patroner i Danmark:
.222Rem 3,6 gram: SD 142, Momentum 24 lb/fps
.243Win 6,5 gram: SD 242, Momentum 41 lb/fps
6,5×55 10,1 gram: SD 320, Momentum 57 lb/fps
.308Win 11,7 gram: SD 271, Momentum 67 lb/fps
.30-06Spr 11,7 gram: SD 271, Momentum 69 lb/fps
Og for ligesom at sætte tallene i perspektiv kan vi tage en af de store drenge:
.416Rigby 25,9 gram: SD 330, Momentum 143 lb/fps!
Som man kan se, har den lidt anæmiske 6,5’er ca. 20% mindre momentum end .308 og .30-06’eren, men en betydeligt bedre SD på grund af sin relativt lille diameter i forhold til vægten. Det er sikkert den væsentligste årsag til, at 6,5’eren, med en kuglevægt på 10,1 gram, er rimeligt brugbar til Elg.
Tallene for .222’eren er som forventet på den meget lave side.
Norma er, mig bekendt, som de eneste begyndt at angive både SD, BC og Momentum for nogle af deres patroner.
Her er det .416Rigby FMJ.
Vi må håbe, at andre ammunitionsfabrikanter får øjnene op for både BC, SD og især momentum.
LÆS OGSÅ: Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 1
