Jægernes dueudbytte næsten fordoblet sidste jagtsæson

Der blev i alt nedlagt 2,532 mio. stykker vildt i jagtsæsonen 2009/10. Det er en fremgang på 11 % i forhold til den foregående sæson.

Udbyttet af ringduer blev næsten fordoblet. Derudover var der markante stigninger i udbyttet af krondyr, agerhøns, gæs og råger, mens der var markante fald i udbyttet af ederfugle og blishøns. Efter septemberfredningen af ringduen fra og med sæsonen 2007/08 forventede alle, at jagtudbyttet ville falde markant. Udbyttet faldt da også umiddelbart med mere end 100.000, og det lå i sæsonerne 2007/08 og 2008/09 på godt 170.000 (Tabel 1). Men i sæsonen 2009/10 nåede udbyttet op på ikke mindre end 332.200 duer, dvs. en fremgang på 90 % – og dermed næsten en fordobling i forhold til den foregående sæson.

Det fremgår af den årlige opgørelse af vildtudbyttet fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Hvad var baggrunden for den store stigning i sæsonen 2009/10? Da der ikke var nogen åbenlys forklaring, valgte DMU at lave en hurtig rundspørge ved at kontakte 202 ringduejægere, som blev tilfældigt udvalgt blandt de jægere, der havde nedlagt flere end 10 duer. Jægerne viste sig som sædvanligt at være meget interesserede i at bidrage med oplysninger.

De gav en lang række bud på en forklaring på det store udbytte. De fleste holdt på, at den hårde vinter med sne og kulde i december og januar fik duerne til i store antal at søge mod fodermarker eller striber af uhøstet majs langs skovkanter og remiser eller mod steder, hvor der var lagt foder ud til fasaner og hjortevildt. Det resulterede i, at duerne fulgte mere forudsigelige ”trækruter”, når de skulle finde føde, end i snefrie år, hvor duerne kan finde føde forskellige steder i landskabet. Denne forudsigelighed gav flere jægerne bedre muligheder for at skyde duer, end det normalt er tilfældet. Med hensyn til mængden af duer, bemærkede mange jægere, at bestanden er vokset efter septemberfredningen, og at der derudover var mange nordiske duer her i landet gennem efteråret og vinteren 2009.

De gunstige jagtmuligheder betød, at ca. 23 % flere jægere nedlagde ringduer i 2009/10 end i den foregående sæson, og at det gennemsnitlige dueudbytte per jæger var ca. 55 % højere. Omkring halvdelen af det samlede udbytte af ringduer blev nedlagt i januar (jf. figuren herunder). Det understøtter jægernes udsagn om vinterens betydning for det store udbytte, men en del jægere bemærkede, at det er svært at finde tid til målrettet duejagt i oktober, november og december, hvor dagene er korte og weekenderne er reserveret til selskabsjagt. De fleste duer skydes på mere eller mindre åben mark, langs skovbryn og remiser.

Det er muligt at nedlægge duer inde i skoven, ikke mindst når det er oldenår, og en del af duerne derfor søger føde i ege- og bøgebevoksninger. Men selv om det var oldenår i 2009, blev langt den overvejende del af udbyttet, ca. 83 %, nedlagt uden for skoven og kun ca. 17 % inde i skoven. Fordeling af jagtudbyttet af ringduergennem månederne i sæsonen 2009/10. Figuren er baseret på 135 svar på 202 spørgeskemaer udsendt til jægere med et udbytte på mindst 10 ringduer i jagtsæsonen 2009/10.

Udbyttet af hjortevildt steg og satte rekord for både kronvildt (6.900) dåvildt (4.800) og råvildt (133.200). Den meget omtalte og fortsat gådefulde sygdom i råvildtet på Fyn har medført en væsentlig nedgang i udbyttet i de seneste sæsoner, men nedgangen i det fynske udbytte i forhold til den foregående sæson var mindre end 5 %, så måske er situationen ved at stabilisere sig her. Sygdommen er imidlertid nu også konstateret på Sjælland, men den vil tidligst kunne sætte sig spor i udbyttet for indeværende sæson.

For andet år i træk var der en markant stigning i udbyttet af agerhøns (34 %). DMU’s tællinger af agerhøns viste også fremgang i 2009-sæsonen, men dog ikke så meget som jagtudbyttet. Der var ligeledes en stigning i udbyttet af harer, om end den var mere beskeden (10 %).

Blandt de øvrige fuglearter var der markante fremgange for råger og tyrkerduer, og ikke mindst for gæs. Det samlede gåseudbytte blev næsten 60.000, en stigning på 43 % i forhold til den foregående sæson. På grund af færre indsendte vinger er artsopdelingen af gæssene (Tabel 2) ikke så sikker som i tidligere sæsoner, men der er ingen tvivl om, at fremgangen især skyldes en markant stigning i udbyttet af grågæs. Udbyttet af ederfugle, blishøns og ”andre dykænder” faldt markant. Faldet skyldes sandsynligvis nedsat jagtaktivitet på havet på grund af vintervejret i december-januar. Udbyttet af såvel krager som husskader, der blev fanget i fælder, faldt med 17 %, men faldet blev mere end opvejet af antallet af skudte fugle, idet der samlet var en stigning for begge arter.

Andelen af jægere, der vælger at indberette vildtudbytte via nettet, er steget støt siden 2000, hvor der blev åbnet for denne mulighed. I sæsonen 2009/10 kom 62 % af samtlige indberetninger ind via nettet. Med andre ord er det nu kun ca. hver tredje jæger, der foretrækker det klassiske papirskema. Alt i alt kom der indberetning fra 71 % af de 169.600 jagttegnsløsere (Tabel 1). I forhold til papirskemaet har den elektroniske indberetning den fordel, at jægerne har mulighed for at indberette ekstra oplysninger om det nedlagte vildt, fx køn og alder på nedlagt kronvildt og dåvildt. Det er der heldigvis flere og flere, der benytter sig af. Disse oplysninger er meget værdifulde som supplement til vildtudbyttestatistikken, bl.a. som input til arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper. Jægerne har endvidere mulighed for at indberette udbyttets fordeling på enkeltarter i samlegrupperne ”Andre svømmeænder”, ”Andre dykænder”, ”Gæs” og ”Måger”. Alle jægere opfordres til at indberette via nettet, både det almene vildtudbytte og de specifikke, supplerende oplysninger.

Jagtsæson	2007/08	2008/09	2009/10
Jagttegn	165.000	166.000	169.600
Indberetninger	84,4 %	69,8 %	70,9 %
Jægere med udbytte	57,7 %	62,8 %	63,0 %
Kronvildt	4.400	5.000	6.900
Dåvildt	4.400	4.400	4.800
Sika	300	400	400
Råvildt	113.700	124.000	133.200
Hare	57.100	57.900	63.600
Kanin	5.400	2.100	2.300
Ræv	36.000	37.400	38.500
Ilder	1.400	1.700	1.500
Mink	5.900	5.100	5.000
Husmår	3.700	3.500	3.300
Agerhøne	20.700	28.000	37.400
Fasan	753.600	765.000	797.700
Ringdue	172.300	174.800	332.200
Tyrkerdue	3.600	3.600	4.300
Gråand	545.800	489.500	512.800
Andre svømmeænder *	108.900	107.500	110.900
Ederfugl	61.800	60.000	47.700
Andre dykænder *	34.000	33.300	30.200
Gæs *	35.800	40.400	57.500
Måger *	25.000	24.400	25.500
Blishøne	20.600	19.200	13.500
Fiskehejre	600	600	600
Skovsneppe	49.000	66.300	64.200
Bekkasiner	15.200	14.300	15.000
Krage (i alt)	86.400	78.600	85.700
– heraf fældefanget	17.300	16.800	14.200
Husskade (i alt)	37.800	33.400	32.900
– heraf fældefanget	12.700	12.100	10.300
Råge	91.700	79.500	98.800
Skarv	5.100	3.900	4.300
Stær	1.300	1.000	1.000
TOTAL (mio.)	2,302	2,265	2,532

Tabel 1. Vildtudbyttet i sæsonerne 2007/08-2009/10. Tallene er korrigeret for manglende indberetninger. Den høje indberetningsprocent i sæsonen 2007/08 skyldes udsendelse af et rykkerbrev.?* Se artsfordeling i Tabel 2.

Tabel 2. Artsfordeling af jagtudbyttet i samlegrupperne i Tabel 1, Andre svømmeænder, Andre dykænder, Gæs og Måger, i jagtsæsonerne 2007/08 – 2009/10, beregnet ud fra vinger indsendt til  DMU. Afvigelser mellem summerne i de to tabeller skyldes beregningsmetode og afrunding. Se flere informationer om de enkelte arter under ”Resultater” på http://vinger.dmu.dk Seniorbiolog Tommy Asferg, tlf. 8920 1539, ta(at)dmu.dk Jægernes udbytte af duer næsten fordoblet i sidste jagtsæson (nyhedsartikel i dette nr. af DMUNyt) Den danske vildtudbyttestatistik Læs mere om de danske duer