Blisgåsen – den sibirske trækgæst

Blisgåsen er en gås i den mindre ende, og kan forveksles med den noget mindre og i øvrigt mere sjældene trækgæst dværggåsen

Af Redaktionen

Blisgåsen (Anser albifrons) kendes på den hvide blis over næbet, som også har givet gåsen sit navn. Et andet godt kendetegn er de meget mørke tværstriber på bugen.

Mængden af disse striber kan dog variere meget fra fugl til fugl. Desuden har blisgåsen orange ben og lyserødt næb.

Dværggåsen ligner til forveksling blisgåsen, men dennne er dog mindre, og ses sjældnere i Danmark. Blisgåsen er omkring 70 cm lang og har et vingefang på 130-165 centimeter.

“Den sjældnere dværggås ligner blisgåsen meget, men dværggåsen er mindre, har en tydeligere gul ring om øjet og dens hvide blis når længere op på hovedet, og slutter cirka på linje med øjet”

Udbredelse

Der findes flere racer af blisgås, som er knyttet til forskellige yngleområder. Den race som trækker til Danmark, yngler principielt i det nordlige Sibirien.

I Grønland yngler en anden race, der har gult næb i stedet for lyserødt, men de trækker overvejende til De Britiske Øer, og ses derfor kun meget sjældent under de danske himmelstrøg.

Den Nordsibiriske bestand er meget stor, men det er kun en mindre andel af fuglene, som passerer Danmark, da trækruten overvejende går sydøst om Danmark.

Blisgåsens levevis

Når blisgæssene opholder sig i Danmark ses de ofte på landbrugsarealer og vådområder, hvor de finder føde.

Tøndermarsken, Lolland-Falster og Bornholm er blandt de vigtigste lokaliteter for blisgåsen i Danmark.

Som hos de fleste gæs består føden af plantemateriale, hovedsageligt grønne skud og spildafgrøder på marker.