Det dokumenterer et fortroligt papir fra 2008, og så meget desto mere kritiserer en nøgleperson i jagtverdenen organisationen for ikke at have fulgt op med en oplysningskampagne i forhold til medlemskredsen …
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)
Af Henning Kørvel
Medlemmerne af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse er næppe blevet særligt overraskede over, at det ved kontroltilsyn i 2010-2011 på initiativ af Skov- og Naturstyrelsen, der siden hen har skiftet navn til Naturstyrelsen, blev konstateret, at tre ud af 657 kontrollerede jagtudøvere medbragte blyhaglspatroner på jagt, uagtet de har været forbudt til jagt i Danmark siden 1996.
Et fortroligt papir, som Jægerforbundets hovedbestyrelse i 2008 bestilte hos sin fagstab for at tage pulsen på omfanget, viser nemlig, at den her fik klare indikationer på omfattende brug af blyhaglspatroner til jagt i Danmark og således fik værktøjer til holdningsbearbejdning af medlemskredsen.
Baseret på informationer fra våbenbranchen estimerer dokumentet, som er lækket til Netnatur.dk, at der på det tidspunkt blev brugt mellem en halv og en hel million blyhaglspatroner til jagt herhjemme, og de i det væsentlige blev importeret ulovligt fra Sverige. Størsteparten af patronerne gik angiveligt til sjællandske jagtkonsortier.
Fagstaben mener, blyhaglspatroner fortrinsvis anvendtes på Sjælland og Fyn, men der heller ikke er tvivl om, at de også bruges i Jylland. Lolland-Falster nævnes af ukendte årsager ikke i papiret, selv om der her –i lighed med, hvad der er tilfældet for Sjælland og Fyn – finder fasanudsætning sted i en vis størrelsesorden.
Estimeringen af omfanget af anvendelsen af blyhaglspatroner støttes af fundet af indskudte blyhagl i fasaner, indhandlet til vildthandler Bjarne Frost på Sydsjælland. Som led i et EU-projekt, der fokuserer på tungmetaller, dvs. bly, cadmium og kviksølv, blev der hos Bjarne Frost i 2007 udtaget prøver af 89 fasaner.
I 19 af disse, svarende til 21 procent, blev der konstateret rester af bly, og der er således ingen tvivl om, at disse fasaner var nedlagt med blyhaglspatroner. Men for god ordens skyld forleder dette ikke fagstaben til at slutte, at 21 procent af godserne/jagtkonsortierne der udsætter fasaner med henblik på jagt, så også anvender ulovlig blyhaglsammunition, eller for den sags skyld, at 21 procent af alle fasaner der nedlægges på Sjælland, bliver skudt med blyhaglspatroner.
En anden undersøgelse, udført af Dansk Vildtakademi i 2008 af 100 nedlagte fasaner konkluderer, at 15,6 procent af det danske fasanudbytte nedlægges med blyhaglspatroner. Det svarer til et forbrug på 300.000-400.000 blyhaglspatroner alene til fasanjagt. Men det er tilsyneladende kun toppen af isbjerget, eftersom våbenbranchen estimerer, at der på ulovlig vis årligt importeres cirka en million blyhaglspatroner, som det antages, bliver brugt til jagt, herunder fasanjagt, i Danmark.
Udover at det er dybt problematisk, at blyhaglsforbuddet overtrædes i den størrelsesorden, som undersøgelsen af nedlagte fasaner og mundtlige udsagn fra våbenbranchen blotlægger, så mener fagstaben desuden, at markedsføring og afsætning af vildt som økologiske sunde fødevarer vil blive en svær opgave, hvis myndigheder og supermarkedskæder får viden om, at nogle af de nedlagte fasaner der sælges i dagligvarebutikker i landet, indeholder indskudte blyhagl.
Tilmed viser prøverne fra de 89 fasaner, undersøgt hos Bjarne Frost Vildt i 2007, at kontamineringen med bly klart oversteg grænseværdierne. Det fortrolige papir anbefalede hovedbestyrelsen at offentliggøre dets konklusioner i en lederartikel og en uddybende artikel i tidsskriftet ”Jæger” og på organisationens hjemmeside. Der pegedes bl.a. på angrebsvinklen, at lovgivning overtrædes, hvilket er uacceptabelt, og det blev foreslået stoppet gennem øget kontrol ved told/skats foranstaltning og politikontrol hos våbenhandlere og på større jagter.
Ved brugen af blyhaglspatroner mener fagstaben, at lovbryderne svigter jagtens sag, idet flertallet af danske jægere derved mistænkeliggøres. Desuden er argumentet, at lovbryderne svigter naturen og vildtet ved at udsprede bly, som fuglevildt kan optage ved indsamlingen af føde, og det slås fast, at blot et enkelt hagl i kråsen på en due er nok til at slå den ihjel.
I papiret slås endvidere til lyd for, at jægere der oplever andre jægeres brug af blyhaglspatroner, bør melde fra og omgående forlade jagten. Teamet bag papiret var på det rene med, at offentliggørelse af det givet vis ville give anledning til en heftig debat såvel i organisationen som i medierne.
Til tackling af dette anbefalede fagstaben, at hovedbestyrelsesmedlemmerne, og måske også kredsformænd, gennemførte et medietræningskursus med bly som tema forud for offentliggørelsen af konklusionerne i Jæger og på hjemmesiden. Så langt, så godt.
En nøgleperson i jagtverdenen, der ikke ønsker sit navn frem, mener imidlertid, at man nærmest ikke har foretaget sig noget som helst, og Jægerforbundet der i 2008 fik 17,5 millioner kroner i offentlige tilskud, heraf cirka tre millioner kroner til oplysning af medlemmerne i Jæger, forsømmer sin pligt til at vejlede jægerne.
Vedkommende mener også, det er påfaldende, at heller ikke Vildtforvaltningsrådet har engageret sig i problemet overhovedet. ”Da dette handler om lovgivning, etik, vildtforvaltning, miljø og bæredygtighed, ville man kunne forvente en proaktiv strategi med kampagner i forhold til jægerne og pligten til at overholde lovgivningen og det etiske regelsæt. Men hvad har Jægerforbundet gjort?
I store træk intet, bortset fra at feje emnet ind under gulvtæppet. Jægerforbundet svigter, idet organisationen er meget bevidst om problemet”, mener nøglepersonen, der til gengæld roser CIC, det internationale jagtråd, for at have taget afstand fra blyhagl og på sin generalforsamling har vedtaget en resolution, der henviser til risikoen for, at blyhagl forgifter vandfugle, ådselædere og rovfugle, og ligeledes påpeger risikoen for, at vildtkød kan indeholde bly i mængder, der indebærer en risiko for mennesker, som spiser det.
