Før danske jægere, der ser frem til starten på den hjemlige bukkejagt 16. maj, tager i felten, rejser Henning Kørvel 8. april til Spanien for at jage bukke i Castillien, hvor der på trods af en stor ulvebestand findes meget råvildt. Her starter bukkejagten 1. april
Af Henning Kørvel 4. april 2011
De grønne jubler. Landmænd med geder, får og kvæg gør ikke. Og jægerne synes heller ikke, det er spor morsomt, at ulve har fået så godt fat i navnlig det nordlige og centrale Spanien, at bestanden for Spanien som helhed har nået et estimeret niveau på op imod 4.000 individer.
På Finca La Herradura øst for Villarcayo i Castillien i det nordlige Spanien, hvor jeg i 2009 havde fornøjelsen af at jage råbukke første gang, er der heller ingen jubel.
Her har ulve – og det vurderes, at det drejer sig om to familier – fået så godt fodfæste, at råvildtbestanden på stedet er presset helt i bund. Så meget, at min gode jagtven, Alfredo, har opgivet stedet og fået fod på et andet revir, hvor der ingen ulve er, men til gengæld en stærk råvildtbestand. Sidste år afsjælede Rafa’, min spanske jagtven gennem 30 år, hans søn, Rafa’ Junior og jeg, her tilsammen tre super bukke.
Næsten til guld
Efterfølgende havde Alfredo held til at skyde en buk, der efter tre måneders tørring vejer 440 gram, og ved selvopmåling ved at multiplicere vægten med 0,225 og lægge halvdelen af middelstanglængden og 12 skønhedspoint til indrangerer sig i den øvre ende i sølvmedaljeklassen. Eller udtrykt på en anden måde: Blot fem-seks point fra guldklassen, der starter ved 130 point.
– Det går en buk af tilsvarende størrelse og venter på dig, kundgjorde Rafa’ på telefonen for et par dage siden, hvor vi – for god ordens skyld – repeterede vores tidligere aftale, at han og Junior skal hente mig i Madrid Barajas lufthavn, når jeg ankommer dertil med SAS-fly fra København fredag 8. april, og vi sammen skal tilbringe tre dages bukkejagt sammen med Alfredo, der har rekognosceret i reviret en hel del gange, siden vinteren slap sit kolde tag i regionen.
En aften havde han – ifølge Rafa’ – spottet 12 bukke, bl.a. den mega buk, han vil satse meget på, at jeg kan få held til at afsjæle. Og når han står inde for den, så tvivler jeg ikke på, at den er der og heller ikke på, at han på en enkelt rekognoscering på sine omkring 2.000 hektar lavland, dyrket med vinterhvede og et tilstødende bjergareal, spottede 12 bukke på blot én outhing.
Da vi jagede bukke på stedet i samme uge af april 2010 spottede vi på en morgenpyrsch 13 bukke, hvoraf de fleste var afskudsbare.
Også vildsvin i ny og næ
Alfredo ejer ikke stedet, men lejer riffeljagten, og foruden bukke skydes her lidt vildsvin i vinterhalvåret. Ejerne af arealet er selv ivrige jægere, men de lejer gerne bukke- og vildsvinejagten ud til Alfredo, fordi de ikke tænder på den. Deres passion er jagt på vagtler og rødbenede agerhøns (ikke at forveksle med stenhøns) for stående hund, due-, kanin- og harejagt. Ja, og så skyder de også en ræv, når lejligheden for det byder sig til. Og det sker ofte, eftersom ræve lever højt på, at der i bjergene er godt med afsides gemmesteder til deres grave.
Af grunde, jeg ikke har kendskab til, findes der – som før nævnt – ikke ulve i Alfredos nye revir. Og det er han med læren fra Finca La Herradura, der betyder hestesko efter revirets udformning, taknemmelig for.
I Spanien er ulve som en hovedregel fredet, men den regionale regering har mulighed for at fravige princippet ved at give en plaget arealejer licens til at skyde én ulv. I Castillia y León udstedes der også licenser, og da forsigtighedsprincippet vejer tungt, får en arealejer – mere som reglen end undtagelsen – kun licens til at skyde én ulv.
I og med, at der – på trods af totalfredning – udstedes licens til afskydning af nogle få ulve i områder, hvor de er plagsomme for landmænd med kvæg, får og geder og jægere, som holder af råvildt, så mener lokalregeringen samtidig, at den så ikke længere skal udbetale erstatning for skader på husdyr, forvoldt af ulve.
Lidt for smart, mener lokale landmænd. Om det så fører selvtægt med sig i forhold til ulve i enkelte revirer, kan man gøre sig sine overvejelser om. Men det er dog indlysende, at sådan en politik har flere tilhængere på kontorer i lokalregeringen end blandt landmænd og jægere ude i felten, der har støvlerne på. Selv om ulve breder sig i navnlig det nordlige og centrale Spanien, så har råvildt – i lighed med, hvad der har været tilfældet i størsteparten af udbredelsesområdet – redet på en fremgangsbølge. I følge lokale jægere var det for 25 år siden sjældent at spotte et stykke råvildt i Castillien øst for Villarcayo.
I dag står her råvildt over alt med hovedvægten på revirer, hvor ulve endnu ikke har haft held til at etablere sig. Jeg synes derfor, at det er fascinerende at have fået Castillien og spansk bukkejagt i ”ulveland” ind under huden.
Råvildtjagt, og bukkejagt i særdeleshed, er altid fascinerende og byder på nye oplevelser, uanset hvor vi i udbredelsesområdet fra nord for polarcirklen i nord til Anatolien i syd, Skotland i vest og Rusland i øst, jager bukke. Derfor har bukkejagt også et stærkt tag i en stor del af jægerskaren, medregnet ego, som – når jeg tiltræder bukkejagten i Castillien fredag 8. april – tager hul på min 52. jagtsæson med en sum af forventningens glæde, der til trods for et ikke ringe afskydningstal af Capreolus c. capreolus, ikke er mindre end for 10, 20 eller 30 år siden.
Jagt, herunder bukkejagt, er livseliksir for mig såvel som for tusinder af andre danske jægere, for hvem nedtællingen til den hjemlige bukkejagt 16. maj er i fuld gang.
Med min planlagte bukkejagt i ”ulveland” tillader jeg mig at være lidt på forkant, men det skal heller ikke holde mig tilbage fra – allerede nu – at ønske alle de bukkejægere, der går og glæder sig til den lyksalige dag i majs midte, ”knæk og bræk” for ikke blot ”dagen”, men bukkejagten 2011.
På spansk siger vi ”Bueno suerte”, men meningen er den samme, når tre spanske venner og ego vil ønske hinanden bueno suerte fra fredag aften og tre dage frem. Jeg er helt sikker på, at du forstår.