Lysbuget knortegås kommer som vintergæst til Danmark i efteråret. Når foråret så melder sin ankomst, trækker gæssene atter mod øen Svalbard, hvor de yngler
Lysbuget knortegås
Af Redaktionen
I Danmark forekommer der faktisk to underarter af knortegås – den lysbugede (Branta bernicla hrota) og den mørkbugede (Branta bernicla bernicla).
Knortegæssene yngler ikke her i Danmark, men forekommer kun som trækfugle.
De lysbugede knortegæs ankommer til Danmark fra Svalbard i september-oktober og overvintrer her i landet.
I slutningen af maj trækker de igen mod yngleområderne på Svalbard.
Danmark er det vigtigste vinterkvarter for gæssene fra Svalbard, men nogle trækker til Nordøstengland, og i isvintre vil nogle endda fortsætte sydpå til Holland.
Knortegåsens levevis
De lysbugede knortegæs lever især i den nordlige del af Jylland og i den nordlige del af Vadehavet. Her lever fuglene af planteføde, der om efteråret og vinteren især er ålegræs og større alger, som de finder i de lavvandede fjordområder og på mudderflader.
I forårsperioden fouragerer lysbuget knortegås især på strandenge med lav vegetation.
Gæssene er dog i stigende grad begyndt at søge føde på marker med vinterafgrøder såsom hvede og byg, i lighed med flere andre gåsearter.
Især om foråret er det vigtigt, at rasteområderne er uforstyrrede, da forstyrrelser kan medvirke til, at fuglene ikke opfedes optimalt, så de kan klare det lange træk til ynglepladserne på Svalbard og være i optimal kondition til at yngle.
Sådan er arten beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Fredet
Kriterier for gunstig bevaringsstatus
Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet
Hvad kan hjælpe lysbuget knortegås?
Ved at lade strandengene afgræsse eller ved at foretage høslæt på engene vil vegetationen være egnet som føde for lysbuget knortegås.
Man kan også hjælpe gæssene ved at begrænse færdslen på strandengene i forårsperioden.
Kilde: Miljøstyrelsen
