Større samling jagttrofæer, som den stort set ukendte trofæjæger Ole Augustinus, Jægerspris, efterlod sig ved sin død 2010, testamenteret til Børge Hinsch Fonden, indgår i samlingen på Jagt- og Trofæmuseet på Valdemars Slot, Tåsinge
Af Henning Kørvel, juli 2011
KLIK og se stor SEKTION OM TROFÆJAGT Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)
Augustinus Fonden, Chr. Augustinus Fabrikker og Skandinavisk Tobakskompagni behøver ikke nærmere præsentation.
Lav cigarføring
Derimod huskes brødrene Peter og Ole Augustinus i offentligheden overvejende for medieomtalen, da de efter et dramatisk opgør, der truede med at forrykke ejerforholdet i tobaksindustrien, i 1999 indgik forlig med Augustinus Fonden, som er storaktionær i holdingselskabet bag Skandinavisk Tobakskompagni, om dennes køb af aktieposten på 17,6 procent, som de havde arvet fra moren, og på den konto tilsammen scorede i omegnen af en halv milliard kroner.
Mens Peter Augustinus er menigt medlem af bestyrelserne for Augustinus fabrikker og Augustinus Fonden, og nu og da stiller sig til skue i den kulørte ugepresse, når han og hans kone deltager i en celeber, undertiden royal begivenhed, så holdt broren, Ole Augustinus, til gengæld lav cigarføring.
Hans død efter kort tids sygdom i april 2010 66 år gammel gik i offentligheden derfor ligeså upåagtet hen i medierne som hans liv.
Men paradokssalt nok får han nu – om end hinsides – den medieomtale, han ikke ønskede sig i levende live, hvilket dog ikke sker i forbindelse med den tidligere tvist om morens aktiepost, men derimod i relation til hans passion for jagt, navnlig trofæjagt.
Stort trofærum
Børge Hinsch Fonden, der med den samling jagttrofæer og etnografika, Børge Hinsch (født 1915) efterlod sig ved sin død i 1995, og som udgør i nærheden af 80 procent af samlingen på Jagt- og Trofæmuseet på Valdemars Slot, Tåsinge, har nemlig arvet Ole Augustinus unikke trofæsamling, opbygget gennem en lang årrækkes jagt i udlandet, som han – mens han levede – opbevarede i et stort trofærum i boligen ”Fasanstedet” i Jægerspris.
Han viste gerne samlingen frem for venner, men mediefolk var persona non grata i tjenstligt øjemed.
Overtegnede forsøgte i første halvdel af 1990-erne således at få en aftale i stand med ham med henblik på en reportage om hans passion og trofæsamling.
Ved hver telefonisk forespørgsel svarede han yderst elskværdigt: ”Prøv igen om et halvt års tid”. Det krævede dog lidt held at fange ham, eftersom han var på rejse i sammenlagt minimum seks af årets 12 måneder, men når det endelig lykkedes at fange ham, gentog han budskabet: ”Prøv igen om et halvt år.
Da han ved tredje opkald gentog sætningen, blev den telefoniske henvendelse ikke gentaget siden hen, fordi det stod klart, at han ikke ønskede at komme i medierne, måske ikke direkte på grund af beskedenhed, men snarere fordi han forudså, at medieomtalen kunne få Jantelovens grimme fjæs på banen. Og det ønskede han ikke at udsætte sig selv for.
180 trofæbærende arter
Ole Augustinus begyndte at lade sig friste af udenlandske jagtmarker, da han var 29 år gammel. Og inden sin død i 2010 havde han nået at nedlægge 180 trofæbærende arter, heraf 130 afrikanske, fordelt på bl.a. 17 arter gazeller og 19 arter spiralhornede antiloper, der inkluderer samtlige elands. Afrika vejede tungt i hans register, hvilket gennemførelsen af 40 længerevarende safarier taler sit tydelige sprog om.
På trods heraf, så fristede andre dele af verden også, og Ole Augustinus nåede da også at jage på fem kontinenter. Og flere af de arter, der er præsenteret i hans trofæsamling, er ret sjældne, hvilket gælder for fx Jenkins duiker, golden talkin, tufted deer, Heugins gazelle, Isabelline gazelle, Laristan sheep, der er verdens mindste race af vilde får, Karanganda argali og Whitelipped deer. Desuden rummer samlingen fire arter af dik-dik antiloper og 14 arter duikers udover 10 andre af de helt små antiloper fra Vaal Rhebock og nedefter.
Syv arter katte
Men også større dyr er repræsenteret, hvilket gælder for trofæet af savanneelefant, den mindre skovelefant, kafferbøffel, vandbøffel og dværgbøffel.
Han nåede også at skyde sort næsehorn, mens det endnu var muligt at få licens til dette, såvel som han har nedlagt hvidt næsehorn.
Det omfattende register på 180 arter involverer også syv arter katte. Af vilde får nåede han op på 18 arter og af vilde geder otte, heriblandt markhor, skruehornsgeden der i nogle få varianter findes i de uvejsomme bjergegne i Pakistan og Afghanistan.
Selv om der i Børge Hinsch Fonden er glæde over, at Jagt- og Trofæmuseet har fået stillet Ole Augustinus efterladte jagttrofæer til rådighed, så er det til gengæld heller ikke problemfrit at få så stor en mængde trofæer på én gang.
I første omgang vil nogle af trofæerne fra hans samling derfor blive udstillet i et lokale på Valdemars Slots førstesal, der normalt bruges til gæsteudstillere, mens de resterende cirka 60 procent af samlingen, der findes værdig til offentlig beskuelse, vil blive permanent udstillet i museets stueplan.
Den del af samlingen der henvises til førstesalen, vil dog kun kunne ses der i en begrænset, men ikke nærmere defineret periode, før lokalet skal give plads til en anden gæsteudstilling, der med baggrund i erhvervelsen af Ole Augustinus jagttrofæer er udskudt til 2012.
KLIK og se stor SEKTION OM TROFÆJAGT Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)
