Af Redaktionen
– For hver enkelt landmand, der er ramt, er dette en katastrofe, og heller ikke naturen vinder på oversvømmede kornmarker. Men den våde vejrtype er kommet for at blive, og derfor peger vi på, at lavtliggende jorder, der typisk rammes af oversvømmelser, skal tages permanent ud af landbrugsdriften. Landmanden skal betales for at opgive dyrkningen. Det vil hjælpe en række af de berørte landmænd, og det vil give naturen et hårdt tiltrængt løft, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, biolog og præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningens analyse viser, at der skal op mod 200.000 ha af de lavliggende jorder ud af drift.
De seneste dages usædvanlige regnmængder og oversvømmede jorder bliver mere sædvanlige fremover af to grunde: For det første betyder klimaændringerne mere regn på kortere tid i sommerhalvåret, og de betyder en havstigning, som også medfører en grundvandsstigning.
– For det andet opdyrker landbruget i disse år alle de lavtliggende jorder – de såkaldte lavbundsarealer, og de har aldrig været dyrkningssikre. Derfor var det da også dem, der tidligere lå braklagte. Mange af de lavninger, som ligger på de højere liggende jorde, og som tidligere magasinerede vandet til det kunne løbe bort, er efterhånden drænet bort for at give plads til store redskaber og intensiv dyrkning. Derfor står vi nu med problemet, forklarer Henning Mørk Jørgensen, vand og miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen advarer mod, at man begynder at oprense vandløbene, da det ikke løser problemerne, der følger af et vådere klima, og desuden vil være i strid med Vandrammedirektivet.
– Der skal langsigtede og holdbare løsninger til, og man skal sætte ind, hvor skatteborgerne får mest for pengene. Ved at tage disse marginale jorder ud vil mange af problemer, vi ser på grund af oversvømmelser i dag, vil forsvinde. Det vil desuden gavne miljøet, fordi de uopdyrkede arealer vil optage kvælstofoverskud fra de dyrkede jorde, og det vil give naturen mere plads og sammenhæng, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
For yderligere oplysninger: Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening på 20402310, eller Henning Mørk Jørgensen, vand- og miljøpolitisk medarbejder, havbiolog på 3119 3235 eller Tine Gjerløv, pressekoordinator på 22852208
FAKTA: Danmark har haft en af de 10 vådeste somre indenfor de sidste 100 år. Grundvandsmagasinerne er helt fyldt op og derfor kan vandet ganske enkelt ikke løbe fra de lavtliggende arealer. Sådanne situationer vil altid forekomme med års mellemrum og det er der intet nyt i. Med klimforandringerne vil det dog fremover forekomme hyppigere.
FAKTA: Den gældende vandløbslov og vandløbsregulativerne skal sikre en bestemt vandføringsevne i vandløbene, men den skal ikke dyrkningssikre de lavtliggende landbrugsarealer mod disse mere usædvanlige hændelser. Med andre ord er der ikke hjemmel i loven til at grave dybere render og grøfter.
FAKTA: Alle de lavbundsjorde, der har været under dyrkning i mange år, har sat sig (jordens organiske indhold bliver nedbrudt af luftens ilt og jorden synker). Derfor bliver dyrkningslaget mindre og mindre (afstanden mellem jordoverflade og dræn – der hvor planternes rødder skal være) og derfor kræver fortsat dyrkning, at der nydrænes i større dybde. Men for at dybere dræn kan komme af med vandet, skal vandløbene også uddybes. Uddybning af vandløbene ødelægger deres kvalitet (mindre fald betyder ringere fysiske forhold og mindre selvrensning) og danske vandløb lider netop af dårlige fysiske forhold. Vandrammedirektivet kræver god økologisk tilstand i de europæiske vandløb. Det betyder at forholdene i danske vandløb skal forbedres markant, herunder de fysiske forhold. Den danske indførelse af – Vandrammedirektivet via Grøn Vækst er stærkt utilstrækkelig, også hvad angår vandløbene. Dels omfatter indsatsen alt for få vandløb og dels giver den for svage mål for de mange vandløb, der reelt kan blive meget bedre.
FAKTA: Lavtliggende arealer (200-300.000 ha) skal permanent ud af drift og bruges ekstensivt og til at håndtere de stigende vandforekomster. Det vil give fordele på alle leder – mere sammenhængende natur, bedre biodiversitet, mindre udgifter til håndtering af vandmængder også i byer langs vandløbene, meget bedre vandløb, mindre udledning af næringsstoffer til havet.
Financieringen skal være på plads, hvis skatteyderne skal betale. Her skal landbrugsstøtten omlægges. Det kan være opkøb til statseje, opkøb af private fonde, opkøb og retursalg med tinglyste klausuler for anvendelse, jordfordelinger.
